»Åh, man ryster jo i hele sin krop. Det er som et helt jordskælv«, udbryder Pelle fra børnehaveklassen på Tagensbo Skole i København. Den lille dreng har trukket bukserne op over knæene, og fødderne forsvinder i store vinterstøvler. Han har stadig fingervanter på, og hans knoklede, hvide drengeknæ kan slet ikke være stille. Hele kroppen er i bevægelse, i glæde over at han netop har spillet sine første toner på en trompet.

Børnehaveklassen og deres musiklærer, Ta­tjana Vadmand, er på besøg på Musikmuseet i København for at prøve undervisningsforløbet »Har du hørt min lyd?« Over tyve elever sidder tæt i slagtøjsrummet. Undervisnings- og udviklingsansvarlig på museet Ulla Hahn Ranmar lægger laminerede piktogrammer på gulvet. En guitar, en fløjte, en xylofon og en tromme er simpelt afbildet på siderne.

Først gennemgår hun instrumenternes familier sammen med eleverne: trommer, blæseinstrumenter, strengeinstrumenter og slagtøj. Eleverne byder velvilligt ind med gode ideer til, hvilke instrumenter der hører til hvilke familier.

Så spreder hun de laminerede sider ud over hele gulvet. Derefter stiller hun sig ved de store pauker og begynder at spille. Eleverne danser rundt i midten oven på de laminerede piktogrammer. Når der er en pause i trommen, kommer der en enkelt strofe fra et andet instrument, og eleverne skal skynde sig hen og sætte foden på det rigtige billede.

I begyndelsen er det svært. Når trommen lyder, skal man så stå på billedet af xylofonen, som symboliserer slagtøj? Eller skal man stå på billedet af trommen? Der er tvivlende fødder. Men hurtigt finder eleverne rytmen, og fødderne flokkes om de rigtige billeder.

Foddirigenten

Bagefter opdeler Ulla Hahn Ranmar eleverne i grupper. »Tegn en seng foran jer«, instruerer hun. Alle tegner på gulvet med fingeren en usynlig firkant. »Det er den seng, jeres instrumenter skal ligge i, når I får dem om lidt. For de må kun spille, når det er deres tur til at spille«.

Nogle får en ukulele, andre forskellige slags fløjter, en gruppe får små trommer med sammenrullede aviser som bastante trommestikker. Den sidste gruppe får klokker, maracas og en xylofon.

»Det handler om at få instrumenterne i hænderne og få dem til at give lyde. Men det handler også om at få sat ord på. De har meget viden, når de kommer, men det er ikke altid, de ved, hvad det hedder. Eksempelvis strengene. Og de har brug for ordene, når de skal lære mere«, siger Ulla Hahn Ranmar.

På gulvet bliver der nu spredt flere piktogrammer ud. Nogle er store, andre er mindre. Ulla Hahn Ranmar tager skoene af og går ud på gulvet: »Nu går jeg rundt, og så dirigerer jeg med fødderne«, siger hun.

Først står hun på et stort billede af guitaren, og eleverne med ukulele spiller alt, hvad de kan. Så står hun på en lille tromme, og eleverne med trommerne slår forsigtigt på skindet. Så står hun med en fod på en stor xylofon og med en fod på en lille fløjte, og eleverne spiller ivrigt med. Og de bliver endnu mere ivrige, da de én efter én får lov til at dirigere kammeraterne.

Opgaver til skolen

På førstesalen får eleverne lov til at afprøve deres nyerhvervede viden foran store glasmontrer med udstillede instrumenter. De elever, der ikke nåede at dirigere kammeraterne, bliver kaldt op og prøver at spille på rigtige instrumenter.

Musiklærer på Tagensbo Skole Tatjana Vadmand synes, at det er et godt forløb, eleverne får på Musikmuseet.

»Vi har ikke alle de instrumenter på skolerne. Og her kan man prøve dem. Det er fedt, at de får noget viden om de forskellige instrumenter, og den første øvelse, hvor de dirigerer, den kan vi tage med hjem og bruge i skolen. Vi kan bygge videre på det«, siger hun og er allerede i gang med at tænke på, hvordan hun selv kan lave laminerede billeder af instrumenterne, så metoden med musikfamilier også kan øves på skolen.

Ulla Hahn Ranmar fortæller, at der på museets hjemmeside er forløb, som lærerne kan arbejde videre med hjemme på skolen - eksempelvis at bygge sit eget instrument.

»Vi arbejder videre med det derhjemme. Ellers har de glemt det om en måned«, lover Tatjana Vadmand. Hun er imponeret over, hvor godt eleverne klarede sig på instrumenterne.

»Alle ni, der var oppe at prøve, fik lyd på trompeten«, siger hun.

Ulla Hahn Ranmar fortæller, at børn ofte klarer trompeten bedre end voksne. »Det var ikke sket, hvis det var voksne. De små er meget mere intuitive. De går til det uden at tænke så meget«.