Det mest anvendte princip for holddannelse er at dele eleverne efter faglige færdigheder.
Modelfoto: Istock
Rapport: Reformen har ikke medført mere holddannelse
Fagligt niveau er, ligesom før reformen, den parameter, folkeskoler deler eleverne efter, hvis de bliver delt op i hold i stedet for at blive klasseundervist. Få skolebestyrelser har formuleret principper for, hvordan holddannelse skal foregå.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolereformen har ikke resulteret i, at eleverne i dag modtager mere undervisning på et andet hold end i klassen. Det viser en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har lavet for Undervisningsministeriet.
Faktisk er andelen af lærere, der i løbet af det sidste skoleår har undervist et andet hold end en klasse, ifølge rapporten faldet fra 60 pct. i 2014 til 52 pct. i 2016.
Det er dog svært at bedømme, om der reelt er sket et fald i brugen af holddannelse, står der i rapporten. Dels er svarprocenten lavere i 2016 end i 2014, dels er der usikkerhed om, om de adspurgte lærere har samme definition af holddannelse.
Eva vil derfor ikke stå på mål for, at der er sket et fald i brugen af holddannelsen, men når i stedet frem til den noget blødere konklusion, at de lempede regler "ikke har ført til en markant stigning i brugen af holddannelse".
Under halvdelen af skoler har vedtaget retningslinjer
Med ændringen af reglerne for holddannelse blev bestyrelsens rolle præciseret, og skolebestyrelserne blev forpligtede til at vedtage principper for holddannelse.
Ifølge rapporten er der fra 2014 til 2016 sket en stigning fra 31 til 49 pct. i andelen af skolebestyrelsesformænd, der angiver, at de har formuleret eller er i gang med at formulere principper for holddannelse.
Rapporten viser også, at lærerne i mindre grad end skolelederne er i stand til at gengive de principper, skolebestyrelsen har vedtaget, og at holddannelse både på skoler med og uden retningslinjer i høj grad planlægges og styres decentralt.
"De resurser, som skoleledelsen kan stille til rådighed i form af flere lærere, flere lokaler og skemalægning, har stor betydning for lærernes opfattelse af muligheden for at bruge holddannelse", hedder det i rapporten.
Hold bliver delt efter fagligt niveau
Den mest udbredte form for holddannelse er at lave hold inden for klassen. 49 pct. af lærerne arbejder med hold i klassen, og én ud af fire angiver, at det foregår i mere end 20 pct. af undervisningstiden.
36 pct. af lærerne arbejder med holddeling på tværs af klasser og 23 pct. med hold på tværs af klassetrin.
Det mest udbredte princip for inddeling af eleverne i hold er deres faglige niveau. Det var det imidlertid også før reformen, så der er ikke tale om en øget udbredelse af holddannelse ud fra elevernes niveau, understreges det i rapporten.
