Igen i år har det været muligt for mindre producenter af digitale læremidler at søge støtte til udvikling af deres produkter. Puljen er i år på 12 millioner kroner, og de er nu blevet fordelt på 16 projekter.

Pengene kommer fra en pulje på i alt en halv milliard kroner, der i perioden 2012-2017 skal fremme brugen af digitale læremidler i folkeskolen. Støttemidlerne uddeles i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL og Finansministeriet. 40 millioner af dem går til udvikling af læremidler.

Færre ansøgere - højere kvalitet

Pædagogisk it-konsulent i Frederiksberg Kommune Nicolaj Fessel er sammen med lærerne Ann Arleth og Caja Fournaise de tre læreruddannede medlemmer af det udvalg på i alt ni personer, der vurderer ansøgningerne. Han er begejstret over kvaliteten på de projekter, der har fået støtte i denne omgang.

"Der er skåret ned på antallet af ansøgninger i forhold til de andre ansøgningsrunder, men til gengæld var de gode og gennemarbejdede alle sammen. De afslag, vi har givet, bunder i, at vi 'kun' har 12 millioner at dele ud", siger han.

Da der blev delt penge ud fra puljen første gang for knap to år siden, fik tre fjerdedele af ansøgerne afslag, og man endte med kun at udmønte otte ud af 15 afsatte millioner.

Otte millioner uddelt til udvikling af digitale læremidler

Skal fungere i en skolehverdag

Nikolaj Fessel har i sit arbejde i udvalget haft fokus på at tilgodese alle fag og desuden hæftet sig ved, om læremidlerne retter sig mod den virkelighed, han kender fra folkeskolen.

"I første runde oplevede vi, at ansøgerne ikke havde været så gode til at skaffe samarbejdspartnere fra skoleverdenen. I de sidste to runder har stort set alle ansøgere allieret sig med pædagogiske konsulenter, lærere, skoleklasser eller andet, som man har samarbejdet med omkring afprøvning og udvikling af læremidlet i en undervisningskontekst", siger han.

Som led i at sørge for at læremidlerne kan bruges i undervisningen har der også været fokus på, om læremidlerne retter sig mod Fælles Mål.

"Det er let at blive forblændet af et utrolig lækkert grafisk udtryk, men hvis man med læremidlet for eksempel kun kan opfylde et enkelt læringsmål i engelsk, er det mange penge at bruge på det", siger Nikolaj Fessel.

Udvikler: For stort fokus på Fælles Mål

Det Aarhus-baserede udviklingsfirma Kong Orange har fået støtte til to projekter i denne omgang. Det ene af dem har tidligere fået en mindre pulje penge til ideudvikling, mens det andet har været i bunken med ansøgninger i alle runderne, men først har fået støtte i den seneste.

Ifølge direktør for Kong Orange, Esben Kjær Ravn, har produktet ikke ændret sig - kun ansøgningen. 'Det store dyr i åbenbaringen' har været at få beskrevet, hvordan læremidlet lever op til de forenklede Fælles Mål. Målene fylder for meget i vurderingerne, mener han.

"Jeg kan sagtens se den overordnede filosofi bag målene, men når de bliver brudt ned, er de ret komplekse for udenforstående. Det tog mig noget tid at finde ud af, hvordan man beskriver sit projekt op imod en bestemt mål-tankegang", siger udvikleren.

Esben Kjær Ravn understreger, at han er begejstret for, at puljen eksisterer, og kravene ikke er komplekse sammenlignet med, hvis man for eksempel skal søge EU-midler. Han påpeger dog alligevel, at det for en mindre udvikler er en stor opgave at sætte sig detaljeret ind i læringsmålene og beskrive i en ansøgning, hvordan produktet lever op til det.

"Jeg argumenterer ikke for, at ministeriet skal støtte fri kunstnerisk udfoldelse uden at stille krav. Men hvis kernen er et fedt produkt, som der er tænkt over, hvordan kan bruges i undervisningen, så er det i min optik bedre, end at kernen er et univers, hvor der så proppes indhold ind for at leve op til Fælles Mål", siger han.

Ministeriet: Kravene har professionaliseret ansøgerne

Ifølge Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring (Stil), har det været et mål med puljen at professionalisere de mindre, innovative udviklere, der ikke er vant til at arbejde med produktudvikling i en skolesammenhæng.

"Både på den måde at de kan lave noget, der kan blive en forretning for dem, men også at få øget deres fokus på, at det skal give mening for de lærere og elever, der skal bruge dem", siger han.

Derfor har der været stillet høje krav til opfyldelse af læringsmål, som man har kunne få vejledning i fra ministeriet, fortæller Jakob Harder, som understreger, at udvalget udelukkende har taget stilling til udviklernes ansøgninger, hvor de har skulle beskrive deres produkt ud fra nogle formulerede støttekriterier - heriblandt opfyldelsen af Fælles Mål.

"Vi har oplevet, at ansøgerne i løbet af puljens levetid er begyndt at tænke både forretningsudvikling og didaktik mere systematisk. De etablerer kontakter til skoleverden og lærer at tale dens sprog. Det lover godt, hvis mindre spillere på markedet vænner sig til at teste af, om ideerne virker - i samarbejde med dem, der i sidste ende skal aftage deres produkter", siger han.