Når elever i udskolingen spørger, hvorfor de skal besøge en ungdomsuddannelse, får de typisk at vide, at det skal hjælpe dem til at vælge, hvad de vil uddanne sig til. Det gør det svært for eleverne at være nysgerrige på den enkelte uddannelse og hindrer måske også klassekammerater i at tage en erhvervsuddannelse, da der er udsigt til mangel på håndværkere.

Det fortalte lektor og ph.d. Randi Skovhus fra professionshøjskolen Via på et temamøde i går på KL's Børn & Unge topmøde i Aalborg om, hvordan flere elever opnår kompetence til at gå i gang med en ungdomsuddannelse.

"Det fokus, der er på valg af uddannelse, knytter sig stærkt til loven om uddannelsesvejledning. Man kunne sige til eleverne, at de skal besøge ungdomsuddannelser for at se mulighederne bredt an, men det tager de ikke ind, for de ser i medierne, at de skal tage det rigtige valg og gå den hurtige og lige vej", sagde hun.

Uddannelsesbesøg giver ikke mening for afklarede elever

Randi Skovhus har i sit forskningsprojekt set på, hvordan uddannelsesvejledningen udfolder sig i samspil med blandt andet det obligatoriske emne uddannelse og job. Hun har særligt interesseret sig for, om vejledningen giver mening for eleverne ved at følge to 9.-klasser.

"Unge tilskriver vejledningsaktiviteter stor betydning, så længe de oplever, at det bidrager til, at de bliver afklarede i deres valg af uddannelse. Men når unge har truffet et valg, oplever de besøget som irrelevant".

Nyt forkus: Fra karrierevalg til karrierelæring

Randi Skovhus brugte Laura som eksempel. I 8. klasse valgte hun at besøge hf, fordi hun overvejede at gå den vej. I 9. klasse kom hun i tvivl og tog på efterskole. Her blev hun sammen med uddannelsesvejlederen afklaret på, at hun ville på hf.

"Da Laura i løbet af 10. klasse skulle besøge to uddannelser, valgte hun hf som den ene, men det gav ikke mening for hende, for hun havde besluttet sig", fortalte Randi Skovhus.

Der lugtede af døde mennesker over det hele

Lauras andet valg faldt på social- og sundhedsassistent, fordi hun kunne følges med tre piger fra efterskolen. Bagefter konkluderede hun, at det ikke var hende at arbejde med gamle mennesker.

"Der lugtede bare af døde mennesker over det hele, og de studerende lignede Randers-typer, som farver håret rødt og sådan noget", forklarede Laura.

KL og DLF ønsker nyt syn på uddannelsesvejledning

Man kan se på udtalelsen, at Laura deltog i uddannelsesbesøget i forståelsen af, at hun skulle vælge, uddybede Randi Skovhus.

"Hun oplevede besøget som meningsløst, fordi hun ikke havde fået hjælp til, hvad hun skulle være nysgerrig på. Hun kunne for eksempel have fået at vide, at hun skulle finde ud af, hvad man skal være god til i uddannelsen og i erhvervet, og hvordan det svarer til hendes kompetencer. Hun kunne også have været nysgerrig på arbejdsmiljøet i faget, og hvilken betydning faget har for samfundet. Det ville have givet Laura et bredere fokus".

Sjove aktiviteter får ikke eleverne til at reflektere

Laura er ikke et enkeltstående tilfælde, understregede Randi Skovhus.

"For mange unge lukker det kraftige fokus på, at de skal vælge ned for, at de er åbne over for de uddannelser de møder. Det har store konsekvenser for Laura, at hun ikke fik hjælp til at reflektere over besøget, og når hun fortæller i skolen, hvordan hun har oplevet uddannelsen til social- og sundhedsassistent, er det svært for en klassekammerat at sige, at det vil jeg faktisk gerne være", sagde Randi Skovhus.

Kun få unge synes, det er interessant at undersøge noget, de på forhånd ved, de ikke vil. Og det hjælper ikke, at aktiviteten er sjov.

"Laura syntes, det var sjovt at prøve at køre i kørestol, men det var ikke nok til at fænge hende på uddannelsen", sagde Randi Skovhus og fortalte om Mathilde, som i 8. klasse overvejede at blive kok. Derfor besøgte hun linjen mad til mennesker på teknisk skole.

"Hun oplevede det som stressende at være kok og besluttede derfor at gå i det almene gymnasium. Da hun skulle i brobygning i 10. klasse, valgte hun igen mad til mennesker, fordi lærerne var seje, og fordi hun vidste, at hun ville lære meget om at lave mad. Men at det var sjovt for hende bidrog ikke til hendes refleksioner over valget af uddannelse", sagde Randi Skovhus.

Det er meget sværere at samle flyttekasser, end man skulle tro.

Skills Stafetten er en konkurrence, hvor elever fra grundskolen dyster mod hinanden i opgaver, der kræver et praktisk håndelag. De skal for eksempel stable plastikkrus og samle flyttekasser på tid. I de voksnes verden skal det få eleverne til at tænke over, hvordan det er at arbejde praktisk, men når Randi Skovhus spørger dem, svarer de, at det er meget sværere at samle flyttekasser, end man skulle tro.

Skills-vindere: Vi vil have håndværksfag på alle klassetrin

"Vi kan ikke forvente, at eleverne selv laver koblingen mellem en praktisk aktivitet og en ungdomsuddannelse. Der er vi nødt til at hjælpe dem til at få indsigt i ved at forberede dem på aktiviteten og bearbejde den bagefter. Vi skal skelne mellem uddannelsesvalg og det at skabe et godt grundlag for valget ved at åbne for elevernes nysgerrighed og refleksion over et fag", sagde Randi Skovhus.

Eleverne skal udforske og interessere sig for et fag for at få nye erfaringer om uddannelsen, arbejdet og dem selv, tilføjede hun.

"Det åbner for dannelse, når elevene ser og respekterer, at der er forskellige måder at have job på. Derfor skal vi finde andre måder at begrunde vejledningsaktiviteterne på, end at det alene skal hjælpe de unge til at træffe et valg", sagde Randi Skovhus.

Elever skal bruge hoved, krop, sanser og forståelse

Torben Størner er medejer af Erhvervspædagogisk Udviklingscenter, som hjælper erhvervsskoler med at udvikle sig, og han tog over, hvor Randi Skovhus slap.

"Laura gider ikke det med mennesker. Kunne man ikke have fortalt hende på forhånd, at 98 procent af de studerende tager sosu-uddannelsen, fordi de vil have med mennesker at gøre", indledte han.

Torben Størners tese er, at det, der virker i erhvervsskolernes undervisning, også skal anvendes i folkeskolen, hvis man vil have flere til at tage en faglig uddannelse.

"Vi skal åbne eleverne for, hvordan det materielle Danmark ser ud, og hvad der får det til at hænge sammen døgnet rundt. Vi skal åbne dem med praksisnær undervisning, hvor de gør brug af hoved, krop, sanser og forståelse, og ligestille det med den boglige undervisning", sagde Torben Størner og viste en tysk film, hvor tapetet falder af væggene, dørene ryger af bilerne, bygninger styrter sammen og tøjet falder af menneskene, så de til sidst må stå nøgne og kolde i regnen:

"Hvad er livet uden håndværk", konkluderer filmen.

"Det er en anden måde at vise fremskrivningen om mangel på faglærte på", konstaterede Torben Størner.

Praksisnær undervisning skal ligestilles med boglig undervisning

Nøglen til de unge på erhvervsskolerne er, at de laver noget, som giver mening.

"På erhvervsuddannelserne begynder eleverne at se sig selv anderledes, når de opdager, at de kan noget, andre kan få glæde af. Det, der motiverer eleverne på erhvervsskolerne, vil også motivere eleverne i folkeskolen i forhold til at se sig selv i en erhvervsuddannelse. Vejledningen i folkeskolen skal være systematiseret, så besøg på uddannelser og i virksomheder ikke bare blive en oplevelse for eleverne. De skal løse realistiske opgaver, som får dem til at se, at de kan mestre noget. At de oplever andre læreprocesser end hjemme på skolen", sagde Torben Størner.

Han har set gennem sine børn og nu sine børnebørn, at i folkeskolen består praktisk arbejde af noget med udsmykning. Hvorfor laver eleverne ikke redskaber, som kan bruges i skolegården og SFO'en, spurgte han.

"Det lange seje træk består i at få praksisnær undervisning ligestillet med boglig undervisning, og her skal vi have forældrene med. I 30 år har de fået at vide, at boglig viden er afgørende for samfundet, men nu har politikerne fået øjnene op for, at vi også er nødt til at producere noget. Næste skridt er, at eleverne i folkeskolen lærer, at det er lige så flot at lave det, vi skal leve af, som at opfinde nyt«, sagde Torben Størner.