Anders Bondo understregede i sin indledning, at netop folkeskolen er kernen i at udvikle demokratiet i Danmark. Steen Christiansen, næstformand i løn- og personaleudvalget i KL og den ene af KL's to topforhandlere ved overenskomstforhandlingerne, mente, at det amerikanske valg måske er udtryk for nogle vælgeres længsel mod tidligere tider. Den vej skal den danske skole ikke:

"Jeg vil gerne sige klart og tydeligt: Vi skal udvikle folkeskolen sammen", sagde han.

Begge indledere lagde vægt på, at alle problemer skal på bordet:

"Vi er her ikke for at opstille Potemkim-kulisser og tegne et forkert billede af, hvad der sker i skolen. Der har været rejst kritik af, at vi er samlet for at tegne et glansbillede. Det er vigtigt, at vi også taler om de problemer, der er", sagde Anders Bondo Christensen.

"Jeg kan kun tilslutte mig Anders Bondos udsagn om, at I af karsken bælg fortæller, hvordan det går. Hvad går godt, hvad går mindre godt - og hvis der er noget, der slet ikke går, så vil vi også gerne høre om det, så vi kan tage det videre", sagde Steen Christiansen, der er socialdemokratisk borgmester i Albertslund.

Bondo og Ziegler: Stor vilje til dialog 

Anders Bondo understregede, at det på flere områder går fremad: "Der er samarbejde i gang rundt omkring i landet, og der bliver indgået forpligtende aftaler, som betyder, at vi tager et fælles ansvar. Jeg kan mærke, at folk er glade, hvis der er indgået aftaler. Men uanset aftalerne er der et enormt pres på derude og der er rigtig mange lærere, som har svært ved at få det hele til at hænge sammen", sagde han.

Debatten ved bordene viste, at de ordninger, der er lavet rundt omkring, er meget forskellige. Et tema er, hvordan man finder ud af at fordele opgaverne, lave fagfordeling og sikre tiden til forberedelse.  Et andet er fleksibilitet. Langt de fleste har aftalt en eller anden form for fleksibilitet i lærernes arbejdstid, hvor lærerne ikke længere tilbringer alle timerne på skolen, med mindre de ønsker det.

Fra fuld tilstedeværelse til fleksibilitet

I Ringsted er der en lokal arbejdstidsaftale (se nedenfor).

Maja Elvang, tillidsrepræsentant på Campusskolen: "I det første år holdt vi os til lov 409, og der var fuld tilstedeværelse. Men derefter fik vi en lokalaftale i kommunen, og efter OK15 har vi været hele bilag 4 (arbejdstidsbilaget, red.) igennem", fortæller hun.

"Ledelsen og vi på medarbejdersiden mødes en gang om ugen og bruger en time på at få talt det hele igennem. Vi har ud fra bilaget lavet nogle retningslinjer omkring opgavefordelingen og fagfordelingen, som sker ude i teams sammen med ledelsen. Det har været rart og trygt at opleve, at vi og ledelsen er samme sted i denne proces og vi har et godt samarbejde.", fortæller hun.

Men alt er ikke lyserødt: 

"Det halter stadig omkring, hvordan vi gør arbejdstiden op. Det har vi fokus på dette år.  Det er en udfordring at undgå, at folk arbejder for meget. Men for os har det i første omgang været vigtigst med fleksibiliteten. Så nu er vi i gang med at finde ud af, hvordan vi opgør arbejdstiden", siger hun.

Vi tæller minutter

Usserød Skole ligger i Hørsholm Kommune, hvor der er en såkaldt fælles forståelse med lærerkredsen.

Pia Dahl Olsen, viceskoleleder, Usserød Skole:

"Det første år var vi meget tro mod lov 409, og vi havde fuld tilstedeværelse. Vi lavede en fagfordeling, hvor vi lænede os meget op af den måde, vi havde gjort tidligere. Vi lagde meget vægt på tilstedeværelsen, fordi vi skulle se, om det kunne lade sig gøre" fortalte hun sin gruppe.

"Det gik jo hurtigt op for os, at det kunne det ikke, fordi når der for eksempel havde været terminsprøver, skulle lærerne i tiden derefter både passe deres almindelige undervisning og rette opgaver. Det varede længe, før eleverne kunne deres opgaver tilbage", siger hun.

"Så nu har vi en fælles forståelse, hvor der er rådighedstid. Det vil sige, at lærerne ud over undervisningstiden kun skal være på skolen, hvis der er møder, og ellers må de selv bestemme. I ledelsen har vi beregnet en forberedelsesfaktor, som er differentieret på fag og årgang.  Vi taler med alle team og alle medarbejdere og så fremstiller vi en plan. Senere holder vi møder, hvor  vi ser på, hvordan det så går i praksis", fortæller hun.

"Udfordringen er, at vi som ledere bruger virkelig meget tid på det. Det er ligeså rigidt, som det hele tiden har været, og som ledelse er vi ude at tælle minutter for at være sikre på, at der er sat tid af til alle opgaver", siger hun og mener, at lærerne generelt oplever, at der er styr på det.