Lotteri: Skolerne kan få præmiepenge uden indsats

Havde karakterne fra prøverne i sommer talt med som mål i ministeriets præmiepulje, havde 36 procent af skolerne modtaget præmiepenge – allerede før ministeriet har bistået skolerne med gode råd.

Offentliggjort

Om præmiepuljen

Undervisningsministeriet måler hvert år skolernes resultater opi mod skolernes individuelle baseline, der bygger på et gennemsnitaf skolernes resultater fra prøverne i 2014-2016.

Baselinen bygger på andelen, der har scoret et samletkaraktersnit på under 4 i prøverne i dansk (læsning, skriftlig,retskrivning og mundtlig) og i matematik (med og udenhjælpemidler). En elev som ikke har alle prøver, Mangler en elev éneller flere af de pågældende prøver, opfylder eleven ikkeministeriets krav.

Kilde: Undervisningsministeriet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Puljeskolerne bliver først målt på deres resultater efter prøverne til næste sommer. Men havde prøverne fra i år talt med, havde 36 procent af skolerne modtaget deres første præmiesum - vel at mærke, før skolerne har taget nogle pædagogiske tiltag i brug.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

Det viser en aktindsigt, som Folkeskolen har fået i karakterne i dansk og matematik på de 104 skoler i Løkkes præmiepulje.

Og det er netop et udtryk for, at karakterer går op og ned fra år til år, lyder det fra professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, som i dag fremkommer med en massiv kritik af puljens konstruktion.

"Det viser, at resultaterne er tæt på helt vilkårlige år for år. Man kan ikke regne præcist på, hvor store chancer skolerne har for at vinde, men min mavefornemmelse var på forhånd på 33 procent. Og det passer jo så meget godt med resultaterne fra i år", siger han.

Skoleleder: "Det chokerer mig som skatteborger"

Per Nikolaj Bukh kalder i dag puljen for et "lotteri". Og professor i pædagogisk statisk Peter Allerup mener, at det er "omsonst" at tro, at mængden af præmieudbetalinger vil kunne bruges til at sige noget om effekten af skolernes indsatser.

Aktindsigten viser omvendt også, at tæt på 4 ud af 10 skoler havde en højere andel af elever med under 4 i dansk og matematik, end den baseline ministeriet har udregnet for hver skole.

Professor: Mønster kan gå op og ned

Skolernes karakterer viser også, at hver femte skole i sommer havde mindst 10-procentpoint færre elever med under 4 i dansk og matematik, hvilket er ministeriets krav på puljens andet år. Og 9 procent havde en andel, der lå mindst 15-procentpoint bedre end deres baseline.

Lærere: »Vi nægter at lade os presse«

"Resultaterne er et udtryk for, at skolerne hvert år vil have en chance for at ramme en årgang af elever, som vil give dem adgang til en præmiesum. Så selvom skolerne ikke når kravet på 5-procentpoint det første år, er der chance for, at næste årgang klarer næste års krav", siger han og tilføjer.

"Men chancerne falder for år til år. Vurderet på resultaterne fra i sommer, tyder det på at omkring 35 procent chance første år, næste år 20 og sidste år 10. Men man skal huske, at i og med det er tilfældigt, er der ikke nødvendigvis et mønster".

Folkeskolen har også kigget på hvert af de tre år, som ligger til grund for ministeriets baseline. Her følger karakterne fra to af årene nogenlunde samme mønster som prøverne i år.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie

Men kun 6 procent af skolerne ville have fået en præmie, hvis kravet på 5-procentpoint skulle udmøntes på baggrund af karakterne fra skoleåret 2013/14.

Da skolernes karakterer svinger så meget fra år til år, mener Per Nikolaj Bukh, at det er utænkeligt, at  særlig mange skoler vil opnå en præmie alle puljens tre år.

Puljen går først reelt i gang i år, hvor ministeriet har i gangsat sit faglige program til de puljeskoler, som ønsker hjælp fra ministeriet.