Højskolepædagogisk konference II finder sted i København i dag som et samarbejde mellem Foreningen af Folkehøjskoler, Center for Ungdomsforskning og Danmarks Lærerforening. Informations chefredaktør Rune Lykkeberg holdt morgensamlingen. Og med udgangspunkt i sin søns møde med fodbold-forenings-Danmark gav han et indspark om konkurrencestaten.

Til et forældremøde i sønnens fodboldklub havde Lykkeberg og de andre forældre fået besøg af en repræsentant fra DBU.

"Der sad en masse fædre og mødre og håbede på, at deres børn ville komme på landsholdet, men DBU-manden sagde: 'Der er 20 klubber i Danmark, der koncentrerer sig om talentudvikling. I resten af klubberne handler det om kammeratskab. I skal ikke bekymre jer for, hvor dygtige de er, eller om de bliver opdaget af de store klubber, for hvis de er gode nok, så skal de store klubber nok opdage det. Jeres opgave er, at drengene har det sjov, at de lærer at passe på hinanden, og at de opbygger et kammeratskab", fortalte Rune Lykkeberg. Han forklarede, at han egentlig havde forventet, at DBU ville have været eksponent for en noget mere konkurrencepræget mentalitet:

"Det var for mig et godt eksempel på, at den dårlige samfundsanalyse - der tager udgangspunkt i programerklæringer og regeringsprogrammer og forudsætter, at der er en centraladministration, der regerer over samfundet som en enevældig administrativ kraft - simpelthen er forkert. Det er håbløst at anskue samfundet på den måde, og det er der flere grunde til. En af grundene er, at det danske civilsamfund er enormt stærkt. Der er ting på spil i civilsamfundet, som ikke er bestemt af staten", sagde Rune Lykkeberg, der har været redaktionschef på Information i en årrække og så kulturredaktør på Politiken i tre år, før han for nylig vendte tilbage som chefredaktør på Information. Han nævnte også det fortsat høje antal rygere, udfordringerne med at få unge til at gennemføre en uddannelse som andre eksempler på, at statens rækkevidde er begrænset.

Konkurrencestaten drukner i skolens fællesskabskultur

"Så selvfølgelig kan staten heller ikke trække en konkurrence-mentalitet ned over samfundet. Det er samfundet ganske enkelt alt for stærkt til", sagde Rune Lykkeberg, og uddybede hvorfor han synes, det er forkert at tro, der er en så direkte vej fra politisk vedtagelse til virkelighed:

"Man kan ikke beskrive vores samfund som en konkurrencestat på den måde, man kan sige, at der nogle incitamenter og nogle bestræbelser i den retning, og der er en besindelse på, at konkurrence kan få os til at yde det bedste i nogen situationer. Og som Ove Kaj Pedersen ville sige, så er der det benhårde vilkår, at hvis en velfærdsstat skal kunne klare sig, så skal den klare sig i konkurrence med en række andre stater i en global økonomi - og det er rigtigt nok. Men det betyder ikke, at hele samfundet er på den måde".

Forvaltningstoppen: Det var lettere at inddrage før i tiden

Praktikere fortolker lovgivningen

Herefter tog han fat i en anden anekdote fra sit liv med børn. I 2009 skulle han til datterens første skole-hjem-samtale:

"Regeringen var kommet med nationale test, som jeg har skrevet mange dårlige ledere om i Information. Det var enormt let: staten kom med et nyt kontrolregime - og jeg kunne bruge slagord fra Frankfurter-skolen og Foucault som mellemregning, og så var den hjemme", sagde Lykkeberg. Men han mødte en anden virkelighed:

"Så kom jeg til den der skole-hjem-samtale, og lærerne tog en seddel frem, hvor de havde skrevet ned, hvordan hun fungerede socialt, hvad hun kunne med tal og med bogstaver. Og hvad hun kunne i de kreative fag - det var da en pragtfuld service. Sådan var det ikke min tid, hvor man bare var nervøs for om man var god eller skidt og nu kom jeg hjem med den her seddel og tænkte - wauw! Det er sgu da gået fremad i Danmark. Og det gik op for mig, at det jo var det, jeg havde skrevet de der lorte-ledere om", sagde Lykkeberg, og fortsatte:

"Man skal huske på, at der sidder en masse fornuftige mennesker med praktisk-faktisk saglighed imellem det, man gerne vil fra statsligt niveau. Og det der sker på borgerniveau. Der er en masse praktikere, der forvalter det".

Da den gode smag blev dårlig (interview)

Lige gode om det

Herefter fortsatte Lykkeberg med en kritik af oplevelsen af en forsimplet forståelse af samfundet med kolde og varme hænder som to modpoler

"Meget ofte er der en forestilling om djøfferne, New Public Management, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen - som the forces of evil. At der sidder nogen, som er de onde, kolde hænder og samtidig sidder der nogen, der har hænderne nede i virkeligheden, der tager sig af den borgernære velfærd. Det er en populistisk figur. Men den modsvares af en anden kultur, nemlig manager-kulturen", sagde Rune Lykkeberg og pegede på en fortælling, der går blandt de offentlige ledere.

"Forestillingen om, at vi er de ansvarlige - det er os, der driver butikken, og medarbejderne er forandringsresistente, konservative, reaktionære, der ikke har forstået, hvad der skal til i det 21'ende århundrede. De ansatte insisterer på deres gammeldages faglighed, det er Margrethe Vestager-positionen, før hun blev vores helt som EU-kommissær og blev vores helt", sagde Lykkeberg og pegede på, at begge billeder er skadelige:

"Det er to billeder, der holder hinanden i skak, og jeg synes, at begge parter er lige gode om det".

Demokratisk mandat

Rune Lykkeberg mente, at vi i hvert fald bør have lært en ting af folkeskolereformen, der har haft svært ved at få luft under vingerne:

"Hvis man skal sige noget om folkeskolereformen, så er det, at man ikke kan regere det her samfund, hvis ikke man kan skabe en alliance mellem de fagprofessionelle og administratorerne. Man kan ikke få tingene til at lykkes, hvis ikke man kan få dem, der skal udføre det til at synes, det er en god idé. Det, synes jeg, er Vestager og Corydons store fiasko, at en reform, der er mange gode tanker i, falder til jorden, fordi man ikke kan få dem, der skal udføre den, til at synes, det er en god idé. Fjendebillederne ikke er uskyldige, modsætningerne mellem det kolde og det varme kan også være ødelæggende", sagde Rune Lykkeberg. Han uddybede efter oplægget over for folkeskolen.dk:

"Jeg synes, at lærerne har en god sag langt hen ad vejen, men hvis man gør topstyring til et rent fjendebillede, så misforstår man, at topstyring i den offentlige sektor har et demokratisk mandat".