Epinion har for Undervisningsministeriet og Skole og Forældre spurgt 5547 forældre til børn i skolealderen ind til deres præferencer om skolevalg for deres børn. Helt generelt lægger forældrene mest vægt på at vælge en skole, hvor eleverne trives, og langt de fleste lægger også vægt på, at skolen har dygtige lærere. Samtidig viser undersøgelsen dog, at hvad forældrene generelt foretrækker, når de bliver spurgt, ingen betydning har for, om de vælger den lokale folkeskole, en anden folkeskole eller en friskole. Forældre kan pege på de samme faktorer for deres skolevalg og alligevel vælge helt forskellige skoler.

Udviklingen fortsætter: 10. år i træk med færre elever i folkeskolen 

Epinion har interviewet en stribe forældre og på den baggrund analyseret sig frem til, at skolevalget afhænger af forældrenes tiltro til og tryghed ved de forskellige skoler, som de kan vælge imellem. "Når forældre vælger forskellige skoler, skyldes det ofte ikke forskellige krav og ønsker til skolerne, men derimod at de har forskellige vurderinger af, hvilke skoler der bedst kan opfylde disse krav og ønsker", hedder det i rapporten.

Dén tillid afhænger dels af egne erfaringer og hvad familie og venner siger, dels af omtalen af de to skoleformer i medierne. Og her er der altså flere, der har mistet tilliden til folkeskolen som følge af folkeskolereformen med lange skoledage og nationale test, inklusionen samt skolesammenlægninger. I rapporten citeres fra et interview:

"Overordnet må jeg sige at vores valg af skole mere er et fravalg af folkeskolen mere end det er et tilvalg af privatskoler. Det er primært klassestørrelser og håndtering af problemer og inkludering af ressourcekrævende børn og dermed manglende fokus på andre".

Forældre vælger friskoler ud fra ry - og folkeskoler ud fra afstand 

Epinion har også undersøgt årsagerne til skoleskift undervejs i skoleforløbet. Cirka halvdelen skyldes, at familien er flyttet, skolen er lukket eller ikke har højere klassetrin. 14 procent af skiftene skyldes, at barnet gerne ville prøve noget andet, 25 procent utilfredshed med skolen og 19 procent 'andet'. Her angiver forældrene blandt andet mistrivsel, mobning, at barnet har særlige behov, ændringer i kommunens skolestruktur samt folkeskolereformen.

Støj og uro

Undervisningsmiljø og uro/støj i klassen også nogle af de centrale årsager til skoleskift, viser undersøgelsen. Flere forældre påpeger, hvordan undervisningsmiljøet er præget af, at der er uro i klassen, hvilket skaber dårlige rammer for trivsel og faglighed. Ifølge nogle forældre skyldes uroen folkeskolereformen, som lærerne har skulle finde sig til rette i. En forælder siger i rapporten:

"Vi synes, at det var så dejligt, at hun kom ind på en folkeskole med et godt ry og mangfoldighed. Men så skete der det, at hendes klasselærer gik ned med stress, og så var der en pædagog, som de var glade for, der blev fyret. Og så kom hun ofte hjem og sagde, at hun havde ondt i hovedet, og der var meget larm og uro i klassen. Så begyndte hun i første klasse, og det var der, at skolereformen trådte i kraft. Og det brændte igennem, at lærerne var meget frustrerede og havde svært ved at finde sig på plads efter ændringen. Det tog et halvt år at finde på plads. Og det kørte godt, men så fik klasselæreren et nyt job. Og så var der pludselig uro igen".