Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, studsede noget, da han for kort tid siden hørte en repræsentant fra Undervisningsministeriet sige, at folkeskolens afgangsprøver og de nationale test fortsat bliver udformet sådan, at eleverne testes i de læringsmål, som et politisk flertal har besluttet at gøre vejledende.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

"Jeg hørte for nylig på en konference én fra ministeriet sige, at dem, der laver folkeskolens prøver og nationale test fortsat vil tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmålene. Hvordan kan man lave prøver, der afprøver elevernes matematikevner efter de mål, hvis målene er vejledende? Det bliver svært for lærerne at navigere i. For hvad måles eleverne egentlig på?", spørger han retorisk.

Jens Peter Christensen frygter, at matematikundervisningen især i udskolingen bliver noget famlende, når lærerne ikke ved, hvad eleverne bliver testet i.

Matematikformand: Læringsmål sikrer den røde tråd

Ministerium: Relevant at inddrage læringsmål i test og prøver

Undervisningsministeriet bekræfter i et skriftligt svar til folkeskolen.dk, at de 3170 færdigheds- og vidensmål fortsat kan blive inddraget i test og prøver.

"Test og prøver er meget konkrete, og kan derfor ikke alene baseres på de meget overordnede kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene udtrykker centrale færdigheder og viden i de enkelte fag, hvorfor det også fremover vil være relevant at inddrage disse i test og prøver, selvom de er vejledende", lyder det i en mail.

Men vil det sige, at undervisningen fortsat må tage udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål for at sikre, at eleverne er klædt på til folkeskolens prøver og nationale test?

"Nej," skriver ministeriet, der fastholder, at bindende læringsmål bliver vejledende:

"I undervisningen er lærerne forpligtede til at tage udgangspunkt i kompetencemålene. Det undervisende personale får inden for kompetencemålene og færdigheds- og vidensområderne frihed til at tilrettelægge undervisningen. Færdigheds- og vidensmålene bliver frivillige og vejledende for lærerne. Færdigheds- og vidensmålene er ministeriets faglige bud på centrale færdigheder og viden, som tilsammen viser, hvordan man kan opfylde færdigheds- og vidensområderne. På den måde giver de det undervisende personale en vejledende indikation af, hvad der kan blive inddraget i folkeskolens prøver og nationale test. Det bemærkes i øvrigt, at formålet med undervisningen i folkeskolen er bredere end at forberede eleverne til test og prøver," lyder det.

Hvad er det så, der ændrer sig ift. hidtidig praksis, hvor færdigheds- og vidensmålene har været bindende, når folkeskolens prøver og nationale test laves?

"Prøver og test vil også fremadrettet tage udgangspunkt i kompetencemålene. Samtidig fortsætter praksis i forhold til udarbejdelse af folkeskolens prøver og test i forhold til, at færdigheds- og vidensmålene også fremover vil være relevante at inddrage i test og prøver, selvom de er vejledende, idet de udtrykker centrale færdigheder og viden i de enkelte fag. Det er ikke ministeriets vurdering, at dette vil afholde det undervisende personale fra i øvrigt at benytte sig af den frihed, som lovforslaget giver. Det bemærkes endvidere, at formålet med undervisningen i folkeskolen er bredere end at forberede eleverne til test og prøver."

Undervisningsminister Merete Riisager udtalte tilbage i maj i en pressemeddelelse, at det aldrig har "været meningen, at målene skulle benyttes som en rigid tjekliste, der gjorde undervisningen mekanisk".

Den udmelding blev modtaget positivt af Danmarks Lærerforening såvel som af mange lærere og andre aktører i skolen.