Trækkes du med unødvendige regler, der ikke skaber værdi?

Det har undervisningsminister Merete Riisager spurgt lærere og andre folk med interesse for folkeskolen om.

Det gjorde hun som led i regeringens 'Meld en regel'-kampagne, som giver borgere mulighed for at pege på en regel, de ønsker ændret eller afskaffet.

'Meld en regel': Kvalitetsrapporten er én stor samling af overflødig dokumentation

En aktindsigt fra folkeskolen.dk viste efter en måned, at initiativet i hvert fald på skoleområdet fik en lunken modtagelse. Kun to indmeldinger var nemlig tikket ind i Undervisningsministeriets mailboks.

Siden har Merete Riisager på ny reklameret for kampagnen på sin facebook-profil. Og det har tilsyneladende haft en effekt. For siden 7. november har ministeriet modtaget 53 henvendelser på grundskoleområdet. Det viser en ny aktindsigt fra folkeskolen.dk.

Folkeskolen.dk har været igennem de foreløbige indmeldinger, og her viser læringsplatformene og de nationale test sig at være dem, som flest ønsker ændringer ved.

Minister: Skolen skal sættes mere fri af stat og kommuner 

Hele 17 af de 53 henvendelser går på at gøre de nye læringsplatforme frivillige, mens 13 indmeldinger handler om at afskaffe de nationale test - 5 af de 13 om nationale test kommer dog fra samme person. 

Platformene bør gøres frivillige

Især læringsplatformene får mange hårde ord med på vejen i indmeldingerne.

En kalder dem for "totalt tidsspilde" og "et kontrolredskab af lærerne", mens en anden mener, at udbyttet af platformene er "mikroskopisk" samtidig med, at tidsforbruget ved at arbejde i platformene er "kolossalt".

En tredje mener, at de skaber "dobbelt administration" for lærerne, da platformene ikke kan "erstatte anden forberedelse".

Netop de digitale læringsplatforme har være til politisk debat på både Christiansborg og ude i kommunerne op til kommunalvalget.

Diskussion er opstået i kølvandet på, at forligskredsen bag reformen blev enige om at antallet af bindende mål i Fælles Mål skal reduceres. Mål, som læringsportalerne er bygget op omkring.

Fælles Mål-lov udskudt: Partier bekymrede for kommunale mål

Den kommende reduktion bemærkes også i en af indmeldingerne af platformene.

"De giver intet til elevernes læring, de er enormt besværlige og tidskrævende at bruge. Desuden er de så tæt sammenkoblet med læringsmålene, der ikke længere er tvungne", skriver en person i sin indmeldelse.

Nationale test giver for mange nederlag

Også de nationale test får meget kritik. Her går indmeldingerne generelt på, at hverken lærer eller elev får et brugbart udbytte af resultaterne, og at testene gør eleverne bange og giver dem nederlag.

"Min datter har gennemført en og det var spild af tid at se resultatet, da det ikke gav nogen som helst indsigt i min datters kundskaber og færdigheder", skriver en far.

Riisager om Fælles Mål: Vi sender et stærkt signal til kommunerne

En anden skriver "drop kontrollen og vis lærerne tillid", mens en anden begrunder sit ønske med, at testene ikke kan "bruges effektiv af lærerne".

En person har indgivet hele fem indmeldinger om at afskaffe testene. Blandt andet skriver vedkommende, at det er "utopi", at indskolingsbørn kan yde deres bedste i de 45 minutter, som testene typisk varer.

Samme person kritiserer også brugerfladen, som testene i indskolingen er bygget op om.

Lærer siger fra: Nationale test slukker lyset i elevernes øjne

"Brugerfladen i de nationale test i indskolingen er utrolig dårlig og appellerer på ingen måde til børn. Layoutet er ikke overskueligt og bare det, at man skal scrolle for at kunne se hele opgaven, ødelægger det for mange børn".

Elevplanerne er en tidsrøver

Merete Riisager har også modtaget indmeldinger om, at der bør slækkes på kravet om, at der skal udarbejdes elevplaner for alle elever i alle fag.

"Elevplaner er blevet omfangsrige og kræver dermed meget tid bag pc'en i en lærers arbejdsdag. Er det den rette form? Og er tiden godt givet ud i forhold det udnytte, det giver i skole-/hjem-samarbejdet?", lyder det blandt andet i en af indmeldingerne.

Specialskole korter elevplaner ned for at styrke elevernes læring

Det samme lyder fra en lærer, som ikke mener, at lærernes tidsforbrug svarer overens med "den betydning, som forældrene tillægger" elevplanerne.

En tredje peger på, at elevplanerne ikke kan indfange alle elevernes egenskaber.

"Problemet er, når man skal skrive elevplaner i den valgte læringsplatform, kan man ikke 'se' hele barnet. Alle børn kan og skal ikke sættes ind i en skabelon", skriver vedkommende.

For lang skoledag og ubrugelige trivselsmålinger

Herudover er der tre, som melder, at de mener, at skoledagen er blevet for lang.

"De lange skoledage gør ikke, at eleverne lærer mere. Tværtimod. Når 7. klasse har timer til 15.30 er det meget svært at få kvalitet ud af undervisningen. Efter kl. 14 er de færdige på trods af pauser, bevægelse og brainbreaks", lyder det blandt andet.

Kortere skoledage betyder kun en ekstra lærer i timen hver anden gang

To melder ind om, at de ønsker de nationale trivselsmålinger sløjfet. Her begrunder den ene med, at målingerne ikke kan bruges til arbejdet med elevernes trivsel, og at eleverne har svært ved at forstå og forholde sig til de spørgsmål, de bliver spurgt i testen.

En lærer melder desuden ind, at forældrene bør få den fulde ret til at udsætte deres barns skolestart. I dag er det kommunalbestyrelsen, som skal give grønt lys, hvis forældre ønsker at udsætte barnets skolestart.

Også reglen om at lærere og elever får kendskab til, hvilke fag der er blevet udtrukket til 9. klasseprøven, på samme tid, er indmeldt.

Riisager åbner for at ændre de nationale test

Her ønsker en lærer, at lærerne allerede skal have kendskab til udtræksfagene i februar, "så lærernes mulighed for at forberede sig på de prøver, der skal gennemføres, forbedres".

Det er fortsat muligt at melde en eller flere regler.