I et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager og medlemmerne af Folketingets undervisningsudvalg opregner professor emeritus Svend Kreiner og professor MSO Jeppe Bundsgaard de elementer i de nationale test, som de mener, bør ændres, hvis testene som oprindeligt tænkt skal være et pædagogisk redskab.

Mest vidtgående foreslår de to professorer, at hvis en lærer oplever, at testene ikke bidrager med noget, hun kan bruge til undervisningen, skal hun have mulighed for at fravælge at bruge testen og i stedet bruge undervisningstiden til noget mere fornuftigt. Læreren skal også selv bestemme, hvornår der skal testes og skal kunne fravælge irrelevante profilområder, så man kun tester de vigtigste felter, bruger mere tid på dem og dermed får en sikrere bedømmelse.

Og så skal testresultaterne gives til læreren i form af proficency scores, dvs. en klar besked om, hvad det er den enkelte elev har problemer med, frem for om han eller hun er dygtig eller mindre dygtig, hvilket læreren ifølge eksperterne formentlig ved i forvejen. Det skal også være helt slut med hemmelighedskræmmeriet, så diskussionen om testopgaverne kan komme til at bygge på viden frem for myter.

Hvis politikerne tror, at de med brevet får en lille let ønskeliste, kan de godt tro om igen. Brevet indeholder nemlig en lang række bud på, hvordan de nationale test kan gøres bedre.

"Tilbage vil stå et pædagogisk redskab, som faktisk kunne bruges af lærerne og som kan bidrage til at kvalificere lærernes viden om deres elever og dermed deres undervisning. Og der ville ikke så tydeligt være en sammenhæng mellem test og kontrol, som der er i dag, hvor mange lærere oplever, at testen bliver brugt til at måle og kontrollere dem", siger Jeppe Bundsgaard, der er en af brevets to afsendere.

Han er professor ved Aarhus Universitet med speciale i fagdidaktik og it, og har blandt andet forsket i de nationale tests betydning for undervisningen i folkeskolen. Han har ved flere lejligheder kritiseret de nationale test for ikke at have den ønskede effekt og mener ikke at de nationale test reelt kan bruges til at vurdere elevernes kompetencer, fordi de ifølge ham har et for snævert fokus:

"Min drøm er, at der fra centralt hold bliver udviklet nogle test, som giver mulighed for at teste elevernes kompetencer bredt indenfor fagene, og ikke kun de tekniske færdigheder, og at lærerne har testen som en værktøjskasse. For så vil det være et pædagogisk redskab, som lærerne kan bruge til at få øje på de elever, der er udfordret. Med sådan nogle test kan man få beskrevet progressionen for elevernes udvikling, se hvor flertallet af eleverne ligger og se, hvad næste trin er i elevernes udviklingsproces", siger Jeppe Bundsgaard.

Han understreger at han ikke er imod test i folkeskolen, men blot mener at de eksisterende test har for mange fejl og mangler.

"Måske er det første skridt at afskaffe de nationale test og derefter starte på en frisk. Men vi synes ikke det er dårligt at teste. Tværtimod. Det kan give lærerne rigtig meget information, som de ellers ikke ville få. Men som testene er nu, ville det være meget bedre, hvis de ikke var der. Men det ville være endnu bedre, hvis der var nogle test, der var bedre end dem, der er i dag", siger han.

Riisager åbner for at ændre de nationale test 

Stor usikkerhed om testresultater

De to professorer besluttede sig for at skrive det åbne brev, efter at flere politikere før jul åbnede op for muligheden af at ændre i de nationale test. Ifølge Jeppe Bundsgaard er et af hovedproblemerne dog, at politikerne ikke har nok viden om de nationale test:

"Der er så mange, der ikke ved hvad de snakker om. Særligt politikere som faktisk ikke forstår hvad de snakker om. For nylig var der nogle politikere der debatterede nationale test, men de sagde ting, der var så faktuelt forkert, at man dårligt kunne tro, at man hørte rigtigt. Folk udtaler sig om nationale test, men man kan høre, at de faktisk ikke forstår, hvad de nationale test går ud på", siger han. Bundsgaard har også tidligere påvist, at et flertal af lærerne ikke forstår de tilbagemeldinger, de får om testene.

Skoleprofessor: Problemer med nationale test er større, end jeg troede 

"Hvis testene skal fungere, så de giver nytte, skal læreren ikke opleve dem så absurd tidsspilde, og det er der mange der gør, enten fordi de ikke forstår de testresultater, de får eller er så nervøse for testusikkerheden, at de ikke tør bruge resultaterne til noget", siger professor Svend Kreiner.

Han var i sin tid som statistikekspert/psykometriker med til at udvikle de adaptive nationale test. Og naturligvis er de behæftet med statistisk usikkerhed, bekræfter han:

"Men det er alle pædagogiske test - almindelige ikke-adaptive test er behæftet med endnu større usikkerhed end de nationale test", understreger han.

Derfor bør testresultaterne heller ikke som udgangspunkt deles med andre end kollegerne og dermed altså heller ikke med elevens forældre:

"I forhold til forældrene fungerer testresultaterne kun som meget usikre standpunktsprøver".

Men har forældrene ikke krav på indsigt i målinger af deres barn, som skolen opbevarer?

"Jo, det har de vel - men så må de bede om dem", siger Svend Kreiner og mener heller ikke, der er nogen som helst grund til, at alle danske folkeskoleelever skal testes for at måle, om folkeskolereformen virker, eller om den danske folkeskole i det hele taget leverer varen:

"Hvis man vil måle udviklingen i folkeskolen - som politikerne selvfølgelig har interesse i - så behøver man blot udtrække et respektabelt antal elever og klasser, præcis ligesom Pisa gør", understreger den erfarne statistiker.

Tidslinje over de nationale test i den danske folkeskole 

I 2013 fik Svend Kreiner Lærerforeningens Stinus-Pris for sin afsløring af, at han ved at vælge forskellige af Pisa-opgaverne kunne rykke landene op og ned af ranglisten. Og dengang opfordrede han også til, at både opgaver og dokumentation for den statistiske virkemåde i de nationale test blev lagt offentligt frem:

"Hvis vi skal have folk til at stole på det, der kommer ud af de nationale test, må man også have adgang til at se opgaverne og dokumentationen", siger han.

Han er ikke meget optimistisk med hensyn til, om politikerne nu vil lytte til hans og Bundsgaards faglige input:

"Men vi kan jo ikke gøre andet end at lukke munden op. Hvis det er politikerne, der skal beslutte, om de nationale test skal fungere som pædagogiske test". 

Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist 

Lærerne skal vælge testens sværhedsgrad

Ifølge Jeppe Bundsgaard er der brug for grundige evalueringer og tests i den danske folkeskole, men han mener, at mængden og især typen af test er gået for vidt.

"Man har brug for mange typer evalueringer og nogle vil være meget standardiserede. Men de nationale test er og skal være et blandt mange værktøjer i evalueringskassen. Men vi skal også rydde op i den kasse. Hvorfor laver man så mange diktater, at man bliver helt blå i hovedet, og har så mange matematiktimer, hvor det bare gælder om at få mange rigtige? Det er tests, som ikke har et klart læringspotentiale, men som kun handler om at svare rigtigt", spørger han.

Ny forskning: 'Teaching to the test' udbredt i Danmark 

Blandt de mange forslag, de to professorer skriver i brevet til politikerne, er blandt andet at lærerne forud for de nationale test skal vælge, hvilken sværhedsgrad den enkelte elev skal starte testen på, fremfor som i dag, hvor alle starter på det samme niveau. Ifølge Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner vil det betyde, at eleverne får en mere positiv oplevelse af testen.

"Det er ikke mange minutters arbejde for læreren, men når testen er færdig kan læreren se, hvilke elever der ikke blev placeret korrekt. Man kan sige, at læreren har en hypotese som bliver testet. Det er et forsøg på at lave et pædagogisk redskab, der virker, for ganske få midler", siger Jeppe Bundsgaard.

"Hvis man kender elevernes socioøkonomiske forudsætninger og deres evner fra undervisningen, så forventer man som lærer at de klarer sig så-og-så godt i testen, fx lidt over middel. Hvis man så kan se, at de klarer sig helt anderledes, så ved man, hvor man skal sætte ind", fortsætter han.

Slut med hemmelighedskræmmeriet

Lærer siger fra: Nationale test slukker lyset i elevernes øjne 

Svend Kreiner er træt af, det er ordkædeopgaverne, der blevet udgangspunktet for al diskussion af de nationale test. Han mener, at opgaverne er en glimrende test af den såkaldte afkodning, altså elevernes rent tekniske læsefærdighed. Men han mener også, det normalt vil være spild af tid at blive ved med at teste afkodning, som flertallet af elever har lært i de små klasser. Og hvis man holdt op med at bruge et kvarter af de 45 testminutter på afkodning i 8. klasse, kunne man bruge dobbelt tid på tekstforståelse og dermed få en væsentligt sikrere bedømmelse af elevens forståelse af det, han/hun læser.

"Vi mangler i det hele taget en diskussion af, om det er det rigtige, der bliver testet. Den diskussion har vi ikke i dag på grund af alt hemmelighedskræmmeriet", siger han.

Et af de helt store problemer med de nationale test er ifølge Jeppe Bundsgaard at de bliver brugt til at kontrollere lærere og skoler, og til at politikerne kan tage temperaturen på folkeskolen, fremfor at give læreren flere undervisningsredskaber, som det oprindeligt var meningen med at indføre testene. Derfor opfordrer Bundsgaard og Kreiner nu politikerne til i vidt omfang at gøre det frivilligt for lærerne, om eleverne skal tage de nationale test.

Kritiker af nationale test: Lærerne skal tilbage i førersædet

"Hvis det er læreren der vælger, at eleverne skal tage testen, og det er læreren, der ser resultaterne, så vender man brugsværdien om. Så er det læreren der kan bruge resultaterne. I dag er de nationale test i højere grad brugbare opad i systemet. Det er et legitimt ønske som politiker at ville følge med i, hvordan det går på forskellige indikatorer, men problemet er, at de indikatorer er virkelig dårlige. Sjovt nok er nationale testresultater blevet et udtryk for, hvordan det går med folkeskolen. Det tror jeg ikke er hensigtsmæssigt", siger Jeppe Bundsgaard.

Du kan læse hele det åbne brev her: