Mange lærere trak i gule trøjer med ordet lockoutet skrevet hen over. Måske skal trøjerne findes frem igen.
OK18: En strejke kan blive til en lockout
10-15 procent af folkeskolelærerne kan blive sendt i strejke, hvis parterne ikke når til enighed i Forligsinstitutionen. I alt kan omkring 100.000 offentligt ansatte blive udtaget til storstrejke. Og KL lægger op til at besvare strejker med lockout.
Økonomien ved strejke og lockout
- I tilfælde af en strejke blandt en mindre gruppe medlemmer(højst 15 procent af medlemmerne) ydes konfliktstøtte.Støttebeløbet per konfliktdag udgør ca. 1.860 kr.
- I tilfælde af lockout bliver den økonomiske støtte ydet i formaf tilbud om et lån. Lånebeløbet fastsættes til 846 kr. pr.konfliktdag.
Beslutning i DLF's hovedstyrelse i december 2017
Planen for OK18
Sådan så den oprindelige køreplan for forhandlingerne ud - klikpå linkene for at se, hvad der faktisk skete på de pågældendedage.
Tirsdag 12. december:
Der udveksles krav på kommunernes og regionernesområde.
Fredag 15. december:
Der udveksles krav på statens område.
Tirsdag 19. december:
Forhandlinger indledes på statens område.
Torsdag 21. december:
Forhandlinger indledes på kommunernes ogregionernes område.
14. februar 2018:
Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med KLforventes afsluttet.
20. februar 2018:
Forhandlinger om generelle emner, som gælder alleorganisationer i Forhandlingsfællesskabet, forventesafsluttet.
28. februar 2018:
De generelle forhandlinger og forhandlingerne om organisationernesspecielle krav skal være afsluttet. Hvis det ikke er muligt atblive enige, kan der varsles konflikt, som træder i kraft, når denuværende overenskomster udløber 1. april 2018. Sker det, vilforhandlingerne på det kommunale område overgå tilForligsinstitutionen, som skal forsøge at skabe kompromis for atforhindre konflikter.
Marts 2018:
Hvis der er opnået enighed, vil forhandlingsresultaterne i løbetaf marts blive sendt til afstemning blandt medlemmerne.
April 2018:
Hvis der ikke er opnået en ny overenskomstaftale, kan enkonflikt begynde den 2. april, medmindre forligsmanden har udskudtkonflikten. Forligsmanden har mulighed for at udskyde en konfliktto gange 14 dage.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I dag den 28. februar er den første dag, hvor de faglige organisationer kan varsle strejke til ikrafttrædelse, når overenskomsterne udløber 1. april. Men det bliver ikke i dag, at organisationer afsender strejkevarsler. Efter folkeskolen.dk's oplysninger vil organisationerne på det kommunale område tidligst sende et konfliktvarsel på mandag. Sender de varslet mandag, vil en strejke tidligst kunne træde i kraft fire uger efter - nemlig den 4. april, onsdag efter påske.
DLF: Ikke konfliktvarsel før mandag
Den 28. februar var også den dato, hvor de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagere har aftalt, at forhandlingerne om en ny overenskomst skulle være færdige. Men da parterne ikke har nået hinanden på blandt andet emner som forbedret realløn, en arbejdstidsaftale til lærerne og en overenskomstsikret frokostpause, er strejkevarsler nu et meget sandsynligt næste skridt.
Forventning: Strejke vil ramme alle skoler i enkelte kommuner
Og Lærerforeningen er forberedt på en mulig strejke. Strejkekassen, Særlig Fond, er fyldt op igen efter lockouten i 2013. I Forhandlingsfælleskabet har organisationerne i fællesskab besluttet, at mellem 10 og 15 procent af medlemmerne bliver udtrukket til at strejke. Hvis alle skoler var lige store, ville det svare til 120 og 200 skoler bliver ramt.
Konfliktkassen er fyldt op
Lærernes formand Anders Bondo Christensen regner med, at hvis konflikt bliver en realitet, så bliver der kommuner, hvor lærerne ikke skal i strejke, mens alle lærere i enkelte kommuner vil blive sendt i strejke.
"Der vil formentlig være tale om hele kommuner, hvor alle skoler bliver udtaget til strejke", siger han til Politiken i dag.
KL kan besvare stejke med lockout
Men en strejke, der ser ud til at omfatte 100.000 ansatte i det offentlige kan ende med at blive til en lockout, der kan ramme over 700.000.
Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten
KL vil ikke tage stilling til, om man vil besvare et strejkevarsel med en lockout, før man har modtaget strejkevarslet. Men næstformand i KL's løn- og personaleudvalg borgmester i Albertslund, som sammen med Michael Ziegler forhandler overenskomster på KL's vegne, fortæller, at en omfattende lockout er en risiko.
I et mailsvar skriver han:
"KL tager først stilling til omfanget af en evt. lockout, når vi modtager strejkevarsler fra de faglige organisationer, så vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor det i givet fald vil ramme. Men vores generelle politik er, at vi som kommuner er solidariske med hinanden, og enkelte kommuner skal ikke tages som gidsler i en konflikt. Med andre ord vil vi formentlig besvare med en mere omfattende lockout, hvis de faglige organisationer varsler strejke mod et mindre antal kommuner".
I morgen har forligsmand Mette Christensen indkaldt parterne på både statens, regionernes og kommunernes område til møder i Forligsinstitutionen. En række københavnske fagforeninger inklusive Københavns Lærerforening indbyder til såkaldt 'faneborg' foran Forligsinstitutionen kl. 14, hvor de vil bakke forhandlerne op med et optog af røde faner.