Lærernes arbejdsforhold blev ændret på en række punkter, da Folketinget afsluttede KL's lockout af lærerne i 2013 med vedtagelsen Lov 409. Dette førte blandt andet til nye hviletidsregler. Men spørgsmålet er, om det er lovligt at gøre uden om arbejdsmarkedets parter.

Det mener Danmarks Lærerforening ikke, og foreningen har derfor siden 2014 kørt en retssag mod Beskæftigelsesministeriet. I morgen kl. 10 bliver sagen afgjort i Østre Landsret.

Særlige forhold bag hviletidsregler

Det særlige ved hviletidsreglerne er, at de er en del af arbejdsmiljøloven, som er indført ved et EU-direktiv, og et EU-direktiv kan kun fraviges under særlige omstændigheder, og hvis parterne er enige om det, lyder det fra formand for Overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, som har været indkaldt som vidne i foreningens sag mod Beskæftigelsesministeriet.

"Hvis man fraviger hviletidsbestemmelserne i EU's direktiv om arbejdsmiljø, skal arbejdsmarkedets parter søge godkendelse hos direktøren i Arbejdstilsynet. Men det gjorde man ikke ved lovindgrebet. Der var det ensidigt lovgiver, der gik ind og ændrede i reglerne", fortæller han.

Den nuværende arbejdsmiljølov blev indført sidst i 1970'erne. I 1984 indgik Danmarks Lærerforening og KL en aftale om at fravige loven på enkelte punkter i forhold til hviletid og fridøgn. 

Ifølge loven skal alle medarbejdere have 11 timers hviletid mellem to arbejdsvagter og ét ugentligt døgn uden arbejde.

DLF: Lovindgrebet er ulovligt 

Den daglige hviletid kan nu fraviges en gang om ugen

For at gøre det muligt for lærerne at tage på lejrskoler og afholde forældremøder eller aftenarrangementer aftalte DLF og KL i sin tid, at reglen om daglig hviletid kunne fraviges 12 gange i løbet af et år, og at det ugentlige fridøgn kunne udskydes i forbindelse med lejrskoler.

"Man fandt den gang en balance mellem at tage hensyn til, at undervisningsarbejdet kræver, at man nogle gange arbejder på skæve tider, men samtidig fastholdt vi en grad af beskyttelse af vores medlemmer, så de ikke bare kan dirigeres på arbejde i tide og utide", forklarer Gordon Ørskov Madsen.

Den aftale ændrede Lov 409 på. Siden august 2014 har det været muligt at fravige reglerne om en daglig hviletid på 11 timer én gang om ugen. 

"I praksis har det den betydning, at lærerne kan blive bedt om at arbejde flere aftener uden den beskyttelse, der ligger i arbejdsmiljøloven om daglig hviletid, og skoleledelsen er ikke begrænset i deres tilrettelæggelse i nær samme omfang som før. Lærerne er mere og mere pressede på arbejdsmiljø, men med de nye regler har vi ikke samme mulighed for at beskytte vores medlemmer", fortæller han.

Falder morgendagens afgørelse ud til DLF's fordel, vil hviletidsreglerne fra før Lov 409 blive genindført, siger Gordon Ørskov.