Overenskomstforhandlingerne trækker ud, og nu begynder parterne omkring skolen at blive utålmodige. Avisen.dk har i dag interviewet en skolechef fra Kolding og én fra Næstved. Og deres budskab er, at skolerne på lang sigt vil lide under en konflikt.

"Vi har behov for, at parterne signalerer enighed frem for, at vi skal bruge kræfter på at reparere skaderne efter endnu en konflikt", siger skolechef i Kolding Lars Svenson til avisen.dk. 

Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomstforhandlingerne er på konfliktkurs 

Skolelederformand: Skolen lider under manglende læreraftale

Også skoleledernes formand Claus Hjortdal har skruet op for det verbale pres, som han håber, kan få KL's og lærernes forhandlere til at nærme sig hinanden ved forhandlingsbordet.

"I dag er vi gået ud på Twitter, og vi har tidligere sendt noget ud med vores holdning, som er, at lærerne har ret til at få en aftale, og at folkeskolen lider under, at der ikke er en aftale", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk.

Han synes, det er ærgerligt, at parterne er så fastlåste i deres positioner, som de tilsyneladende ser ud til at være. Og han opfordrer flere til at lægge pres på forhandlerne.

"Der bliver nødt til at være et anderledes pres. Rundt omkring i byråd og samfundet er der et ønske om at få landet det her. Jeg har svært ved at forestille mig, at Jacob Bundsgaard (socialdemokratisk borgemester i Aarhus, red.), der bliver kommende formand for KL, har lyst til at have sådan en lort liggende på bordet, der ikke bliver taget hånd om. Jeg har svært ved at forestille mig, at Sophie Løhde, der skal i gang med et kæmpeprojekt om modernisering af den offentlige sektor, kan holde til, at skulle starte sådan et stort projekt på bagkant af en konflikt med de ansatte", siger han.

Overblik: Find vej gennem overenskomst-forhandlingerne 

Stort incitament til at lande aftaler

Han mener, at incitamentet til at få ro på området hurtigst muligt burde være til stede.

"På statens område, der kan det simpelthen ikke være, fordi man påstår, at det er på grund af økonomiske problemer. Landet har ikke økonomiske problemer. Vi har kæmpe problemer med at holde på ansatte i det offentlige, og så vil man skære på lønnen?", lyder hans undrende spørgsmål.

Michael Ziegler har tidligere til folkeskolen.dk forklaret, hvorfor KL ikke umiddelbart står klar med et bud på en ny lærerarbejdstidsaftale.

"Vi har sagt, at vi er parate til at diskutere ændringer. Vi har også sagt, at vi ikke synes, at man skal lave et helt nyt system, som vi ikke kan gennemskue rækkevidden af, som vi ikke kan gennemskue om kan administreres, og som vi ikke kan gennemskue økonomien", lød det fra Michael Ziegler den 14. februar. 

Men den argumentation holder ikke, mener Claus Hjortdal.

"Kommunernes argumentation lidt tynd, når 70 procent af kommunerne har indgået en lokalaftale. Så bliver det en lille bitte smule tyndt, at de ikke er klar til at lave noget fleksibilitet og nogle varslingsbestemmelser og forskellige andre ting", siger Claus Hjortdal.

Skole og Forældre: Konflikt kan forværre rekrutteringsproblemer

Også formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen opfordrer i dag KL til at komme lærerne i møde i forhandlingerne.

Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten

"Folkeskolen har brug for en aftale, der kan genskabe et godt samarbejde om børnenes skole. Eleverne skal ikke igen blive gidsler i de voksnes konflikt og miste en masse vigtig undervisning og fællesskabet med deres skolekammerater", lyder budskabet fra Mette With Hagensen. Hun tilføjer: "En aftale er også vigtig af hensyn til kvaliteten af undervisningen, for det koster på kvaliteten, når skolen skal i gang efter en konflikt, hvor parterne har stået stejlt overfor hinanden, og en konflikt kan forværre de rekrutteringsproblemer, vi allerede oplever på nogle folkeskoler rundt i landet", 

I øjeblikket afventer de kommunale generelle forhandlinger forhandlingerne på statens område. Der blev forhandlet på statens område i nat. Og forhandlerne har aftalt at mødes igen i dag kl. 15.