Kun 13 procent af 'det undervisende personale' mener, at reformen har styrket muligheden for at arbejde med den faglige læring, mens 45 procent oplever tilbagegang efter reformen. På samme måde forholder det sig med læreres og pædagogers opfattelse af trivselsarbejdet, hvor kun 12 procent oplever fremgang. Og hele 91 procent af de ansatte vil gerne have en kortere skoledag. Faktisk er bevægelse det eneste parameter, hvor flertallet af de 455 adspurgte undervisere i Favrskov Kommune ser fremgang i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva.

Ikke penge nok til at bruge reformen

Formanden for den lokale lærerkreds, Lasse Kjeldsen, mener, resultaterne understreger, at Favrskov ikke har penge nok til at gennemføre den folkeskolereform, der er blevet presset ned over skolerne.

"Der kunne være en sammenhæng mellem undersøgelsens resultater og økonomien. Man bryster sig af, at vi er en af landets fem billigste drevne kommuner. Vi er småt kørende, og skolernes økonomi har tommelskruer på", siger han.

Nærmest ingen påviselig effekt af reform-elementer

Direktør for Børn og Skole i Favrskov kommune, Rasmus Møller, mener imidlertid, at undersøgelsen viser, at kommunen "er godt på vej", som han har udtalt til Midtjyllands Avis.

"Jeg synes, rapporten viser at vi er i en god omstillingsproces og en god udviklingsproces. Vi er godt på vej til at implementere de store ændringer, der ligger i reformen. Det er så rigtigt nok, at vi på nogle parametre er mere på vej, end vi er tæt på at være i mål", siger han.

Det ræsonnement giver Lasse Kjeldsen imidlertid ikke meget for:

"Jeg er ikke overrasket. Der ligger lidt KL-retorik i det: 'Det går egentlig meget godt'. Det synes jeg, det undervisende personale undsiger i den her undersøgelse".

91 procent vil have kortere dage

Rasmus Møller er dog også opmærksom på, at hele 91 procent af personalet, som ønsker skoledagen forkortet.

"Jeg synes at det er en meget vigtig melding. Det her er en rapport, vi skal drøfte med faglige organisationer og vores medarbejdere og det er klart, at vi må drøfte hvad der ligger i den melding. For mig indikerer det, at det endnu ikke er lykkedes at skabe en tilstrækkelig variation af skoledagen".

Ministeriet købte konsulenter for 17 mio. til implementering af reform og arbejdstid

To-lærer-ordninger sparet væk

Lasse Kjeldsen er ikke overrasket over den høje procentandel, der mener, at skoledagen er for lang eller alt for lang, men undrer sig over, at kommunen ikke i højere grad vil åbne for brugen af to-lærerordninger som erstatning for dele af den understøttende undervisning - folkeskolelovens paragraf 16b, som gør det muligt at forkorte skoledagen. Af Eva-rapporten fremgår det, at netop to-lærer-ordninger er noget, skolelederne har set sig nødsaget til at spare væk for at få råd til folkeskolereformen, og at flere af dem mener, det vil få negative konsekvenser for eleverne.

"Vi har ikke haft så dårlige faglige resultater lige nu, men vi kan jo være bekymrede for, om vi kan følge med. Om lærerne får den sparring, de har brug for for at udvikle sig fagligt. Om vi kan give eleverne nok. Vi har også måttet skære i AKT, både i faglig og i social støtte til elever. Det bider jo sig selv lidt i halen, når vi har en reform, der siger, de skal gå længere tid i skole. Så vores støtteprocesser - tolærerordning, alt muligt, alle de der ekstra ting - har vi måttet skære i", siger en leder i undersøgelsen. 

Vestjysk skole har søgt om kortere dage for at løfte fagligheden 

Inklusionen lider under den lange skoledag

Et af de helt store udsvingspunkter er undervisernes oplevelse af arbejdet med inklusion. Her mener hele 53 procent af de adspurgte, at området er blevet svækket efter reformen.

Eva har gennemført kvalitative interviews med blandt andet lærere og ledere, der tilkendegiver, at problemerne med inklusion og undervisningsdifferentiering har en sammenhæng med den lange skoledag. I rapporten kan man blandt andet finde følgende citat fra en anonym lærer:

"Undervisningsdifferentiering er blevet væsentligt sværere, vil jeg sige. I og med at man har mindre forberedelsestid, er der også mindre tid til at tilgodese elevens behov. Det er en kæmpe udfordring. Rammer og indholdet skal tilrettelægges, særligt for dem med autisme, ADHD eller angst. Der er ikke tid til det - det er svært at skabe inklusion ud fra de rammer".

Bør man ikke arbejde med at forkorte skoledagen, når 91 procent af de adspurgte undervisere synes at den er for lang?

"Vi er jo underlagt de rammer og regler, Folketinget har sat. For mig er kvantiteten ikke et tema i sig selv. Kvaliteten af skoledagen er mere vigtig", svarer Rasmus Møller til folkeskolen.dk.  

Men viser vanskelighederne med inklusion og undervisningsdifferentiering i forhold til skoledagens længde ikke netop, at kvantitet og kvalitet hænger sammen?

"Det handler om hvordan er skoledagen indrettet. Der er elever i skolen, og især på specialområdet, der har brug for hvile og pause undervejs. Det er ikke sikkert, at vi har fundet de rigtige vinkler på det endnu. Vi har et møde med DLF og BUPL den 7. juni, hvor vi vil gå i tæt dialog om, hvordan vi skal arbejde fremadrettet ud fra undersøgelsens resultater". 

Skolereformens betydning for:

Styrket

Uændret

Svækket

Muligheder for at arbejde med elevers faglige læring

13 %

41 %

45 %

Muligheder for at arbejde med elevernes trivsel

12 %

44 %

45 %

Grundlag for varieret skoledag

26 %

49 %

25 %

Muligheder for at skabe inkluderende læringsmiljø (Inklusion)

5 %

43 %

53 %

Tilgodese elevernes forskellige udfordringer og behov (Undervisningsdifferentiering)

7 %

36 %

58 %