Lærermødet i Ryslinge giver rum for nye synspunkter og positioner, og formålet er at være med til at starte en ny samtale om skolen. Derfor er Lærermødet åbent for lærere, lærerstuderende, læreruddannere og andre fuldgyldige medlemmer og eller faste hangarounds for lærerprofessionen i Danmark.

Lærermødet er ikke bare én lineær samtale. Nogle af replikkerne i samtalen bliver sagt på en scene med ordstyrer og klassisk debatpanel - andre til workshops og endnu andre ved de løbende samtaler, der foregår rundt omkring på det sommerlige Ryslinge Højskole. Her bliver taltskole, dannelse, børn og læringsmål fra den tidlige morgen til langt ud på aftenen.

Sommerhøjskole skal give ny samtale om skolen og lærernes rolle

Men hvad er det så for samtaler, der opstår, og hvilke synspunkter krydser spor?

Et illustrativt eksempel kunne tage udgangspunkt i en debat, der løb af stablen onsdag. Her var "fremtidens lærere i fremtidens skole og uddannelse" - temaet. Ole Pedersen, der er forstander på den Frie Lærerhøjskole, fortalte en historie fra sin skolehverdag: De nye studerende på hans læreruddannelse begynder med en hyttetur, på hytteturen er der på 2. dagen en sangtime. De studerende synger højskolesangbogens greatest hits (det gør man i øvrigt også på Lærermødet), og midt i sangtimen får de en vigtig besked:

"Nu skal I vide, at I starter på en læreruddannelse. Fra og med i dag er alle jeres oplevelser, alle jeres tiltag og alle jeres hændelser - alt det i begiver jer ind i er potentielt indhold, potentielt stof i den undervisning, I skal stå for, når I underviser børn og unge".

Efter Ole Pedersens anekdote løb debatten og samtaler frem og tilbage fra skolernes klasselokaler til Christiansborg. De Radikales undervisnigsordfører Marianne Jelved ville vide, hvorfor der er målstyring på læreruddannelserne - det er ifølge Jelved ikke noget, som politikerne havde bestemt. UCC-rektor Laust Joen Jakobsen lovede at undersøge, hvor målstyringen af læreruddannelsen kommer fra.

Ditte Charles, der er lærerstuderende på UCC - efterspurgte at professionshøjskolerne - der jo uddanner lærere - lagde større vægt på højskole-delen af navnet.

"Hvis vi ikke i fællesskab kan sætte fokus på det, som er vigtigt, så bliver vi bare individualister, der ikke kan andet end at reproducere folkeskolen, som den er i dag. Og det skal vi ikke - vi skal præge folkeskolen på samme måde, som mine fremtidige elever skal være med til at præge det samfund, som de skal leve i", sagde Ditte Charles.

KL åbner debat: Er skolens formål tidsvarende

Sundere læreruddannelse

Uden at holde sin metafor i helt kort snor begav hun sig ud i en sammenligning af de nuværende læreruddannelser.

Læreruddannelserne foregår på en række store skoler, hvor der går en række professioner. Disse sammenlignede Ditte Charles med store industrielle svineproduktioner, som udsender multiresistent kød til befolkningen. I analogien var de lærerstuderende det multiresistente kød og folkeskolens elever kødspiserne.

"Vi skal skabe sundere lærerstuderende og læreruddannelser - og det skal vi skabe i fælleskab. Hvordan gør vi det", var det store spørgsmål fra den lærerstuderende. Hun uddybede efterfølgende, at man som studerende på de store tværprofessionelle professionshøjskoler kan savne faglige fælleskaber for sin egen profession, hvor det engagement og den virkelyst man har som lærerstuderende kan blive sat fri.

Undervejs rejste en lærer sig op - der var gået et lys op for ham - læreruddannelsen i dag er jo totalt forandret. Christian Kramer, som læreren hedder, underviser på Kongerslev Skole i Aalborg Kommune og han kunne slet ikke relatere sin læreruddannelse, "hvor man stadig mødte Grundtvig" med de nuværende moduliserede, læringsmålstyrede og kæmpestore læreruddannelser. Debatten onsdag eftermiddag havde givet ham mulighed for en ny forståelse af udviklingen for læreruddannelsen.

Ny oversættelse af "education" gjorde uddannelse til overbegreb for dannelse

En faglig frustration

Folkeskolen.dk talte dagen efter videre med samme Christian Kramer og også Majken Graver Blohm, der er lærer på Egmont Højskole. Først talte de to om torsdagens morgensamling, hvor journalist Gertrud Højlund havde fortalt om at vokse op med sin fars godt fyldte bogreol. Christian Kramer kommer fra et lærerhjem med mange bøger, mens Majken Graver Blohm er vokset op med Se og Hør, Rød Cecil og til Barbara Cartland om sommeren.

Selvom det kunne være fristende at lade denne tekst give sig hen til en afsøgning af familiernes læsevaner og en undersøgelse af, hvilken intellektuel arv der bliver givet videre fra generation til generation, var folkeskolen.dk interesseret i et bud på: Hvad er Lærermødet?

"Højskolen er i høj grad det, der sker i pauserne efter undervisningen og over rødvinen om aftenen. I kostskoleverdenen er man der også næste dag og kan fortsætte samtalerne", fortæller Majken Graver Blohm. Hun er blevet overrasket over frustrationsniveauet fra folkeskolelærerne.

"Der er en kæmpe faglig frustration - som er større og mere massiv, end jeg havde forudset. Det handler blandt andet om arbejdsforhold, og det virker også som om, at det i høj grad bliver dikteret, hvilken lærer man skal være", siger Majken Graver Blohm.

Christian Kramer har tidligere oplevet, at samtalerne lukker sig om sig selv med det resultat, at folkeskolens lærere er blevet tabere: De har bare skulle gøre, hvad der bliver sagt. "Man har glemt at spørge: Hvad vil lærerne"? Og hans håb er, at Lærermødet kan være med til at åbne op for en samtale på tværs af lærerprofessionen.

"Her begynder vi en snak om mennesker, som de er, og ikke bare nogen der skal lære. Til morgensamlingen i dag gik det op for mig, at vi har fået et ufatteligt maskinelt syn på børn og børns læring. Det tror jeg faktisk på, at der er ved at ske en ændring i. Og jeg håber, at det her møde kan være med til skabe nogle rammer for den ændring", siger Christian Kramer og fortsætter.

"Højskoleverdenen har altid haft mennesket i centrum. Det har folkeskolen også haft tidligere, men lige pludselig er det den maskinelle læring, der er kommet i centrum. Det er både kommet pludseligt og snigende. Når jeg sidder her på Ryslinge Højskole og er lidt væk fra skolen, går det op for mig, hvor meget og hvor voldsomt det egentlig er".

Nye nuancer

Både næstformand Dorte Lange og formand Anders Bondo Christensen er med hele ugen på Lærermødet. Hvis man følger Bondo og de andre deltagere på hashtagget #lærermødet på twitter, kan man følge en lind strøm af billeder og citater fra de forskellige oplæg. Anders Bondo Christensen synes, at Lærermødet er "spændende, oplysende og udfordrende".

"Jeg går rundt med et lille smil på hele tiden, der er en fantastisk stemning her. Det er spændende, fordi vi møder nogle mennesker, som har noget på hjerte. Og det er oplysende: Jeg beskæftiger mig med det her til daglig, men vi får nye aspekter - jeg har for eksempel fået nye nuancer på Grundtvig, nye nuancer på, hvad dannelse er, og hvad skolens dannelsesopgave er. Og så er det udfordrende, fordi som Stefan Hermann skrev på twitter, så har der også været skarpe bemærkninger. Det er ikke kun sådan et møde, hvor vi klapper hinanden på skuldrene. Vi kan også godt udfordre hinanden. Og den kombination, synes jeg, er rigtig fed", siger Anders Bondo Christensen.

Han har lagt mærke til de lærerstuderende på mødet.

"Der er en stor flok lærerstuderende, og de biddrager for fulde gardiner - så det er et rigtigt godt afsæt, som vi kan forsøge at bruge til at få genetableret professionsmiljøerne ude på uddannelserne", siger Anders Bondo Christensen.

Lærermødet er opstået i et samarbejde mellem Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark og Danmarks Lærerforening - og det er højskolerne, der har leveret benarbejdet bag mødet.

"Vi skal tale med højskoleforeningen om det bagefter, og hvis de har mod på det, så kan jeg ikke forestille mig, at vi ikke også har mod på det", siger Anders Bondo Christensen.

Hvad vil vi med skolen i Danmark?

En af deltagerne, der hører til i periferien af lærerprofessionen, er Svend Thorhauge. Han er leder af Akademiet for Talenfulde Unge og landsformand for Det Radikale Venstre - med en baggrund som tidligere højskoleforstander peger han på højskolen som en god ramme om mødet.

"Når vi starter med at spise morgenmad og derefter går over og synger, så får vi en fælles reference af noget, der er alment menneskeligt, som rækker udover den konkrete drøftelse. Så bliver vi i mindre og mindre grad positioner og i større grad samtalepartnere i en samtale om, hvad vi vil med at drive skole i Danmark", siger Svend Thorhauge.

Når det er en samtale, der løber over flere dage, hvor alle kan spille ind, bliver der åbnet for nye stemmer.

"De bedste argumenter og indlæg er jo ikke nødvendigvis kommet fra de kendteste stemmer i debatten, og det kan en samtale, når den får tid, og når man som gruppen har tid til at være sammen", siger Svend Thorhauge.

Klassisk højskole

Læreruddannelserne har været massivt til stede på Lærermødet - både repræsenteret ved et par rektorer men også en prorektor - nemlig Alexander Von Oettingen fra UC Syd. Han ser lærermødet som en invitation til at gå i dialog om nogle problemstillinger, der er givet mange mulige svar på -men endnu ingen løsninger.

"Det er problemstillinger, vi har diskuteret i flere 1000 år. Lærermødet er et sted, hvor man giver sig tid til at lytte, men også have det morsomt og synge sammen. Gøre andre ting end at diskutere og reflektere. Det har både en samværsdimension og en intellektuel dimension. Klassisk højskole", siger Alexander Von Oettingen.

Han fortæller, at der lige nu er en debat i gang blandt professionshøjskolerne.

"Vi diskuterer, hvad er en god læreruddannelse? Derfor er det godt at møde og høre forskellige interessenter, hvad synes de? Derudover er Læremødet en måde at lave læreruddannelse på, som vi har forladt. Forestillingen om at en læreruddannelse er et langt højskoleophold, der uddanner lærere, der kan træde ind i folkeskolen og videregive ånden fra seminariet. Sådan en læreruddannelse har vi haft - jeg er selv blevet uddannet på sådan en læreruddannelse, men den er der jo ikke længere. Derfor er denne form god. For den generindrer en måde at uddanne lærere", siger Alexander Von Oettingen.

2017 blev første år for Lærermødet. Det afholdes fra mandag den 3. til den 7. juli på Ryslinge Højskole på Fyn.

Folkeskolen.dk var til stede fra tirsdag den 4. til torsdag den 6.