Statsminister Lars Løkke Rasmussen sendte i sidste uge en chokbølge gennem den danske skoleverden. Han meldte ud, at nu skulle de nationale test offentliggøres. »Vanvid«, udbrød Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini. Lars Løkke må have mistet følingen med skolepolitikken, mente formand for DLF Anders Bondo Christensen. Han opfordrede statsministeren til at lytte til uddannelsesforskerne. De fastslog ugen igennem, at offentliggørelse af nationale test og rangordning af skoler er ødelæggende for undervisningen. Lærerne begynder nemlig at målrette deres undervisning mod testene. Derved forarmer de elevernes læring.

Det viser erfaringer fra England, der har rangordnet skoler efter nationale testresultater i flere år. Det har ført til, at engelske elever scorer lavere og lavere i Pisa-testen, har den engelske uddannelsesforsker Peter Mortimore påpeget. Han har gennem de sidste år været en af det danske undervisningsministeriums foretrukne uddannelseseksperter.

Derfor undrer iagttagere sig over, at Lars Løkke - der jo har proklameret, at Danmark skal ligge i top fem i Pisa i 2020 - vil gå i englændernes fodspor. Det ser ud, som om han modarbejder sin egen målsætning. Lærernes formand håber på den baggrund, at statsministerens pludselige, bastante udmelding simpelthen skyldes, at Løkke Rasmussen har været væk fra skolepolitik i mange år.

Hemmeligholdelse står for fald

Alt tyder imidlertid på, at Lars Løkke faktisk mener, hvad han siger. Det hævder journalist ved Berlingske Tidende, Bodil Jessen, der interviewede statsministeren. Her bekendtgjorde han sit ønske om, at de nationale test skal offentliggøres. En kilde, der er tæt på Bertel Haarder og regeringstoppen, siger det samme. Og Bertel Haarder sagde flere gange i løbet af ugen, at »hemmeligholdelsen står for fald«. Med henvisning til Lars Løkkes gentagne udtalelser om, at »i et åbent, demokratisk samfund kan vi ikke hemmeligholde skolers testresultater«.

Men det er ikke kun et spørgsmål om demokrati, det handler også om, at landets nye statsminister vil indføre »resultatstyring i stedet for detailstyring«, forklarede undervisningsminister Bertel Haarder. »Og hvis der skal være resultatstyring, vil det være underligt, hvis resultaterne af de nationale test ikke er synlige«. Bertel Haarder har sammen med forligspartierne ellers hidtil lanceret de nationale test som et pædagogisk redskab for lærerne og netop ikke som et styringsinstrument for staten. Men nu drejer regeringschefen altså 180 grader rundt, og undervisningsministeren må følge med.

Den dybere årsag til kursskiftet synes at være Lars Løkkes målsætning om, at Danmark skal ligge i top fem i Pisa i 2020. Som han flere gange i løbet af ugen sagde, betyder det konkret, at de elever, der begynder i 0. klasse til august, i 9. klasse i 2020 skal være på et fagligt niveau, som svarer til 1.g i dag. »Og som samfund skal vi undervejs kunne følge med i, at det går den rigtige vej«, sagde statsministeren som en begrundelse for offentliggørelse af de nationale test.

Han ønsker, at denne top fem-placering skal være et nationalt projekt, og i slutningen af den tumultariske Marienborg-uge inviterede han derfor DLF, Skolelederne, KL, Danske Skoleelever og andre organisationer med i et såkaldt partnerskab, der skal stå sammen om at løfte danske skoleelever op i international topklasse.

Invitation til dialog

Et rejsehold med Jørgen Søndergaard - der er formand for Skolerådet - i spidsen skal snøre dette partnerskab sammen og finde de skruer, der skal skrues på, fortalte statsministeren, der altså selv allerede havde fundet én, nemlig rangordning af skoler på grundlag af offentliggjorte nationale test.

Lærernes formand takkede ja til invitationen. Siden det såkaldte systemskifte i 2001 har det været så godt som umuligt for Lærerforeningen at komme i dialog med regeringen, og det er måske det egentligt nye: Lars Løkke Rasmussen inviterer til dialog og partnerskab, mens Anders Fogh Rasmussen dikterede skolepolitikken via regeringsgrundlag og kontraktpolitik.

I sidste uge holdt statsministeren, vicestatsministeren og undervisningsministeren møde med skolefolk, organisationsfolk og uddannelsesforskere. »Hensigten med de møder er simpelthen at blive klogere på, hvad der kan gøres bedre i folkeskolen, og hvordan vi kan gøre det«, forklarede Lars Løkke Rasmussen. Han vil skabe et »fælles dansk ejerskab til en målsætning om, at vi skal skærpe vores ambitioner«. Et rejsehold skal i løbet af de næste måneder finde »nogle skruer, der kan stilles på, for at vi kan gøre en god dansk folkeskole endnu bedre«. Rejseholdet skal komme med forslag til statsministerens rådgivende organ Vækstforum i juni.