Der er brug for et opgør med den overstyring af folkeskolen, der sker i form af for mange dokumentationskrav, lyder det fra skoleledernes formand Claus Hjortdal.

Dette bureaukrati hindrer nemlig lederne i at udføre deres kerneopgaver, og så mener han desuden, at antallet at medarbejdere, som den for den enkelte skoleleder skal  være leder for, er alt for højt og bør ligge under 24 medarbejdere per skoleleder.

Regeringen har nedsat en Ledelseskommision for at understøtte bedre ledelse i hele den offentlige sektor. Kommissionen skal afslutte sit arbejde ved udgangen af 2017.

Og ifølge en stor undersøgelse, som kommissionen har lavet blandt 1800 offentlige ledere, oplever 49 procent af skolelederne, at dokumentationskravene begrænser deres muligheder for at opnå resultater.

Det placerer skolelederne i top blandt de ledere, som føler deres ledelsesrum mest begrænset af afrapportering af alt muligt, fremgår det af faktaarket "Offentlige ledere: Fri os for al den dokumentation".

Til sammenligning svarer 43 procent af lederne inden for ungdoms- og videreuddannelserne at de er begrænset af kravene.

"Skolelederne arbejder med mange opgaver som implementering af folkeskolereformen, med inklusion og social arv, og eleverne skal være dygtigere. Så det er overstyring, at skolelederne skal dokumentere så meget", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk

Lederne: Fri os for al den dokumentation

For Skolelederforeningen er netop dokumentationskravet og det høje antal medarbejdere, den enkelte skoleleder har ansvaret for, de vigtigste områder i afrapporteringen af undersøgelsen "Offentlige ledere og ledelse anno 2017", som Ledelseskommissionen står for.

Hele 49 procent af skolelederne svarer, at deres arbejde som ledere direkte begrænses af dokumentationsarbejdet.

Til sammenligning svarer 46 procent af alle ledere i den offentlige sektor, at de bliver begrænset af dokumentationskravet.

Også formand for Ledelseskommissionen Allan Søgaard Larsen, der blandet andet har været koncernchef i Falck a/s, har slået fast, at der er stort behov for at få kigget på kravene til dokumentation, fordi mange offentlige ledere ikke oplever dokumentation som nogen form for hjælp i relation til at skabe resultater, og han frygter, at det går ud over både motivation og kvalitet.

I undersøgelsens kvalitative del citeres en skoleleder for at sige:

"Der kommer nye krav om dokumentation, inden nye initiativer har haft en mulighed for at give resultat".

24 medarbejder er for mange

Allan Søgaard Larsen anbefaler i rapporten, at det såkaldte ledelsesspænd, der dækker over, hvor mange medarbejdere den enkelte chef er leder for, reduceres til cirka 30 medarbejdere. 

Det tal mener Claus Hjortdal dog ikke kan overføres til skolen, hvor en leder i gennemsnit står med ansvaret for 24 medarbejdere. For 24 er for mange, mener han.

"Skolelederne skal lede gennem ledere. For en lærer er leder af sin klasse, og det kræver, at vi som skoleledere er tæt på lærerne. Der er mange opgaver, vi arbejder med reformen, vi arbejder med læringsmålstyret undervisning, og det kræver, at du er meget tæt på dem, du skal lede, så her er 24 et for højt tal for en skoleleder", siger Claus Hjortdal.

"Skolelederne skal arbejde meget målrettet med trivsel og med at skabe de bedste relationer. Vi skal kende udfordringerne i undervisningen i klasserne", sige Claus Hjortdal og forklarer, at der eksempelvis skal være fuldkommen konsensus, når et lærerteam skal ændre retning i undervisningen, hvilket igen fordrer nærvær af den enkelte leder.

Claus Hjortdal erkender, at hans ønske om flere skoleledere er en udfordring. Der er nemlig ikke ligefrem lagt op til, at der skal ansættes flere skoleledere fra regeringens side.

"Der er nu 15 procent færre skoleledere end for nogle år siden, så der er mange vigtige opgaver, som vi har meget svært ved at nå", siger Claus Hjortdal.

Livslang uddannelse

Af undersøgelsen fremgår det også, at der tages langt flere diplomuddannelser inden for det offentlige frem for masteruddannelser.

Claus Hjortdal, der også er formand for FTF's lederråd, mener, at lærernes efteruddannelse skal ændres og være livslang.

"Jeg mener, at uddannelse og efteruddannelse skal være mere praksisrettet. Det er også noget af det, Ledelsekommissionen påpeger. Hvis du bliver ansat som mellemleder i en alder af 35 eller 37 år, og så har taget en diplomuddannelse, når du er 40 eller 42 år og så siger, at man er færdiguddannet. Det er helt forkert, for vi skal hele tiden arbejde med kompetenceløft", siger Claus Hjortdal.

Undersøgelsen fra regeringens Ledelseskommission er baseret på svar fra ca. 1.800 ledere i det offentlige fra alle ledelsesniveauer. Til januar kommer kommissionens endelige rapport med over 30 anbefalinger, oplyser Ledelseskommissionen.