Ukrainske kvinder, som står på række og venter på, at de skal henrettes. Kvinderne er nøgne, og en af dem bærer et spædbarn på armen. En kvinde er i løb - ikke væk fra kvinderne, men i stedet hen imod dem, og dermed løber hun mod sin egen død. Det er motivet på et sorthvid billede, som blev præsenteret på konferencen om ømtålelig historiundervisning i går.

Billedet stammer fra 1942 og viser en af de mange massehenrettelser af jøder, som fandt sted under 2. verdenskrig. Og det er lige netop denne slags billeder fra holocaust-folkedrabet, som rejser en masse spørgsmål fra elever i historieundervisningen, fortalte projektkoordinator Solvej Berlau fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, til gårsdagens Historielab-konference:

"Som beskuere af det ubehagelige billede kan vi kun lidt forestille os kvindernes chok og forvirring, og spædbarnet gør situationen ekstraordinært grotesk. For hvorfor sker det her? Hvorfor flygter kvinderne ikke eller gør modstand? Og hvilken slags mennesker gør det her?"

Flygtninge på skoleskemaet

Det gør ondt, at det er mennesker

Siden 2003 har DIIS udviklet undervisningsforløb om holocaust og andre folkedrab, og Solvej Berlau har derfor gjort sig en lang række erfaringer med, hvorfor det er svært at undervise om folkedrab. Det skyldes især medmenneskelighed, fortalte hun:

"Det er mennesker, som planlægger og udfører folkedrab. Det er mennesker, som er ofrene. Og det er mennesker, som griber ind - eller lader være med at gøre det. Det gør det ømtåleligt, fordi det er mennesker, og derfor kan det også ske igen - og det ved eleverne godt".

En anden årsag til, at det er ømtåleligt at tage emnerne op i undervisningen, er, at det er en svær opgave. Det er nemlig historielærernes ansvar at få eleverne til at forstå fortiden uden at blive bange for den eller desillusioneret af tidligere hændelser - og det er noget af en opgave, sagde Solvej Berlau.

"Det kræver et stort overblik over historien at undgå, at eleverne drager moraliserende eller forsimplede pointer af historien. Folkedrab trækker lange spor, fordi der er ofre, efterkommere og skyldige, så historieundervisningen kan spille en stor rolle i at avle mistro og nye konflikter eller skabe bånd".

Grundige overvejelser nødvendigt

Derfor er historielærere nødt til at gøre sig klart, hvorfor man vil undervise eleverne i de ømtålelige emner, så eleverne er klar til at forstå hændelserne uden at drage forkerte konklusioner af det. Det er for eksempel en grundig overvejelse værd, hvornår eleverne er klar til at lære om gaskamrene, fordi det er så voldsomt, understregede Solvej Berlau.

Man skal også grundigt overveje, hvordan man fortæller eleverne om folkedrabene på en måde, så man ikke gør eleverne intolerante og lærer dem at skelne imellem det uretfærdige i, at man ikke er inviteret med til weekendens fest, og uretfærdigheden i at dræbe en hel befolkningsgruppe.

Har jøder patent på folkedrab?

"Eleverne vil gerne have en forklaring på, hvorfor folkedrabene sker, så man kan starte med at tale med dem om den proces, der ligger forud, hvor en gruppe gradvist fremstilles som mindre værd end andre", sagde hun og fortsatte:

"Men eleverne ender nemt i simplificeringer af den uretfærdige behandling, som de sammenligner med at blive holdt udenfor. Der er ligheder, men de skal lære at skelne - også imellem hvad der er krig, og hvad der er folkedrab, som per definition altid vil være en forbrydelse, mens krig kan følge krigens regler".

Eleverne mangler nuancer

Simplificeringerne kommer til udtryk, fordi eleverne mangler en nuancering. De siger, de ikke kan forstå, hvorfor jøderne i dag gør mod palæstinenserne, som nazisterne gjorde mod dem, sagde Solvej Berlau.

"Det er også et godt spørgsmål, for eleverne motiveres af undren over det menneskelige, og det er fuldt forståeligt. Men de skal lære, at der er forskel på det for 70 år siden og det, der foregår i dag - ligesom antisemitisme og antizionisme ikke er det samme. Vores opgave er at vise eleverne, at forsimplinger giver mere intolerance", forklarede hun (redigeret 10/2 kl. 9.18).

Derfor skal vi undervise i det svære

Det bliver også for alvor meget ømtåleligt, hvis eleverne har historier med hjemmefra - hvis de enten selv eller deres forældre eller bedsteforældre har været en del af en konflikt. Så kan de være enormt loyale over for familiens baggrund, også selvom historien siger noget andet.

Forskellighed og fordomme - en sublim indføring

"Lærere kan holde sig tilbage fra et emne, fordi det er svært at tage det op i et klasserum med mange baggrunde og værdier repræsenteret. Og det er svært, for det kan også virke ekskluderende, når emnet kommer til at handle om nogle elever personligt, som endda kan blive repræsentanter for gerningsmændene", sagde Solvej Berlau og tilføjede med et smil:

"Vi lever i en tid, hvor alternative fakta bliver blåstemplet i Det Hvide Hus, så måske bliver det ikke et problem med forskellige syn på historien fremover. Men indtil da skal de lære om historien."