"Ingen skolefag er vigtige i sig selv. De er vigtige, fordi de kan bruges til noget. Men eleverne har svært ved at se, hvad de skal bruge historie til" fortæller Jens Aage Poulsen, er lektor ved HistorieLab - også kendt som Nationalt Videnscenter for Historie. Han er også medforfatter til den nyligt udgivne bog "Historiedidaktik - mellem teori og praksis". I den argumenterer han for at historiefaget skal er gået fra at et kundskabsfag til at være et kompetencefag, blandt andet på grund af forenklede Fælles Mål, men ikke kun derfor.

  "Det er ret ironisk, for eleverne bruger og opsøger historie helt frivilligt i deres fritid. Det gør de gennem deres medieforbrug, på ferier og i samtaler med deres forældre og bedsteforældre. Samtidig viser HistorieLabs undersøgelser at de opfatter skolefaget historie som en lukket boble, der ikke har noget med dem selv at gøre" fortæller han. "Lærerne skal vise eleverne, at historie er et nyttigt fag. Det er den røde tråd i vores bog". 

Ny rapport: Historiefaget er i krise

'Nytte' er ikke det samme som 'profitabelt' Jens Aage Poulsen understreger at 'nytte' i denne sammenhæng skal forstås bredt. "Historiefaget er ikke cykelpumpe. Og det er heller ikke ment som 'nytte' i den forstand at det skal kunne tages direkte med ud på arbejdsmarkedet og omsættes i kroner og øre. Men fagets indhold skal give mening for eleverne" siger han.  Den mening kan for eksempel være evnen til kunne gennemskue, hvornår, hvordan og hvorfor 'Historien' bruges som argument i en politisk debat. Eller det kan være evnen til at reflektere over, hvorfor vikingemarkeder er noget, vi stadig afholder. Af samme grund fylder 'historiebrug' meget i bogen. "Det er i høj grad der, vi kan koble skolens historieundervisning med livet udenfor skolen", mener Jens Aage Poulsen.

Knud Romer til lærere: Kompetencer er værdiløse uden dannelse

Historiefagets indhold er mindre vigtigt

Så fagets fakta er mindre vigtigt i forhold til reflektionsevnen. Derfor kan læreren lige så godt vælge at fokusere på det stof, der engagerer eleverne mest. "Tag for eksempel historiekanonen. Eleverne skal igennem alle punkter, men læreren har faktisk frihed til at vælge at gøre mere ud af nogle af dem. I Jelling vil kanonpunktet 'jellingestenen' sandsynligvis engagere eleverne mere end kanonpunktet 'Absalon'. Og omvendt i København. Det skal læreren udnytte" siger Jens Aage Poulsen.

Identifikation og/eller fascination

På spørgsmålet om elevernes interesse kun kan vækkes gennem nyttetænkning, svarer Jens Aage Poulsen, at der selvfølgelig er og skal være plads til at man kan fordybe sig i et emne ud fra ren og skær fascination. "Men jeg tror, at hvis man går op et emne, for eksempel vikingerne, så er det som regel fordi det siger en noget. Det kan være noget identifikation, der driver fascinationen, at man kan se sig selv i stoffet."

Historieundervisningen skal ikke spilde skolens tid