I 1991 sang Laus Høybye: ”Det er svært at være 11 år, der så meget, som man ikke forstår. Hvorfor går alle voksne rundt og ser ud, som om alting gør ondt”. Og ja, det var, præcis hvad jeg tænkte, da jeg læste de to bøger om social træning, hvori der skrives, at bøgerne vil hjælpe børn i overgangen til de ældste klassetrin. Så meget har måske ikke ændret sig siden 1991? Og dog. Måske er det en ny ting, at vi nu skal have social adfærd på skoleskemaet. Da Krumme var lille, så lærerne det som en selvfølge, at børnene havde lært de sociale færdselsregler.

Samtidig er det kommet frem, at et stadig stigende antal børn mistrives, og det må man gøre noget ved. Og så kommer spørgsmålet: Men hvad kan og skal der gøres?

De to bøger, der dels henvender sig til børn fra 10-14 år (bog 1), dels henvender sig til lærere (bog 2), er gode til at få sat system i, hvad det vil sige at være sammen med andre mennesker. Det handler om at have et fælles sprog med dem, som man kommunikerer med, og at lære de unge mennesker, at de følelsesmæssige reaktioner afhænger af problemets størrelse.

I første omgang ser bøgerne og træningsarkene meget firkantede og systematiske ud, og det er nok meningen. Men som der også står, så skal man ikke springe de første øvelser over, fordi de børn, man omgiver sig med, er for kloge til dem. Det er nemlig vigtigt at begynde forfra, fordi det er et nyt ordforråd, der skal indlæres, og der bliver gradvist bygget ovenpå. Så tempoet i gennemgangen af øvelserne kan variere, men de må ikke springes over, for så går man glip af hele fundamentet for denne sociale træning.

Det er en bog, der kan bruges i specialpædagogikken, fordi det er derfra, at øvelserne og tankerne er udviklet. Men de øvelser og den viden, der er, er noget, som vi alle kan have brug for at blive bedre til. Og som jeg læste i en anden bog om trivsel, samarbejde og inklusion, så er det langt bedre at forebygge end at behandle. Så disse øvelser kan være med til at forebygge mobning. Og hvad har vi så at betænke os på?

Herved er min varmeste anbefaling givet videre. Og jo. Der findes mange bøger om dette emne, og de lover alle sammen, at her er der en mirakelkur, der kan afhjælpe alle problemer. Og jeg må da indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg så, at bogen var amerikansk og ikke dansk (egne fordomme!). Men nogle gange er det den firkantede og systematiske adfærdstræning, der hjælper. For uden fælles sprog kan man ikke trives sammen med andre.