”Børn har brug for, at nogen siger: 'Sådan var det'. De skal ikke trækkes igennem en masse hvis'er og måske'er. I hvert fald ikke som det første”, sagde Sigurd Barrett i et interview i oktober på folkeskolen.dk.

Dette ønske om at fortælle for børn og give dem viden om vores danmarkshistorie har været grundlaget for det storstilede og ambitiøse værk med historiefortælling på flere planer. Og der er virkelig tale om et stort arbejde, som Sigurd dog ikke har været helt alene om.

Der er tale om et omfangsrigt værk, der byder på et væld af forskellige aktiviteter. Det strækker sig fra sangbog, også for voksenkor, til et aktivitetshæfte med 42 kreative og opfindsomme aktiviteter, der indbefatter kager, kompas og muligheden for at tegne sit helt eget søuhyre, som en søhelt kunne støde på. Alt sammen som supplerende materiale til det, det hele egentlig handler om, nemlig den store danmarkshistorie.

Sigurd Barrett har stort set holdt sig til kanonpunkterne, men har digtet et kapitel på om neandertalerne i Danmark under de første istider. Vel vidende at der ikke findes egentlige beviser for deres tilstedeværelse på dansk grund. På samme måde gør Sigurd også opmærksom på, at Europa ikke var opdelt i lande under istiden og senere stenalderen. De to læsebøger til materialet er ikke en del af undervisningsmaterialet, som jeg behandler i nedenstående afsnit. De kan anvendes til barnets egen læsning eller til højtlæsning. Til denne del hører også cd, brætspil og tabletspil. Læring gennem leg og højtlæsning i hjemmet.

Sigurd Barrett benytter sig af fri fortællestil. Således indeholder kapitlerne dialoger mellem til tider fiktive personer, og vi bliver bevidste om, at der skam også fandtes hipstere i istiden. Man må til tider sætte spørgsmålstegn ved den historiske korrekthed, men hovedlinjerne er i orden, og formidlingen rammer målgruppen. Underholdende læsning, også for voksne. Og så må man leve med morfarvittigheder, når det gøres klart, at ophavskvinden til helleristningerne på Bornholm selvfølgelig hed ... Helle.

Som det har været tilfældet med Sigurd Barretts andre formidlingsprojekter på tv for børn, kommer man ikke bare et enkelt historisk spadestik dybere med undervisningsdelen for 3.-4. klasse. Her kommer man ud med det mest ambitiøse historiebogssystem, jeg har oplevet i mine 15 år som historielærer. Intet mindre. Jeg er imponeret og glad for, at det kan lade sig gøre at udarbejde et sådant materiale. Samtidig slås det fast med jernnagler, at moderne historiebøger er nødt til at bevæge sig på et tværmedialt plan for at kunne konkurrere med de digitale flader.

Elevbogen til ”Sigurds danmarkshistorie” er et fremragende stykke undervisningsmateriale, der allerede fra første kapitel smider eleverne på SkoleTube, hvor de blandt andet skal bruge Animoto, Pixton og Tiki-Toki i deres arbejde. Det er i det digitale univers, at materialet får lov til at folde sig ud for alvor. På SkoleTube findes der allerede oprettede kanaler med skabeloner til de forskellige opgaver i bogen, så eleverne ikke skal bruge tid på at surfe rundt på nettet efter baggrunde med mere. De ligger der allerede. Det samme gør film og musik. Dette fordrer ubetinget, at læreren er godt inde i SkoleTubes programmer, og en stor del af materialet går håbløst tabt, hvis man ikke bringer den digitale dimension i spil. Der er ydermere al mulig god grund til at lære eleverne at bruge SkoleTube allerede på de mindre klassetrin.

Bogen er opdelt i fem tematiske kapitler, og derfor kommer eleverne ind på mange forskellige områder og kilder. Den historiske bevidsthed er gennemgående for bogen, og Sigurd Barretts kongstanke om, at børn skal vide og føle, at de er en del af historien, skinner igennem. Eleverne inddrages gennem kritisk kildearbejde og digitale produktioner, og det er tydeligt, hvad der skal læres, og hvilke personer og centrale begivenheder der er fokus på. Det fungerer, og jeg kan blive helt ærgerlig over, at jeg ikke har historie på 3.-4. klassetrin. Den grundige og velskrevne lærervejledning lægger op til, at man kan tage visse af de opstillede problemstillinger med til udskolingen og folkeskolens prøve med emner som menneskerettigheder, fællesskaber og ideologier og styreformer, men fokus er dog primært lagt på indskoling og mellemtrin.

Når forfatteren nu er Sigurd Barrett, kommer man ikke uden om musikken, og hvorfor skulle man også det? Med til det samlede historiemateriale følger hele 42 sange, som er indspillet af Sigurd med band. Jeg kan ikke undgå at hæfte mig ved produktionens kvalitet. Her tages lytteren alvorligt, og det lyder bare godt. Sangene ligger på nettet og er tilgængelige med Uni-login. De findes også på cd. Sangene omhandler selvfølgelig de enkelte temaer i bogen og strækker sig igen kronologisk fra istiden til vor tid. Der følger også et nodehæfte for voksenkor med, så der er ingen vej uden om musikken i historien og historien i musikken.

Der findes mange måder at formidle på. ”Sigurds danmarkshistorie” sætter en standard for historiefortælling for børn. Mange skoler tøver med bogindkøb, men her er faktisk en bog, som står distancen og favner tilstrækkelig bredt til at være investeringen værd. Det er en udpræget force, at materialet lærer eleverne i 3.-4. klasse at arbejde tematisk med historie, som man også gør det i udskolingen. På den måde skabes den fornødne progression og stilladsering af den historiske viden. Det er stort, det er godt, det er vel frit fra tid til anden, men det er fortalt med en respekt og forståelse for børn i en digital tidsalder, der ganske vist hævdes at kunne meget selv, men til enhver tid har brug for en voksen, der siger: ”Sådan var det”.