104 skoler er med i jagten på 500 millioner kroner. De er udvalgt, fordi de over de seneste tre år har haft en høj andel af afgangselever med et svagt fagligt niveau - forstået som andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i 9.-klasseprøverne.
Hvad bedømmes skolerne på?

Kilde: Undervisningsministeriet

Tarm Skole syd for Skjern har siden 2013 arbejdet på at løfte sine fagligt svage elever. Med midler fra blandt andet satspuljen og læringsmetoder fra blandt andet Løkkefondens drengeakademi har skolen udviklet tiltag som læse- og skriveløft, små turboforløb, kompetencebaseret holddeling og mentorordninger. Derudover har skolen intensiveret involveringen af forældrene.

Det finder undervisningsminister Merete Riisager (LA) så interessant, at hun besøgte den vestjyske skole i går for at høre om indsatserne. Hun blev blandt andet præsenteret holddeling i matematik i 7. klasse og for Eskil fra 6. c og hans far Bent Clausager, som viste, hvordan de arbejder derhjemme med at forbedre Eskils stavning.

Stolt far viser ministeren sin søns fremgang i retskrivning

Først læste Bent Clausager en kort tekst op for Eskil. Sønnen havde skrevet historien i søndags, og den handlede om dagens håndboldkamp mod Hvide Sande. Faren læste nøjagtig, som sønnen havde skrevet, så han kunne høre de ord, han havde stavet forkert. Bagefter skrev faren ordene korrekt under teksten, og Eksil stavede dem højlydt.

"Vi bruger ti minutter på det søndag, tirsdag og torsdag, når Eskild er hos mig hver anden uge", fortalte Bent Clausager og viste ministeren to tekster på en opslagstavle. Den ene skrev Eskil, da han begyndte i læseløftet i efteråret 2016. Den var fyldt med så mange graverende stavefejl, at computerens stavekontrol ikke kunne følge med. Et år senere skrev sønnen samme tekst som orddiktat med betydeligt færre stavefejl.

"Det vil jeg gerne prale med", sagde Bent Clausager.

"Har du tid til at hjælpe din søn?", spurgte Merete Riisager.

"Ja, det skal jeg have tid til. Du kan jo se, hvor meget tre gange ti minutter hver anden uge kan gøre", svarede faren og betonede, at Eskil selv finder på historierne.

"Det er vigtigt, at det er noget, der foregår i hans hoved, for så har han lyst til at skrive".

Skoler bør blive bedre til at invitere forældrene med

Tarm Skole er gået i gang med at brede metoden ud i hele overbygningen. Forældre og elev skal føre logbog over indsatsen, og eleven får tilknyttet en dansklærer som mentor, som følger op med en samtale hver 14. dag.

"Forældre vil gerne hjælpe deres børn. Samtlige forældre dukkede op, da vi for en uge siden holdt et møde om de næste elever, der skal have et læseløft. Når forældrene bakker op, kan vi nå langt, men vi skal blive bedre til at invitere dem ind", siger skoleleder Else Thorup til folkeskolen.dk.

Skolen intensiverer også samarbejdet med Løkkefonden.

"En af vores tidligere elever er ansat i Løkkefonden, og han fortalte os om læringsmetoderne for halvandet år siden. Han sagde blandt andet, at vi skal have tydelige rammer, og at eleverne skal have søvn, sund kost og bevæge sig. Vi har selv haft elever på drengeakademiet og har set, at det gør en forskel, så det har vi ladet os inspirere af", siger Else Thorup.

Efter påske skal fire lærere på kursus hos drengeakademiet. Derefter skal skolen have elever med i et forløb med akademiet, og efter sommerferien begynder skolen at tilbyde et akademiforløb i skoletiden.

Tarm Skole kan få en bonus af ministeriets præmiepulje

I skoleårene 2014 til 2016 forlod 34 procent af eleverne Tarm Skole med maksimum 4 i afgangsprøverne i dansk og matematik. Hvis skolen kan få eleverne til at forbedre deres præstationer til afgangsprøverne i de kommende tre år, får den en bonus på over en million kroner fra Undervisningsministeriets skolepulje til løft af fagligt svage elever.

Lotteri: Skoler kan få pengepræmie uden indsats

Allerede i sommer havde skolen et karakterløft målt over samtlige prøver. Hvor gennemsnittet for alle skolens elever lå på 6,03 i 15/16, var det året efter steget til 6,82. Det giver grobund for optimisme hos skolelederen.

"Vi vil selvfølgelig gerne have præmien, så vi får penge til at styrke vores indsatser, men det vigtige for mig er, at eleverne rykker det, de kan. Så er det en succes", siger Else Thorup.

Ministeren føler sig sikker på, at skolen vil præstere

Tarm Skole har grund til at være optimistisk, vurderer undervisningsministeren.

"Jeg ser en skole, som arbejder struktureret og systematisk med at løfte elevernes basale færdigheder. Jeg har besøgt mange præmiepuljeskoler, men ikke alle er så klare på, hvad de vil som her. Tarm Skole har en plan, som den holder fokus på over tid. Skolen opkvalificerer lærerne og inddrager også forældrene i planen, og man lærer af de blindgyder, den løber ind i. For eksempel hvis en metode ikke virker eller skaber forvirring", sagde Merete Riisager efter sit besøg.

Når man arbejder med udvikling af en skole, skal man kunne holde op med at arbejde med de ting, der ikke virker, og gøre noget andet, understregede hun.

"Det lyder nemt, men det er rigtig svært. Det er derfor jeg siger, at de gør meget rigtigt på skolen, og jeg er ret sikker på, at vi vil se gode resultater her".

Kritik af præmiepuljen anfægter ikke ministeren

Professor og ekspert i økonomiske styringsmodeller Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet og professor med speciale i statistik Peter Allerup fra Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet gav i efteråret dumpekarakter til ministeriets præmiepulje.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

Det gjorde de blandt andet fordi elevernes karakterer svinger alt for meget fra år til år, til at de kan bruges til at måle eventuelle fremskridt i skolernes faglige indsats.

"Uanset hvilken metode man vælger, kan man kritisere den. Hvis man vælger de nationale test, vil man kunne kritisere det. Hvis man vælger karaktererne, kan man kritisere det. Der findes ikke nogen perfekt metode, men vi valgt en enkel og gennemskuelig metode til at vise elevernes færdigheder, og over tid vil man kunne se en faglig progression", sagde Merete Riisager.

Forsker: Sådan burde præmiepuljen have set ud

Det væsentlige er, at skoler med mange elever, som ikke opnår basale færdigheder, løfter sig, så en større andel af eleverne får de færdigheder, der skal til for at tage ungdomsuddannelse, tilføjede hun.

"Så kan vi voksne slås om, hvor vi sætter kommaet i metoden".

Der skal mere end læringsmetoder fra drengeakademiet til

For nylig har der også været kritik af Løkkefonden. I en artikel i Weekendavisen pegede flere eksperter på, at fonden tegner et bedre billede af elevernes resultater i drengeakademiet, end der er belæg for i virkeligheden. Nok gør de fagligt svage drenge fremskridt i løbet af de 14 dage, de er på akademiet, men det er ikke et mirakel, som bringer dem på niveau med deres klassetrin i skolen.

Merete Riisager kender kritikken og vurderer, at Tarm Skole har valgt rigtigt, når den ikke kun tyr til Løkkefondens læringsmetoder.

"Erfarne skolefolk ved, at der ikke findes nogen perfekt metode. Men der findes indsatser, som virker. For eksempel at man bliver ved med at følge op på elevernes basale færdigheder i blandt andet dansk og matematik. Det virker, også når en central lærer følger eleverne, og når de voksne taler sammen om eleverne", sagde ministeren.

Skønt at møde en far, som arbejder systematisk med sin søn

Merete Riisager pegede også på, at det virker at skabe engagement og begejstring, og det er noget af det, der kommer fra drengeakademiet.

"Det hjælper også at have forældrene med. Det er især vigtigt for børn, som har det svært i skolen, for når børn klarer sig godt, er forældrene en af faktorerne. Derfor er det skønt at møde en far, som har god erfaring med at arbejde systematisk med sin søns læse-skrivevanskeligheder", sagde Merete Riisager.

Det er vigtigt at inddrage forældrene på en måde, så de kan bidrage, selv om de ikke har en lang uddannelse.

"Der kan være forældre, som er usikre på, hvordan de kan hjælpe deres barn. På Tarm Skole gør læsevejlederen det helt konkret, for eksempel, at forældrene kan sætte sig med deres barn tre gange om ugen og gennemgå en tekst tre eller fire gange. Så har det en effekt, ikke kun i forhold til at få rettet de ord, men også i den opbakning barnet føler fra sine forældre: At vise sit barn, at det lønner sig at gøre en indsats, og anerkende, at barnet knokler med det".

Lærerne ser en fordel i holddelingen efter kompetencer

Lærerne i overbygningen på Tarm Skole er også tilfredse med det målrettede arbejde, fortæller tillidsrepræsentant Jeanette Andersen. Hun er klasselærer i 8. a og fremhæver især, at eleverne i længere perioder deles på hold efter deres kompetencer i fagene dansk, matematik, engelsk og tysk.

"På 8. årgang deler vi tre klasser i fire kompetencehold og har max 15 elever på det svageste hold. Det gør, at vi kan nå hurtigere rundt til alle elever", siger Jeanette Andersen.

Udfordringen ved de fagligt svage hold er, at der kan være forskellige grunde til, at eleverne har svært ved skolearbejdet.

"Nogle er ordblinde, andre er i endnu højere grad fagligt udfordret, og andre igen mangler motivation, så der skal noget forskelligt til".

En udfordring hvis mange elever mangler motivation

Det kan især være svært, hvis der er en stor gruppe af elever med manglende motivation på holdet, fordi de så kan bakke hinanden op i at bevare deres manglende motivation.

"De kan spille pingpong mod mig som lærer, men vi har mulighed for at få tilknyttet en undervisningsassistent, og vi kan også flytte en-to elever til et andet hold, så de får andre udfordringer", siger Jeanette Andersen.

Hun er ikke bekymret for, at de svage elever ikke har dygtige kammerater at spejle sig i.

"Der er stadig stor forskel på eleverne på holdet, og vi oplever, at nogle af dem kommer til at føle sig stærke og tør sige noget. Desuden er eleverne sammen med deres klasser i kulturfagene", siger Jeanette Andersen.