Da lærer Mette Frederiksen stillede sin 4. klasse spørgsmålet 'hvor glad er du på skalaen 1-10 for at gå i skole?' blev hun overrasket.

En pige, der ellers syntes at trives, svarede med et 3-tal. Da Mette Frederiksen spurgte ind til besvarelsen viste den sig at bunde i en konflikt med en anden elev fra sidste frikvarter.

Det eksempel forholdt hun på konferencen 'Hvad skal vi med skolen?' i Nyborg i sidste uge politikerne Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og Henrik Dahl (LA).

Konferencen var arrangeret af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Skole og forældre samt landets biskopper og havde til formål at diskutere, hvordan man får sat skolen på dagsordenen i den demokratiske debat frem mod det kommende kommunalvalg.

Læreren bag "formålsstyret undervisning"

Mette Frederiksens budskab var, at ufortolket data ifølge hende har al for stor vægt, når skolen skal vurderes.

"Resultatet fra min lille uvidenskabelige trivselsundersøgelse er ikke anderledes end de nationale trivselsmålinger eller de nationale test: Målinger og data skal fortolkes og analyseres. De kan ikke stå alene", sagde Mette Frederiksen.

Hun understregede, at der naturligvis skal være plads til at måle på, om eleverne tilegner sig konkrete kompetencer.

"Men der er en kæmpe ubalance i skolen i dag, fordi vi i fire år kun har haft fokus på den snævre faglighed. Fagligheden skal gå på to ben, hvor der også er fokus på den brede, langsigtede og dannende faglighed, der er formuleret i fagenes formål", sagde hun, inden hun spurgte, hvordan politikerne vil sikre, at balancen mellem de to typer af fagligheder bliver genoprettet.

Målstyring bunder i Pisa-chok

Henrik Dahl startede med at sige, at den nationale målstyring startede med "Pisa-chokket i 90'erne".

"Den tilstand, det afslørede - at en femtedel forlod 9. klasse som funktionelle analfabeter - må vi aldrig komme tilbage til. Det kan vi som samfund ikke tillade os", sagde han.

"Når det så er sagt, så er jeg også indstillet på, at man finder nogle smartere måder at undersøge tingene på. At vi som samfund gerne vil måle på skolen, skal naturligvis ikke gøre det til en pestilens at være lærer. Der skal være plads til den gode undervisning, der både udvikler færdigheder og den brede dannelse".

Afbureaukratiseringsordføreren ville gerne medgive, at "vi i Danmark har forstået New Public Management på en rigtig dårlig måde".

"Men det har taget mange, mange år at skabe det her kaos, og det kommer til at tage meget lang tid at rydde op i", lød det fra Henrik Dahl.

Det eneste man kan måle på

Pernille Rosenkrantz-Theil mente ikke, der er noget nyt i, at man måler på den snævre faglighed, man bliver vurderet på ved karaktergivning og til afgangsprøver.

"Men vi går meget tættere til værks nu. Min skræk er, at vi lander der, hvor det hele er styret efter, at man skal kunne bestå en test. Den fælles opgave er at få skabt en balance mellem den langsigtede og kortsigtede faglighed. Det har vi aldrig gjort før, og derfor har jeg heller ikke et svar på, hvordan man gør det på en god måde", sagde hun.

Selv mener hun, at noget af balancen kan genskabes ved at give de enkelte skoler, lærere og ledere mere indflydelse.

"På mine forældres lærerværelse var der drabelige pædagogiske slagsmål i lærerrådene. Det betød, at man i lærerkollegiet målte hinanden på den anden del", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Balancen røg med, at man indsnævrede rummet for de pædagogiske debatter på skolerne. Vi skal have flettet det ind i en samtale mellem lærerkollegiet på den ene side og forvaltningen på den anden side, således at også forvaltningen får øjnene op for de to ben".

Arbejder med at reducere antallet af mål

Vil I være med til konkret at trække målstyring tilbage, ville ordstyreren Jens Jonathan Steen vide.

Pernille Rosenkrantz-Theil ville ikke "tale uden mandat".

"Og det ville jeg gøre, hvis jeg lovede det i en tilfældig debat i Nyborg. Men jeg synes, vi har grebet det forkert an, fordi vi ikke har fundet balancen. Og jeg kan også sige, at den målstyring, der tilsammen lægges ned over skolerne fra Christiansborg og kommunernes skoleforvaltninger, er alt for stor", sagde hun.

Henrik Dahl pegede på det pågående politiske arbejde med at reducere antallet af bindende mål i Forenklede Fælles Mål.

"Mange deltager konstruktivt med et fælles mål om at skære ned på antallet. Jeg ved ikke, hvor vi lander, men viljen er der over den politiske midte og blandt andre gode folk, så mon ikke det vil lykkes".

Brug fagenes formålstekster

Efter debatten var Mette Frederiksen overrasket over, hvor stor enigheden mellem de to politikere viste sig at være.

"Jeg tror egentlig, at politikerne deler mange af de samme visioner som mig, men jeg er ked af, at vi ikke havde tid til, at det kunne blive mere konkret. Men det er rart at høre, at de er enige i, at målstyringen er blevet for voldsom".

Læreren hæftede sig også ved, at politikerne gav udtryk for, at man målte på den smalle faglighed, fordi det var den eneste - ikke den bedste - mulighed for at vurdere skolens kvalitet.

"Mit eget forslag er: Kig på fagenes formålstekster. Kan man indprente det kommunalpolitiske lag i de tekster og ikke måle men vurdere, hvordan skolerne arbejder for, at de formål opfyldes, så er vi meget langt. Jeg kan ikke i en national test få lov til at vise, hvordan jeg arbejder med den brede faglighed".