Præcis information og involvering af myndigheder og politianmeldelse er tre vigtige elementer, når problemer med dødsstrusler og vold skal anmeldes. Lærerne skal være opmærksomme på deres underretningspligt, siger Michael Langholm, SSP-konsulent og kriminalitetsforebyggende konsulent i Københavns Kommune.
Foto: Michael Langholm
SSP-konsulent efter afpresningssag: Gå aldrig alene med dine overvejelser
Michael Langholm er uddannet lærer og SSP-konsulent i København, han har gode råd til, hvad man altid skal huske som fagperson, når der pludselig dukker sager op om vold og trusler mod elever – uanset om de er foregået i skoletiden eller ej.
5 gode SSP-råd til lærerne
1. Gå aldrig alene med dine overvejelser eller dineproblemer - inddrag altid relevante samarbejdspartnere i SSP,medarbejdere på skolen og din ledelse.
2. Tænk over at den respons, du laver, er velovervejet iforhold til kommunikationen til elever, forældre og kolleger -fortæl præcist og kommunker konfllitknedtrappende, tryghedsskabendeog præcist.
3. Tænk over eksklusion - før du smider nogle udeller sender dem hjem i 14 dage, hvad betyder det så, når de går pågaden i 14 dage?
4 . Inkluder systemerne. Fokuser på de forurettede børn, for delider meget. De tør ikke selv gå til deres forlældre.
5. Debriefing - husk tilbagemelding og følg op - for eksempelnår der har været indkaldt til et orienteringsmøde.
Kilde: Michael Langholm
Om SSP København
Gennem SSP samarbejder en række faggrupper om at forebyggekriminalitet blandt børn og unge i København
SSP København er et lokalt samarbejde mellemSocialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- ogFritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen,Kriminalforsorgen samt Københavns Politi.
SSP's mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge ialderen 10-18 år og nedbringe antallet af unge i alderen 10-18 år,der begår alvorlig kriminalitet. Dette mål arbejder over 380skolelærere, klubmedarbejdere, politifolk, socialarbejdere,medarbejdere fra kulturinstitutioner m.fl. i 16 SSP-udvalg iKøbenhavns Kommune for at nå. SSP København har også et SSP+samarbejde målrettet 18-25 årige, som har begået gentagen ellerpersonfarlig kriminalitet og har brug for en koordineret indsatsfor at komme ud af kriminalitet.
SSP København arbejder ud fra fire forskellige indsatstyper:
Individorienterede indsatser
• Enkeltsagskoncept for den enkelte unge i alderen 10-18 år derudviser bekymrende adfærd eller begår kriminalitet
• SSP+ indsats for voksne i alderen 18-25 år
Indsatser for grupper
•lokal indsats for kriminelle/kriminalitetstruedeungegrupperinger i alderen 10-18 år
• indsatser rettet mod grupper af 18-25 årige
Generelle indsatser
•bydækkende oplysende indsats for bredere grupper af unge ialderen 10-18 år (f.eks. undervisning og kampagner)
Beredskab
• lokale og bydækkende akutindsatser ved uroligheder derinvolverer unge
Kilde: SSP København
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skolen ved Sundet i København har indkaldt forældre til børn i 7.-9. klasse til møde, fordi "en større gruppe, som ikke har deres daglige gang på skolen" med dødstrusler kræver penge af elever, der går på skolen.
Michael Langholm, tidligere skolelærer og nu SSP-konsulent i Københavns Kommune kender ikke til sagen fra Skolen ved Sundet, men forelagt sagen siger han:
"Den måde, skolen håndterer det på med at indkalde forældrene er rigtig fin. Så kan forældrene få sat ord på deres frustrationer, de kan også få kvalificeret feedback fra professionelle. Der kunne også være en SSP-konsulent til stede eller andre, der kan være med til at kvalificere mødet", siger Michael Langholm.
Dødstrusler på Amager: Elever udsættes for pengeafpresning
Til orienteringsmødet den 11. september på Skolen ved Sundet vil der netop være en SSP-konsulent til stede.
Michael Langholm siger, at det er vigtigt, at sager om trusler og vold bliver anmeldt til politiet:
"Når ting bliver anmeldt, og nogen bliver sigtet, så er det nemmere for os, fordi vi må udveksle oplysninger - så kan vi hurtigt finde ud af, om der er "fugls føde" på en sag. Og om der er noget historik omkring familien eller foregående tilfælde i forhold til barnet. Skolen vil kunne byde ind med skoleudtalelser og så videre", siger Michael Langholm.
Vigtigt at inddrage SSP
Om de forurettede, altså børnene, der modtager trusler om død og vold, siger han:
"Nogle vil jo have ondt i maven og være bange og kede af det. Det kan betyde fravær - måske langvarigt fravær - eller ønske om skoleskift. Det kræver, at der bliver arbejdet meget internt på skolen. På alle skoler i Københavns Kommune har vi et resurseteam, et AKT-team og en skolesocialrådgiver, der kan støtte op om dette - både for implicerede familier og kolleger. De enkelte skoledistrikter har jo også psykologer tilknyttet", siger Michael Langholm
Går SSP jævnligt ind i sager med dødstrusler mellem unge?
"Nej, trusler om død ser vi sjældent, men vi tager det meget alvorligt. Vi skal sikre os hos SSP, at det bliver anmeldt til politiet. Dette kalder på en meget tydelig samlet respons fra myndighederne, der samarbejder i SPP: Det skal ikke få lov til at gå upåagtet hen, for så sker det bare igen og igen", siger Michael Langholm.
"At der står en gruppe unge bag truslerne, som ikke går på skolen, kræver at man får inddraget forældre til disse børn og børnenes omkringliggende netværk", siger Michael Langholm.
"Det allervigtigste er, at vi har noget på papir mellem de systemer, der er ansvarlige for at reagere. For hvis det her gentager sig 14 dage efter - eller et år efter, så har systemet jo spillet fallit", siger Michael Langholm og understreger, at lærere og fagpersoner på skolerne har en personlig underretningspligt.
"Hvis en leder eksempelvis ikke ønsker at underrette for at undgå merarbejde eller uro, er det vigtigt at understrege, at den enkelte lærer bør underrette selv".
Han fremhæver, at SSP også har et godt lokalkendskab, for eksempel til de klubber, de unge færdes i. Ofte kan klubmedarbejderne ifølge Michael Langholm tage "en god og sund snak" med de unge, der har en negativ dagsorden.
