Fra skoleåret 19/20 skal elever bestå en fuld afgangseksamen i folkeskolen for at få krav på en plads i gymnasiet eller hf. Hvis eleven fritages fra en af de syv obligatoriske prøver, falder retskravet bort.

Det kan stille elever med funktionsnedsættelser i en uheldig situation. Flere handicaporganisationer har således fortalt Socialdemokratiets Annette Lind, om elever, som udelukkes fra idrætsundervisningen på grund af deres funktionsnedsættelser.

S: Prøven i idræt må ikke hindre elever med funktionsnedsættelse i at tage en uddannelse

Det har fået undervisningsordføreren til at spørge undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvordan hun vil sikre, at disse elever får adgang til ungdomsuddannelser på lige fod med andre elever.

Folkeskoleloven giver ikke mulighed for at fritage elever med funktionsnedsættelse fra undervisningen i idræt, med mindre reglerne om specialundervisning bringes i anvendelse, svarer Merete Riisager.

"Det påhviler den enkelte skole at tilrettelægge idrætsundervisningen, så alle elever inkluderes. Tilsvarende er det i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver fastlagt, at skolen skal tilbyde eleverne særlige prøvevilkår for i videst muligt omfang at kompensere for deres funktionsnedsættelse", skriver ministeren.

Fritagelse udløser optagelsesprøve og samtale på gymnasiet

Hvis en elev fritages for idræt efter reglerne om specialundervisning og dermed også for prøven, betyder det ikke nødvendigvis, at eleven ikke kan komme i gymnasiet eller på hf.

Merete Riisager henviser til det svar, hun gav SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, i december sidste år. Han havde fået en konkret henvendelse om en elev i 9. klasse med et fysisk handicap, som gør det umuligt for ham at deltage i fysisk aktivitet. Eleven kan derfor hverken deltage i idrætsundervisningen og eller gå til prøve i faget, hvis det bliver udtrukket for hans klasse til sommer.

"Vil ministeren oplyse, om eleven vil være tvunget til at aflægge en optagelsesprøve, samtale eller en faglig test i ét eller flere fag på gymnasiet, før eleven kan få adgang på trods af, at eleven ellers opfylder alle faglige krav - undtagen i idræt", ville Jacob Mark vide.

Ministeren er åben over for at se på reglerne

En elev kan godt komme i gymnasiet eller på hf, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at eleven er egnet.

"Ansøgeren vil kunne optages, hvis institutionens leder på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale som helhed vurderer, at ansøgeren har faglige, personlige og sociale forudsætninger for at kunne påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse", svarede Merete Riisager.

Hun henviser Annette Lind til sit svar til Jacob Mark, og hun gentager også den del, der handler om, at  hun som minister er åben overfor at se på reglerne, hvis forligskredsen bag henholdsvis folkeskoleloven og gymnasieloven ønsker det.

Skoler skal tilrettelægge idrætsundervisning for alle elever

Annette Lind har også spurgt, hvordan undervisningsministeren vil sikre, at elever med funktionsnedsættelser kan modtage idrætsundervisning på lige fod med alle andre elever.

"Det er vigtigt, at alle elever oplever at være en del af det faglige og sociale fællesskab i skolen, også i idrætsundervisningen", skriver Merete Riisager og gentager, at den enkelte skole skal tilrettelægge idrætsundervisningen, så alle elever inkluderes.

"Elever med funktionsnedsættelse kan have brug for særlige pædagogiske og didaktiske tilgange, hvilket påhviler skolen at indbefatte i skoledagen", skriver hun og henviser til, at der ligger et vejledningsmateriale på læringsplatformen emu.dk.

Det er også en opgave for den enkelte skole at sikre, at også elever med funktionsnedsættelser i gennemsnit får 45 minutters daglig motion og bevægelse. Det svarer Merete Riisager på Annette Linds spørgsmål om, hvordan det kan sikres, at elever med funktionsnedsættelse får en reel mulighed for 45 minutters bevægelse i skolen om dagen.

Du kan læse vejledningen om inkluderende idrætsundervisning via dette link: