Problemet er ikke test, men det nationale testsystem. De blev solgt som et pædagogisk redskab, men det er vist efterhånden almindeligt anerkendt, at det er de ikke, siger Anders Bondo før onsdagens eksperthøring på Christiansborg om testene.

DLF: Lad os gå sammen med forskerne om at finde afløseren for de nationale test

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen håber, høringen onsdag om de nationale test i folkeskolen kan blive startskud til, at politikere, praktikere og forskere kan sætte sig sammen om at finde et alternativ til testene.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nationale test til fire timers eksamen

Onsdag formiddag holder Folketingets børne- og undervisningsudvalgenoffentlig eksperthøring om de nationale test i folkeskolen.

Anders Bondo har aldrig været tilhænger af testene og er ikke blevet mere begejstret gennem de syv år, de har været obligatoriske i folkeskolen.  Han har en hel række kritikpunkter, men adspurgt, hvad han ser som hovedproblemet, siger han:

"De nationale test indsnævrer fagligheden i skolen - de betyder simpelthen en fagligt smallere undervisning til skade for elevernes mulighed for at klare sig i samfundet efterfølgende".

Og han afviser, at lærerne med folkeskoleloven i hånd selv kan sørge for at give eleverne en bred og alsidig undervisning:

"Det kan de ikke, fordi de nationale test er et kontrolinstrument. De nationale test bruges af kommunen til at vurdere skolernes resultater og af Undervisningsministeriet til at vurdere kommunernes resultater. Derfor har de fået kæmpestor betydning, og derfor er det uundgåeligt, at der sker en forskydning af undervisningen hen imod det, som måles i testene", siger Anders Bondo og tilføjer, at den effekt er veldokumenteret fra andre lande, der har indført lignende systemer. I de grelleste tilfælde har man set systematisk snyd med testresultater.

Ny forskning: 'Teaching to the test' udbredt i Danmark

Har politikerne ikke en legitim ret til indsigt i, hvordan det går i skolen?

"Jeg sætter stor pris på politikernes interesse for folkeskolen - og det er da også kun fair, når skolen får så forholdsvis stor en del af det kommunale budget. Men der findes en hel række måder, man kan gøre det på. Jeg er for eksempel helt sikker på, at finske politikere har det samme behov - alligevel klarer de sig fint uden nationale test. Jeg mener, man skal bruge lærernes faglige vurdering af eleverne som udgangspunkt, præcis som man gør det i gymnasierne i dag", siger Anders Bondo og håber, at denne uges høring bliver en frisk start.

"Jeg håber virkelig, vi kan få sat os ned i en treklang mellem de fagprofessionelle, forskerne og politikerne og udvikle en form for systematisk tilbagemelding", fremhæver han.

Analyse: Test, der ikke kan stå prøven

Alle aspekter af alle fag skal følges

Et nyt system skal sikre, at man ikke kun måler på læsning og regning og fx hvad en elektronisk test kan måle af engelsk-færdigheder, men at man også sikrer, at eleverne dygtiggør sig i fag som idræt og musik og i de aspekter af fagene, som en onlinetest på 45 minutter ikke kan afdække.

Jeg har lige læst om en skole, hvor det var en matematiktest, der viste, at én lærers klasser lå tydeligt dårligere i matematik end de øvrige klasser. Har vi ikke brug for testene til at sikre, at der ikke er lærere, der 'falder igennem'?

"Det kommer bag på mig, hvis der er skoleledere, der har brug for test til at samle den slags op. Der har vi brug for skoleledere, der har tid til og mulighed for at engagere sig i lærernes undervisning", replicerer Bondo og skynder sig at tilføje, "men det er klart, at en skoleleder kan have brug for både at overvære en læreres undervisning og for at gennemføre en test, hvis der er mistanke om problemer. For nu må man endelig ikke misforstå: jeg er ikke imod, at man bruger test i undervisningen!", understreger han og peger på, at en DLF-undersøgelse allerede før indførelsen af de nationale test viste, at 98 procent af dansklærerne brugte læsetest.

"Test kan være et godt pædagogisk redskab, hvis testene er relevante i forhold til den undervisning, de skal måle".

"Problemet er ikke test, men det nationale testsystem. De blev solgt som et pædagogisk redskab, men det er vist efterhånden almindeligt anerkendt, at det er de ikke!"

S-profil: Giv gode kommuner fem års pause fra nationale test