"Spild af undervisningstid", "Pengemaskine, "Ikke pengene værd". Kommentarerne har væltet ind på facebbok til Folkeskolen.dk's artikel "Lærer: Drop nu de skolefotos", hvor lærer Bibi Graves udtrykker sin medfølelse over for de forældre, der føler sig presset til at give penge for skolefotografier, de hverken har brug for eller råd til. Men langt fra alle Facebook-debattører er enige i, at traditionen 'skolefotos' skal ændre sig.

"Jeg har altid været glad for skolefotos af mine unger. De er blevet brugt som julegaver til bedsteforældre og er blevet hængt op på væggene herhjemme. Og det er ikke stor æstetik eller genial fotokunst, men jeg holder meget af dem", skriver Britt Hougaard Nielsen på Facebook.

Heller ikke Janet Holst Nissen kan se det store problem.

"Vil nødig undvære. Og har man ikke råd, kan man sige nej tak. Så svært er det vel heller ikke?!"

Lærer: Drop nu de skolefotos

'Ingen i branchen spinner guld på det'

Den billigste pakke, hvor der både er klassebilleder og portrætfotos i forskellige størrelser koster 200 kroner hos Dansk Skolefoto. Mange kan sikkert fra deres skoletid huske netop den virksomheds vandmærke henover bagsiden af klassebilledet, for Dansk Skolefoto har været en af de store spillere på markedet siden 1948. Jesper Klausen, der er direktør i Dansk Skolefoto, kan godt forstå forældre, der synes, skolefotos kan blive en dyr omgang.

"Hvis man har tre børn og skal betale penge for det hvert år, løber det da op."

Men at traditionen er en 'pengemaskine' for virksomheden, afviser direktøren:

"Ingen i branchen spinder guld på skolefotos, så vidt jeg er bekendt. Så rent konkurrencemæssigt synes jeg ikke, billederne er for dyre. Vi bliver hyret til en service, som skolerne bestiller, og hvis forældrene ikke vil have billederne, så behøver de ikke bestille dem", siger Jesper Klausen, som fortæller, at i sine 32 år i Dansk Skolefoto, har folkeskolernes interesse for de professionelle billeder ikke ændret sig, selvom mulighederne for at tage egne billeder er blevet flere.

"Vi kan mærke, at forældre og bedsteforældre er glade for at få billeder. Det at få gode billeder af børnene, mens de vokser op, er værdifulde minder. Alle har jo digitalkameraer i dag, så man kan selv tage masser af billeder af ens børn på ferie eller på ture. Men der er noget tradition forbundet med det gode studieportræt, som man ikke kan tage selv, og der har vi et metier", siger Jesper Klausen.

Når fotografering afbryder undervisningen

På artiklens Facebook-tråd kommenterer flere lærere, at fotograferingen tager unødvendigt lang tid, og én kommenterer også, at frikvartererne ofte bliver brugt. Tidspresset kan Jesper Klausen mærke.

"Folkeskoler er klemt på tid især efter skolereformen, men vi kan ikke gøre det hurtigere, end vi kan. Vi bruger cirka et minut per elev til portræt og cirka 10 minutter på klassebilledet, og det kan ikke gøres hurtigere, men jeg kan da godt se som lærer, at det er et ærgerligt afbræk fra undervisningen", siger han.

Nogle af debattørerne på Facebook kommer med bud på løsninger på både tidsudfordringen og pengeudfordringen. Nogle fortæller, at de bruger lokale fotografer uden for undervisningstiden, og at de lader det være op til forældrene, om de vil henvende sig til fotografen og tage portrætbilleder. Andre sender billederne hjem til forældrene, så ingen elever skal sidde i klasseværelset og være en af de få uden konvolut. Flere bakker op om ideen om at 'forfriske' skolefototradition, her foreslår Martin Poul Gangelhoff Hansen noget utraditionelt:

"Man kunne også gøre skolefotos til en inkluderende og kreativ proces for eleverne, hvor de hvert år kunne undervises af en professionel fotograf i lys, fotografihistorie, teknikker, kamera-teknologi og komposition. En viden og kompetencer, som er håbløst fraværende i børns dannelse i en verden domineret af "billede-baseret" medier og underholdning". spinne