Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har fra starten advaret om, at skolerne ikke har råd til at finansiere de vikarer, som skal dække af for de fastansatte lærere, når de skal af sted til professionshøjskolen for at få undervisning i de hele eller dele af fag, de mangler.

Bjørn Hansen, formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg,  er dog alligevel overrasket over tallene: At i løbet af de første tre år med udbetalinger fra milliardpuljen er kun de 21 procent af pengene, der er gået til det, der var hovedformålet, nemlig at sikre at alle timer i folkeskolen varetages af en lærer, der er uddannet i det pågældende fag.

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er vikardækningen, der er problemet", siger Bjørn Hansen. "Når kommunerne i stedet holder kurser for alle lærere, kan de gøre det for eksempel i ugen op til skolestart, hvor der ikke er brug for vikardækning. Det burde være muligt at trække på milliarden også til vikardækning, så skolerne havde en mulighed for at nå målet om, at 95 procent af timerne skal dækkes af lærere med undervisningskompetence i faget".

Efteruddannelses-milliarden skrumper 

Af den afsatte milliard udbetales 834 mio. kr. til kommunerne over syv år - de resterende kroner beholder staten til taxameterafgifter mv. Foreløbig har kommunerne fået tildelt 300 mio. kr., hvor af de har fået udbetalt 260, og resten går videre til de følgende budgetår. Ud af de 260 mio. udbetalte kroner er kun 21 procent gået til at give lærere linjefagseksamen. Det viser en budgetvejledning, som KL har udsendt til kommunerne. 

KL: God samvittighed

Kommunerne bruger ikke alle efteruddannelses-millioner

Folkeskolen.dk har bedt KL om en kommentar til, hvorfor kommunerne ikke bruger flere af de afsatte midler til at nå målet om fuld kompetencedækning ude i klasselokalerne. Vi har modtaget denne skriftlige kommentar fra Peter Pannula Toft, der er kontorchef for Børn og Folkeskole i KL:

"Folkeskolereformen indeholder mange nye initiativer, og derfor er der intet bemærkelsesværdigt i, at skolerne - ud over linjefagsdækning - også bruger en del af regeringens kompetenceudviklingsmidler på at efteruddanne lærerne inden for vigtige områder som klasseledelse, inklusion og it-kompetencer. Det er faktisk en del af aftalen, at puljen til kompetenceudvikling skal bruges bredt. Og det kan skolerne gøre med god samvittighed, da vi til fulde har levet op til vores aftale med regeringen om, at kommunerne skal øge linjefagsdækningen til 85 procent i 2016".

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer

I juni viste en opgørelse, at kommunerne samlet set er på rette vej og har nået 2016/17-målet på 85 procent, dog med stor geografisk spredning. I skoleåret 2018/19 skal 90 procent af timerne varetages af en lærer med undervisningskompetence i faget, og i 2020/21 skal tallet være 95 procent eller såkaldt fuld kompetencedækning.

Målet kan nås ved, at man flytter rundt på lærerne, så de i højere grad underviser i de fag, de er uddannet til, ved at efteruddanne lærerne, samt ved at skolelederen bedømmer, at en lærers samlede erfaring og viden i et fag svarer til linjefagskompetence.

Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent