Da skoleåret skulle begynde i august 2014, var mange lærere stadig sårede efter lockouten, og helingsprocessen blev sinket af udsigten til en helt ny skoledag med nye arbejdstidsrammer og ny skolereform.

Lærer Ida Marie Kristensen var forberedt. Da lockouten sluttede, tog hun en lederuddannelse. Hun ville gøre sit til, at den nye virkelighed også kom til at rumme gode lærerliv. I et helt nyt job som afdelingsleder på Gildbroskolen i Ishøj var hun klar til at tage medansvar for den nye skole.

Men 2014 blev det år, der slog så hårdt, at hun blev nødt til at trække lærer- og lederstikket fra skolen. Stress og udbrændthed sendte en kamplysten lærer til tælling på sofaen, hvor energien kun rakte til tv-serier og hendes to børn.

I dag vender hun tilbage som lærer i klasselokalet og glæder sig til at begejstre elever med Det moderne gennembrud og kommaets betydning for de unges sprog. Og hun er klar til at blogge om sine erfaringer som lærer påny på folkeskolen.dk.

Stress er tabu blandt lærere 

Sådan startede det

Ida Marie Kristensen blev færdig fra Haslev Seminarium i 2001. Hun mødte en mand, som bragte hende til England og begyndte derfor på Cambridge University, hvor hun tog en Master of philosophy in Education and Psychology.  Hun nåede også at arbejde på en secondary school i England, før hun efter nogle år vender tilbage til Danmark.

"Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle, men jeg blev kontaktet af en skole, som spurgte, om jeg kunne tage et vikariat. Efterfølgende flyttede jeg til Ejby Skole, og her endte jeg med at være i ti år", siger hun. I tre år havde hun en kombinationsstilling, hvor hun i 20 procent af arbejdstiden var udviklingskonsulent for kommunen.

"Jeg var meget glad for det. Jeg havde 7. - 10. klasse i engelsk og dansk, og førte mange elever til eksamen. Men jeg blev også lidt tosset på DLF. Jeg syntes ikke, de gjorde nok. Og så var der nogle, som prikkede mig på skulderen og spurgte, om jeg ikke skulle stille op. Og det gjorde jeg og blev valgt i ind i kredsstyrelsen i 2011", siger Ida Marie Kristensen. 

Samtidig blev hun også aktiv i SF.

"Da lockouten kommer, sad jeg i kredsstyrelsen. Vi havde et tæt samarbejde med alle lærerne og medlemmerne og koordinerede aktioner og arrangementer. Det var en spændende tid. Men det var også en kæmpestor omvæltning", siger Ida Marie Kristensen.

Da regeringsindgrebet kom, stod verden pludselig stille for Ida Marie Kristensen.

"Det tog hårdt på mig ligesom alle andre. Men der var flere ting i det. Jeg er SF'er og har været formand for SF i Køge. Mit eget parti var med til at gøre vold på skolen. Der var pludselig en tydelig diskrepans mellem mit partis handlinger, og det som jeg synes mit partis skolepolitik stod for".

Indtil da havde hendes fagpolitiske arbejde og partipolitiske arbejde klinget godt sammen, men regeringsindgrebet brød harmonien.

"Jeg havde følt mig som et fagpolitisk fyrtårn. Jeg blev desillusioneret, og jeg tog det vel også lidt personligt", siger Ida Marie Kristensen.

Stress-ramt medarbejder - læs hvad ledelsen kan gøre

Opbygning til sammenbrud

Hun var bekymret på folkeskolens vegne.

"En reform og en arbejdstidslov, som skulle komme samtidig. Reformen var der meget positivt ved, men man ville alt for meget på for kort tid. Det var jeg bekymret for. Så jeg tænkte, hvad gør jeg for at hjælpe til? Jeg følte, det også var mit ansvar".

Ida Marie Kristensen begyndte at søge lederstillinger i skolen og blev i processen opfordret til at tage en lederuddannelse. Hun søgte orlov fra sit job og tog en Master of Eductional Management. 1. maj 2014 fik hun et job som afdelingsleder på Gildbroskolen i Ishøj. 14 dage før hun skulle begynde, flyttede hun fra sin mand. Pludselig var hun på én gang mor til to små delebørn, aktiv i SF og havde et nyt lederjob.

"Jeg var afdelingsleder for indskolingen og specialafdelingen. Jeg blev ansat samtidig med, at reform og arbejdstidsaftale skulle implementeres. Det var en stor opgave. Vi var et ledelsesteam, der lyttede til medarbejderne. Der fik jeg indblik i, hvor ekstrem kaospilot man skal være for at være leder i sådan en situation", siger Ida Marie Kristensen. 

"Jeg havde dagligt medarbejdere inde på kontoret, som var dybt ulykkelige over deres arbejdssituation. De mange pædagogiske tiltag gav usikkerhed og frygt for, at man ikke kunne udføre alt det nye godt nok. Selv erfarne lærere blev usikre, fordi det hele skulle implementeres så hurtigt".

Stress udløste blodprop i hjertet   

Arbejdsskruen strammes

I november 2015 blev SF's Jakob Mark valgt til Folketinget. Samtidig valgte han at fratræde sin post i Køge Byråd, og da Ida Marie Kristensen var førstesuppleant, fik hun pladsen.

"Jeg tænker, det kan jeg også godt samtidig. Og så padler jeg bare rundt".

Men en søndag måtte hun akut til lægen. Hun havde stærk trykken for brystet. Og efter mange undersøgelser finder hun sammen med lægerne ud af, at hun er udbrændt.

"Jeg havde overhørt signalerne i rigtig lang tid. Selv om jeg sammen med min leder havde gjort nogle indsatser og fået sat min tid ned, så var det ikke nok. Det hele var en mudderpøl. Jeg havde brug for ro".

Efter at have været sygemeldt et stykke tid valgte hun at fratræde sit job og også forlade byrådet. 

"Min udmattelsesgrad var mere markant, end jeg nogensinde havde oplevet før. Det var noget med at stå op og gå i seng og bare bruge al energi på børnene".

På vej tilbage

Med hjælp fra en psykolog og en stresscoach begyndte hun at finde tilbage til det, som gør hende glad. Hun begyndte at opsøge kultur-arrangementer. Komme ud. Langsomt gik det fremad.  

"Hen mod sommeren fik jeg rigtig meget lyst til at være i gang igen. Jeg skulle ikke være leder. Men jeg var begyndt at savne det at undervise og livet på skolen", siger Ida Marie Kristensen.

For et år siden søgte hun et lærerjob og fik det. Men efter få uger var det tydeligt, at et fuldtidsjob var for meget.

"Jeg kunne slet ikke have så mange bolde i luften på en gang. Min korttidshukommelse fungerede ikke. Jeg kunne ikke rette opgaver. Man bliver pludselig klar over, hvor mange opgaver en lærer har. Desværre havde skolen ikke mulighed for at sætte mig ned i tid, så jeg blev nødt til at stoppe. Men jeg kunne mærke, at jeg skulle være i gang. Jeg ville bidrage med noget, så jeg fik via jobcenteret virksomhedspraktik i en rekrutteringsvirksomhed".

Arbejdet i virksomheden gjorde det helt klart for hende, at hun vil være lærer.

"Jeg fandt ud af, at jeg professionelt er forholdsvis meget drevet af at være en omsorgsperson".

Nyt job med stress i rygsækken

Da hun igen gik i gang med at søge et lærerjob, gjorde hun meget for at finde en skole, hvor der er plads til hende.

"Jeg søgte job og skrev i ansøgningen, at jeg havde været stress-sygemeldt. Jeg ringede til min fagforening og forhørte mig om, hvor det er rart at være, og hvordan det ser ud med arbejdstidsudmøntningen. Det var vigtigt, at jeg ikke har fuld tilstedeværelse. Jeg skal hjem og hvile mit hoved".

Til jobsamtalen på Holmeagerskolen i Greve snakkede hun åbent om processen og fortalte, hvad hun gerne vil med sit lærerliv.

"For mig er det vigtigt, at være gennemsigtig om, at jeg har været sygemeldt med stress. Jeg vil være åben om, at man kan tage for meget på sig. Det kan man lære af".

Hun tror på, det kan lykkes. Hun kan læse igen. Hun kan huske. Og hun har fået modet tilbage.

"Jeg havde en periode, hvor jeg syntes, jeg skulle kunne det samme, som før jeg fik børn, og før jeg bliv skilt. Man snakker så meget om robusthed. Men som sygemeldt er man ikke robust. Man kan føle, man er mislykket. At det er ens eget personlige problem. Vi har en rigtig stor opgave i at skabe arbejdspladser og fællesskaber, hvor vi oparbejder kollektiv robusthed", siger hun. 

Og hun er klar til at dele sine erfaringer med folkeskolen.dk's læsere.

"Jeg er gået fra at skulle redde hele folkeskolen og hele samfundet som politiker til at skulle redde mig selv. Jeg kan kæde det, der sker i folkeskolen, sammen med mine erfaringer. Jeg kan ikke sige, hvad der virker for alle, men jeg kan fortælle om, hvad der virker for mig".

Følg Ida Marie Kristensen på bloggen "Pas godt på Ida":

Første blogindlæg: Tag godt imod mig, jeg er ny i trafikken - or so it feels