Lektor og underviser i idræt på UC Syd, Martin Elmbæk Knudsen, frygter, at boldspil kommer til at fylde for meget i undervisningen, når færdigheds- og vidensmålene efter alt at dømme bliver gjort vejledende om kort tid.
Foto: Istock
Lektor: Husk den sproglige dimension i idræt
Det er vigtigt at huske den sproglige dimension i idrætsundervisningen, når færdigheds- og vidensmålene om kort tid bliver vejledende. Det mener idrætslektor, som frygter for ensidig undervisning med for meget boldspil og for lidt fagsprog.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En enig folkeskoleforligskreds bebudede tidligere på året, at de udskældte færdigheds- og vidensmål skal gøres vejledende.
Det giver et større rum for, at den enkelte lærer kan tilrettelægge undervisningen, sagde undervisningsminister Merete Riisager i den forbindelse til folkeskolen.dk.
Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende
Frygter ensidig undervisning
Men det kan også betyde ensidig idrætsundervisning, siger lektor og underviser i idræt på Professionshøjskolen UC Syd, Martin Elmbæk Knudsen.
"Når man gør mål vejledende, kommer lærernes personlige præferencer til at fylde mere, og derfor vil vi nok se, at boldspil kommer til at fylde endnu mere i idræt - fordi det ofte er nemmere at gå til, fordi de dominerende elever synes, boldspil er sjovt, og fordi mange lærere selv har en idrætslig baggrund som boldspillere", siger han.
"Det kan være sværere at undervise i eksempelvis dans".
Blog: Næbdyret i idræt
Ifølge Martin Elmbæk Knudsen konkluderede en større rapport fra 2011 om idræt i skolen, at lærerne underviser meget i boldspil og mindre i andre indholdsområder.
"Og når så færdigheds- og vidensmålene bliver vejledende, så kan man frygte, der vil blive undervist endnu mindre i eksempelvis dans, som når det er et bindende mål".
Noget idrætsundervisning gør elever konkurrenceminded
Martin Elmbæk Knudsen frygter, at uddannelsesdimensionen i faget svækkes, når lærerne ikke længere er tvunget til at bruge færdigheds- og vidensmålene til at leve op til de kompetencemål, som fortsat vil være gældende.
"Når man giver idrætslærerne mere frit spil, tror jeg, undervisningen mange steder kommer til at foregå mere konservativt. Dannelsen i faget kommer til at ligne fritidsidrætten, som ofte er meget konkurrencepræget - og det vil forplante sig i eleverne, som også bliver mere konkurrenceminded end de bliver gennem idrætsformer, hvor konkurrenceaspektet fylder mindre", siger han.
Idrætslærere styrer bevægelsen
Idræt er også sprog
Ifølge Martin Elmbæk Knudsen er idræt ikke kun en kropslig ting - der er også en sproglig dimension, hvor eleverne ikke blot får at vide, hvad de skal lave, men også hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det.
"Eleverne skal lære at tænke idræt og ikke kun udøve det. Det er ikke nok, de lærer at løbe ud på fløjen, når de spiller fodbold. De skal forstå og kunne sætte ord på, hvorfor det kan være en god ide at løbe ud på fløjen".
Til at støtte elever og lærere med at få et fagsprog i idrætsundervisningen, har Martin Elmbæk Knudsen udarbejdet nogle didaktiske læremidler.
"Med støtte fra læremidlerne kan elever og lærere udvikle et fagsprog og komme mere alsidigt omkring fagets indholdsområder og inddrage teori om for eksempel idrættens værdier. Jeg synes, det er ærgerligt for fagets udvikling, man lader det være op til lærerne, hvad eleverne skal gennemgå i undervisningen", siger han.
"Idræt i skolen er et meget konservativt fag, der har en tendens til at foregå uden behov for refleksion og tage sig ud som træning. Jeg mener, der skal afsættes ressourcer til at uddanne lærerne til at kunne styrke fagsproget i den praktiske undervisning, så faget tager sig mere ud som undervisning. Det vil styrke fagets status og skabe bedre overensstemmelse med prøven efter 9. klasse".
