"Det frø, der blev sået i tidernes morgen var fra Ontario. Men det er vokset, og nu er det ikke fra Canada mere, nu er det fra Risskov Skole, og det er os, der videreudvikler", siger viceskoleleder Lars Blaabjerg Poulsen.
Fra Risskov til Ontario og tilbage igen
Risskov Skole i Aarhus har haft ledere, en lærer og pædagog i Ontario for at hente inspiration i deres professionelle læringsfællesskaber. "Det handler ikke om at give medarbejderne nye metoder, men om at få skabt en ny kultur", siger viceskoleleder.
Fra Ontario til Vejle
Vejle Kommune har også hentet inspiration fra Canada ipolitikernes forsøg på at opnå et fagligt løft for kommunenselever. Men i modsætning til de fleste kommuner har Vejle valgt atfragte uddannelsesfolk fra Ontario til Danmark i stedet for atsende udvalgte skoleledere, forvaltningsfolk og lærere den andenvej. Resultatet er, at alle kommunens skoler i sidste efterår havdebesøg og mulighed for sparring med en konsulent fra Ontario ud frafire udvalgte fokusområder. De fire områder, som kommunen satserpå, er læringsmål og succeskriterier, differentieret læring ogledelse, støttende og nysgerrig feedback samt vurdering for og aflæring.
I marts måned er canadiske undervisere igen fløjet til Vejle, ogher har alle lærere og pædagoger været på workshop med canadiskeundervisere. Alt i alt har 1.600 medarbejdere fået inspiration ogføling med den praksis, der udfolder sig i de Ontarioskeklasseværelser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Turen var en kæmpe energikilde i forhold til at bringe noget nyt tilbage, som ikke kun var floskler, men som vi selv kunne se havde en effekt i forhold til vores måde at tænke læring på", fortæller viceskoleleder Lars Blaabjerg Poulsen fra Risskov Skole i Aarhus.
I foråret 2015 var han i Canada sammen med de øvrige ledere samt en lærer og pædagog fra skolen som led i udviklingsprojektet »Professionelle læringsfællesskaber - som drivkraft for elevernes læring og trivsel«. Det er et treårigt samarbejde fra 2014 mellem 37 skoler i Aarhus og Randers samt professionshøjskolen Via University College om, hvordan lærere, pædagoger og ledere kan professionalisere deres samarbejde med inspiration fra Canada. Projektet har fået 11,4 millioner kroner fra Mærsk-fonden.
Canadisk inspirator: Lærere kan gøre hinanden bedre
Der skal skabes en ny kultur på skolen Helt konkret fik delegationen redskaber med hjem i forhold til at organisere undervisning med synlige mål og feedback, men også hvordan man organiserer professionelle læringsfællesskaber med udgangspunkt i data og den enkelte elev.
"Det handler ikke om at give medarbejderne nye metoder, men om at få skabt en ny kultur om, hvordan man tænker læring og bruger data", siger Lars Blaabjerg Poulsen. Ifølge ham har det virket, fordi undersøgelser på skolen viser, at de nye tiltag sidder fast, når lærerne udarbejder forløb og årsplaner.
Vejleder om inspiration fra Ontatio: Jeg er model i undervisningen
"Lærerne arbejder med det uden at tænke over det, og så er vi kommet langt. De laver ikke 'bare' et forløb i dansk. Alle processer starter med spørgsmålene: Hvad vil vi? Hvordan kommer vi derhen? Og hvad skal vi have ud af det?", fortæller Lars Blaabjerg Poulsen.
"Vi har en fast skabelon over, hvad lærerne skal tænke ind, når de laver forløb, og det bliver lagt ud på Intra, så forældre og kollegaer kan følge med. Det vigtigste i hele denne proces er, at eleverne kan se, at der sker en læring. Om det er en elev, der går fra 2 til 4 eller fra 10 til 12, det er fuldstændig lige meget, så længe der sker en progression".
Effekten har ikke vist sig endnu Derudover laver lærerne eksemplariske forløb i især dansk og matematik, som så bliver diskuteret i de professionelle læringsfællesskaber. Læringsvejlederne holder workshops for lærerne, og på teammøderne bliver data diskuteret og evalueret, og nye planer bliver udarbejdet på baggrund af data.
Lærer i Esbjerg: Vi kan ikke mærke inspirationen fra Ontario
Udfordringen med projektet har dog været, at det blev lanceret samtidig med skolereformen, og derudover er der altid en skepsis over for, om nye tiltag også vil have en effekt. Lars Blaabjerg Poulsen minder dog om, at det har taget flere år at få ændret Ontarios skolesystem.
»Vores projekt løber over tre år, og når man ikke kan se effekten, kommer der altid en diskussion om, hvorvidt det virker. Men det kan man ikke se allerede efter tre år. Vi må have tålmodighed, så vi kan se, om det har den ønskede effekt på sigt«, siger han og understreger, at projektet ikke længere er ud fra devisen "sådan gør de i Ontario".
"Det frø, der blev sået i tidernes morgen var fra Ontario. Men det er vokset, og nu er det ikke fra Canada mere, nu er det fra Risskov Skole, og det er os, der videreudvikler", siger Lars Blaabjerg Poulsen.
Denne artikel er også bragt i Fagbladet Folkeskolen nr. 07 i en forkortet version.
Rejsearrangør: Rejser til Ontario giver et boost
