”Fra 2011 frem til 2017 har vi fået 60 medlemmer færre. Det er mange medlemmer, for det betyder, at vi er nede på små 300. En sammenlægning betyder, at det bliver nemmere for os at komme ud på skolerne og være mere synlig, end vi er nu”, siger formand for Gribskov Lærerkreds Allan Nielsen.Foto: Thomas Arnbo
Nordsjælland: Faldende medlemstal får lærerkredse til at fusionere
Kommunale besparelser, faldende elevtal og færre lærere betyder, at lærerkredsene i Gribskov og Halsnæs har besluttet at starte en sammenlægningsproces. Ellers kan de ikke give medlemmerne den hjælp, de har krav på, vurderer de.
"Gennem en årrække har vi sparet, og sparet, nu er vi nået dertil, hvor vi ikke kan spare mere", siger formand for Halsnæs Lærerkreds Michael Bie Andersen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
25 timer om ugen er minimumsåbningstiden for et kredskontor i DLF. Men det er gennem den seneste tid blevet sværere og sværere at leve op til både i Halsnæs Lærerkreds og i Gribskov Lærerkreds. Derfor har de to kredse i Nordsjælland nu besluttet at begynde en proces, der i 2018 skal føre til, at de bliver lagt sammen.
Annonce:
"Vi har vigende medlemstal, mest fordi der er besparelser og faldende elevtal. Kommunen har nedlagt cirka 70 stillinger på grund af besparelser, og så gør børnetallet, at der er 50 stillinger mindre. Der er også en øget andel af eleverne, der søger mod privatskoler. Tilsammen betyder det, at der er ændrede økonomiske forhold for kredsen", siger formand for Halsnæs Lærerkreds Michael Bie Andersen.
Formand for Gribskov Lærerkreds Allan Nielsen har sammen udfordringer:
"Fra 2011 frem til 2017 har vi fået 60 medlemmer færre. Det er mange medlemmer, for det betyder, at vi er nede på små 300 medlemmer. En sammenlægning betyder, at det bliver nemmere for kredsen at komme ud på skolerne og være mere synlig, end vi er nu - og at vi får mere tid til det fagpolitiske arbejde", siger han.
Tankerne om sammenlægning har rumsteret i et par år, og ved generalforsamlingerne i år gav medlemmerne grønt lys til at gøre noget ved planerne, sådan at generalforsamlingerne i 2018 samles og vedtager en sammenlægning med én kredsstyrelse.
"Vi har jævnligt haft diskussioner i vores kredssamarbejde om, hvad er en bæredygtig kreds. Nu er vi konkret udfordret af, at vi har problemer med at opretholde vores åbningstid. Gennem en årrække har vi sparet og sparet, og nu er vi nået dertil, hvor vi ikke kan spare mere. Vi overvejer at køre funktioner sammen og for eksempel hjælpe hinanden med åbningstiden og eventuelt mindre sagsbehandleropgaver. Vi vil gerne bibeholde indflydelsesdelen fra medlemmerne og kontakten til tillidsrepræsentanterne", siger Michael Bie.
Geografisk stor kreds
Endnu er det ikke afgjort, hvor kredskontoret skal placeres, og de to formænd kan heller ikke sige, hvem der skal stå i spidsen for den nye sammenlagte kreds.
Annonce:
"Det er ikke noget med, at den ene kreds bliver optaget af den anden. Derfor er den fysiske placering vigtig. Vi har kigget på, hvordan kredskontorerne ser ud, og vi debatterer også, om vi skal have en satellit et sted - eksempelvis et ubemandet mødelokale, som kan bruges", siger Michael Bie.
"Det bliver en geografisk stor kreds. Fra Dronningmølle til Hundested Havn - der er langt", supplerer Allan Nielsen.
