På en skole underviser to lærere 44 elever i idræt. Eleverne kommer fra to 4.-klasser og en halv 6. klasse. På en anden skole har lærere på skift undervist to 1.-klasser med omkring 40 elever alene. Eleverne sad i to lokaler, så lærerne måtte gå frem og tilbage.

I Vordingborg Kommune er skolerne nødt til at samlæse selv forholdsvis store klasser for at få økonomien til at række. Den sydsjællandske kommune kører med en tildelingsmodel, hvor der skal 22 elever i en klasse til at udløse en lærer på fuld tid. Men alle skoler har klasser med færre elever.

»Vi samlæste klasser sidste skoleår, og det kommer vi også til i år, for vi begyndte året med et underskud på resurserne til lærere. Det kan betyde, at vi kun har råd til at sætte lærere på i 90 eller 95 procent af en klasses lektioner«, fortæller tillidsrepræsentant Lise Melbye fra Præstø Skole.

Det kan til nød gå at lade to lærere samlæse tre mindre klasser, mener hun. Men nogle årgange består af to klasser på lige under 22 elever.

»Sidste år måtte lærerne på 1. årgang skiftes til at undervise omkring 40 elever ad gangen. Men vi har ikke et klasseværelse med plads til så mange elever, så den lærer, der underviste, måtte gå fra lokale til lokale. Det kan man ikke kalde undervisning«, siger Lise Melbye.

Før sommerferien underviste hun selv på 4. årgang. For at spare lærere slog hun og kollegerne i foråret årgangens tre klasser sammen, og kun to af lærerne stod for undervisningen.

»Politikerne taler om fagligt løft, men vi kan ikke leve op til kravet om, at alle skal blive så dygtige, som de kan, når vi kun har et splitsekund til den enkelte elev. Samtidig har vi en meget høj inklusionsprocent, så alle klasser har elever med behov for støtte. De sidder ikke bare musestille og arbejder«.

Lærerteamet bad ledelsen på Præstø Skole fortælle forældrene, at deres børn ikke blev samlæst af pædagogiske, men af økonomiske grunde. Det gjorde ledelsen på et forældremøde.

»Alle synes, det er urimeligt, at vi skal begynde året med minus på lærerkontoen. Hvis vi fik ekstra penge til klasser med flere end 22 elever, kunne vi generere et 'overskud' til andre klasser, men sådan fungerer tildelingen ikke. Og det bliver kun værre. Vi har netop sagt farvel til tre lærere, og deres stillinger bliver ikke besat, for det har skolen ikke råd til. Vi kan ikke engang købe kladdehæfter og kridt, uden at ledelsen skal godkende det«, siger Lise Melbye.

Casper Madsen blev leder af Præstø Skole 1. marts i år, og hverken han eller viceskolelederen har deltaget i det omtalte forældremøde på 4. årgang. Han er dog enig i, at det er svært at stå på mål for, at to lærere til tre klasser skulle være bedre end tre lærere.

»Men man skal passe på med at gøre det for ensidigt. Holddeling og samlæsning er altid et valg ud fra både økonomiske og pædagogiske parametre, så det er svært at skille de to ting ad. Hvis vi vælger at samlæse, er det vigtigt, at vi tager en dialog om, hvad lærerne kan lave, som giver mening ud fra de resurser, der er til rådighed. Altså hvordan vi maksimerer fagligheden i de rammer«, siger Casper Madsen.

Politikere lytter til lærerne 

Lærere kan ikke nå i dybden

Gåsetårnskolen er kommunens største skole og ligger fordelt på fire afdelinger. I Kastrup uden for Vordingborg har den ene halvdel af 6. klasse idræt sammen med to 5.-klasser, mens resten er sammen med to 4.-klasser.

»Det er svært at forklare, hvordan to lærere skal kunne differentiere undervisningen, så de kan nå alle elever på et hold med 44 elever, som fordeler sig på 4. og 6. klasse. På samme måde bliver fem klasser fra 4., 5. og 6. årgang på skift samlæst i dansk, engelsk og matematik, og med kun tre lærere er det svært at nå i dybden med det faglige. Det er frustrerende for lærerne, at de ikke kan nå rundt til alle elever«, siger tillidsrepræsentant Nina Hvidberg Hansen fra Gåsetårnskolen.

Det er kun nødvendigt at samlæse på tværs af klassetrin i Kastrup. Det skyldes, at afdelingen har flere årgange med to spor, hvor klasserne er forholdsvis små.

»Der bør kunne ansættes en lærer til en klasse per lektion, men med den nuværende tildeling vil det kræve klasseoptimering på tværs af skolens matrikler. Samlæsningen må gå ud over elevernes læring, for det kan ikke lade sig gøre for to lærere at komme rundt om tre gange 18 elever«, siger Nina Hvidberg Hansen.

Billedet er det samme på Møn Skole, som har hovedbase i Stege og mindre afdelinger i hver sin ende af øen. Tillidsrepræsentant Tanja Hansson underviser på Vestmøn og nævner som eksempel, at 5. og 6. klasse med i alt 32 elever nærmest er slået sammen.

»Vi skal forholde os til mange elever på én gang. For eksempel underviser vores tysklærer klasserne sammen med en pædagog, men det er ikke let at differentiere mellem elever, hvoraf nogle har haft tysk i et år, mens andre lige er begyndt. Det samme skal jeg i matematik. Det kræver ekstra forberedelse, som vi ikke har for meget tid til i forvejen«, siger hun.

Vi må få det bedste ud af det

Tanja Hansson beskriver sin afdeling som heldig, fordi den har fået tildelt ekstra pædagoger til sårbare elever. Desuden har Møn Skole som helhed fået en million kroner ekstra på grund af borgernes sociale sammensætning. Derfor har skolen i år ansat en lærer ekstra i alle tre afdelinger.

»Ellers havde de virkelig været presset på Østmøn, for i modsætning til os har de ikke ekstra pædagoger«, siger Tanja Hansson.

Også på Svend Gønge-Skolen i Lundby bliver der samlæst, fortæller tillidsrepræsentant Erik Madsen. Han underviser selv i matematik i 3. klasse, men har kun klassen i fire af ugens seks lektioner. I de andre timer slår lærerne 2.- og 3.-klasserne sammen og fordeler eleverne på værksteder.

»Det er noget nyt, vi er begyndt på, og som der kan være gode muligheder i, hvis vi får det til at fungere. Men det er svært at være ansvarlig for sine egne elevers læring, når man kun har dem i sit værksted en gang imellem«, siger Erik Madsen.

På Kulsbjerg Skole i Mern bliver der samlæst i alle tre afdelinger, fortæller Bendt Jespersen. Som afdelingsleder i Mern skal han fordele lærernes timer til 124 elever op til 6. klasse.

»Vi gør meget ud af at finde emner, som egner sig til samlæsning. Det kan for eksempel være, at eleverne skal se et rådyr blive sprættet op i natur/teknik. Her kan en lærer og en pædagog godt tage ud til naturvejlederen med flere klasser. Vi har også værksteder i fagene, men samlæsningen må ikke være for tynd. Der skal være et fagligt indhold, så eleverne ikke bare går ind i et tilfældigt rum med tilfældige voksne«.

Samlæsning har den fordel, at lærerne lærer hinandens praksisser og styrker at kende. Samtidig får eleverne flere at arbejde sammen med, så det er nemmere at oprette turbohold på tværs af årgangene, både for elever, som trænger til et fagligt løft, og for de dygtige, fremhæver Bendt Jespersen.

Men når alt kommer til alt, er samlæsningen i afdelingen økonomisk bestemt, vedgår han.

»Det er embedsmandens lod, at han ikke selv vælger sine resurser, så vi må få det bedste ud af det«, siger Bendt Jespersen.