Et stort anlagt projekt om psykisk arbejdsmiljø for lærere har kørt tre år på 15 skoler i København. Otte skoler har deltaget aktivt i Balanceprojektet, mens lærere på syv skoler har været kontrolgruppe.

Planen var at sætte ind med øget trivsel for lærerne på individplan og på skolen på organisationsplan. Resultaterne er meget forskellige fra de deltagende skoler, og selv om forskerne stadig mener, at det er det absolut bedste at sætte ind på to planer - individuelt og organisatorisk - så viser virkeligheden, at det er meget kompliceret.

Det er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der har stået bag projektet som en del af satspuljeprogrammet "Nye veje til at øge arbejdsevnen blandt udsatte grupper".  Projektet har kørt i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, DLF, Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen i København og Lærernes Pension.

"Vi tror, det er den rigtige vej at gå med indsats både individuelt og organisatorisk, vi skal bare alle sammen blive bedre til det", siger seniorforsker Jesper Kristiansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

"Vi har desværre ikke bevis for, at det virker med den indsats, vi forsøgte i Balanceprojektet, fordi vi ikke fik de positive resultater, som vi forventede. Det er meget kompliceret at gennemføre den slags interventioner".

Udbrændte lærere beder om deltid

På tre af skolerne oplevede lærerne relativt store positive ændringer i den gennemsnitlige vurdering af psykisk velbefindende, mens der på to skoler var et fald, står der i rapporten om Balanceprojektet.

Flere ledere rejste undervejs

I Balanceprojektet gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse som indledning, hvor man fandt de lærere, der havde nedsat trivsel og derfor måske kunne være på vej ud i stress-relateret sygdom. De blev tilbudt et stress-håndterings kursus og samtidig uddannede man skoleledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter - Trioen - til at arbejde for bedre trivsel på både det organisatoriske plan og det individrettede plan.

Et af de mange virkelighedsproblemer, som projektet stødte ind i, var for eksempel udskiftning af skoleleder eller tillidsrepræsentant. Dette kunne betyde, at noget erfaring gik tabt og en proces gik i stå. Desuden fandt indledningen af Balanceprojektet sted omkring lockouten i 2013. Forskerne kan ikke sige, hvilken betydning det har haft, men det er en kendsgerning, at det var en af mange påvirkende omstændigheder, der kom udefra.

"Alle i 'Trioen' har været meget positivt indstillet overfor arbejdet, og derfor havde vi også forventet en forbedring af lærernes trivsel og sygefravær. Den har også fundet sted på nogle skoler, men der har ikke samlet set på skolerne været en signifikant forbedring i lærernes trivsel", siger Jesper Kristiansen.

Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension

Når Balanceprojektet blev gennemført blandt lærere, skyldes det, at folkeskolelærere er en udsat gruppe i forhold til andre arbejdstagere, når det gælder udvikling af psykiske helbredsproblemer som stress, depression og angst. Lærerne oplever mange psykosociale belastninger i arbejdet. I undersøgelser fortæller lærerne blandt andet om stor rolle-uklarhed i jobbet, og så er de mere udsat for vold og trusler end mange andre arbejdsgrupper.

Flere lærere meldte fra

Tidsmangel har været en af udfordringerne. Der var 95 lærere, der via den indledende spørgeskemaundersøgelse viste tegn på nedsat trivsel, som kan være udtryk for stress, men der var kun 57 af dem, der ønskede at deltage i projektet.

Balanceprojektets muligheder bestod af et afklarende samtaleforløb med en koordinator, et stress-håndteringsforløb og en mulighed for at få en arbejdsmodifikation.

"Flere sagde nej, fordi de ikke mente, de havde behov for at deltage. En del havde svært ved at finde overskud til at deltage i noget nyt. 18 lærere lykkedes det os slet ikke at få kontakt med", fortæller Jesper Kristiansen.

I procesevalueringen af projektet står, at 41 lærere deltog i et stresshåndteringskursus og overordnet set var meget tilfredse med forløbet. Kurset gav dem redskaber til at håndtere især egne krav til dem selv men også krav fra arbejdspladsen. Men flere oplevede også tids- og arbejdsrelaterede udfordringer ved at deltage på stresshåndteringskurset.

Alle 57 lærere talte med balance-koordinatoren, fordi det var indgangen til de andre tilbud. Langt de fleste var meget tilfredse med dette samtaleforløb, som de fandt afklarende, anerkendende og handleanvisende, viser evalueringen.

Psykiske helbredsproblemer er ofte tabu-belagte, og det kan betyde, at nogle medarbejdere, der har brug for hjælp, ikke beder om den, fordi de frygter negative reaktioner hos kolleger og ledelse.

"Tidsmangel og tidspres fra andre opgaver var en af forhindringerne især for arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne. Skolerne oplever ændringer hele tiden og både lærere og 'Trioen' har mange andre opgaver. De prioriterede bestemt arbejdsmiljøet på de deltagende skoler, men når der er så mange andre opgaver og det sker over lang tid, så bliver de nye tiltag ind imellem glemt i de andre opgaver undervejs".

Arbejdspres skubbes videre

Især var det svært at ændre på arbejdsopgaverne og skabe arbejdsmodifikationer for lærerne med nedsat trivsel. I alt 28 lærere ønskede en arbejdsmodifikation. Der var mulighed for at aftale en midlertidig tilpasning af arbejdsopgaverne med skolen. Men kun 16 fik en arbejdsmodifikation.

"Det kræver meget af den enkelte at skulle tale med 'Trioen', om at man har brug for arbejdsmodifikationer. Her var koordinatoren en hjælp ved at være med til at afklare den enkeltes behov og ved konkret at tilbyde at være med til at aftale tilpasningen af opgaverne".

"At man i forebyggelsen af stress og trivselsproblemer har brug for at justere arbejdsbyrden for enkelte lærere udgør klart et problem. Hvis man har brug for færre opgaver eller at arbejde i kortere tid, så risikerer man jo, at andre bliver pålagt de opgaver, der bliver taget fra én. Hele problematikken om, at én skal løbe hurtigere, fordi en anden er for presset, betyder jo, at man bare flytter presset".

"Her er ledelsen vigtig for at kunne prioritere arbejdsopgaverne. Men det er også vigtigt, at den enkelte kan se det hele i et langt perspektiv - at man hjælper nu, fordi det kan blive en selv, der har brug for hjælpen næste gang. Vi var i projektet opmærksomme på dette dilemma blandt andet i uddannelsen af 'Trioen', men erfaringen viser, at det enten er svært eller tager tid at omsætte denne viden i praksis".

Jesper Kristiansen fortæller, at flere af skolelederne var opmærksomme på, at det var nødvendigt at prioritere og sige, at der så er opgaver, der ikke skal udføres. Alligevel var det kun omkring halvdelen af de stressede lærere, der fik modifikationer i deres arbejde.

Tidsmangel gav problemer

Balanceprojektet ønskede at give fleksibilitet til at sikre, at indsatser bedst muligt blev tilpasset den enkelte lærer og skole, men det gav en uventet udfordring. For eksempel var ideen, at de tre - skoleleder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant - blev inddraget i samtalerne om arbejdsmodifikationer for at sikre bred opbakning på skolen og sikre at organisationen lærte mest muligt fra dem.

"Vi oplevede, at det blev mere traditionelt, at det kun var skolelederen, der var inde over, når der skulle holdes møder med lærerne. Vi ved ikke, hvorfor det endte sådan, men generelt var tidsmangel og arbejdspres en forhindring for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter", siger Jesper Kristiansen.

Han fortæller, at noget af det, de har lært af Balanceprojektet er, at arbejdet med forebyggelse af stress og mistrivsel vækker genklang hos lærerne. Både når det gælder det individrettede plan og på det organisatoriske plan. Blandt andet derfor mener han stadig, at det er vejen frem. Men han erkender, at det måske tager længere tid at at skabe forandringer end den et-års periode, der var udgangspunktet for Balanceprojektet. Indsatserne kan føre til uventede og uønskede forandringer. Derfor er det vigtigt, at alle små tiltag til et bedre psykisk arbejdsmiljø følges op hele tiden, så man eventuelt kan justere undervejs.

"Det betyder også, at processen med at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø bør have et langtidsperspektiv - at der skal være en konstant opmærksomhed og indsats for at forebygge stress og forbedre trivslen", mener Jesper Kristiansen.

Ønsker Trio-uddannelse fastholdt

I Københavns Lærerforening er man glade for den opmærksomhed, som Balanceprojektet har sat på problemet med lærernes psykiske arbejdsmiljø.

"Det er vigtigt at skabe opmærksomhed på, hvor mange lærere der er i risiko for at blive ramt af arbejdsbetinget stress og depression - og det er vigtigt at gøre noget ved problemet", understreger næstformand Lars Sørensen, der også er hovedstyrelsesmedlem i DLF.

Han fortæller, at der er blevet givet noget tid til deltagerne til arbejdet i Balanceprojektet, men at hele projektet blev droslet ned økonomisk, og derfor blev udført væsentligt mindre ambitiøst end det oprindeligt var meningen. Københavns Kommune har givet en lille million kroner til projektet, og Lærernes Pension har også været medfinansierende, men det er et meget dyrt projekt at udføre.

"Der har i processen været for lidt tid til det, der skulle styrke skolens organisation. Derfor kan man ikke se de rigtig store resultater af projektet, men der er resultater. Uddannelsen af Trioen - skoleleder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant - har været rigtig god. Skolelederne er blevet bedre til at spotte problemerne og til at henvende sig til de lærere, der er på vej ud i stress-problemer. Tidligere har lederne været mere tilbageholdende her, men de har lært at spotte nogle signaler".

Han fremhæver uddannelsesdagene til Trioerne på skolerne og gruppeforløbene for de stress-ramte lærere. Det er Psykiatrifonden, der har stået for stress-håndteringskurserne, og det har virket godt med arbejdet i grupper i stedet for de individuelle forløb, man ofte giver til stress-ramte.

"I gruppeforløbene kan lærerne se, at det ofte er omstændigheder udefra, der rammer dem stressmæssigt, og de kan tale sammen om problemerne".

Lærere fastholdt i arbejde

Udfordringerne har været store udskiftninger blandt ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de otte københavnske skoler, der har deltaget i interventionen. Til gengæld mener han, at de otte skoler har været gode til at fastholde lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer i arbejde, hvor andre skoler har en tendens til hurtigere at afskedige lærere i problemer.

"Der har været en stor personaleomsætning. Tillidsrepræsentanter holder ikke altid så længe og skoleledere rejser. Det betyder, at noget falder på gulvet, og man i høj grad skal begynde forfra på noget arbejde. Desuden har hele 'Trioen' været presset på tid. Især har tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter mange opgaver, hvor de skal arbejde for at støtte alle kolleger og få tingene til at fungere. Så de mangler i høj grad tid. Jeg synes, det er stærkt, at Balanceprojektet trods alt har formået at styrke Trio-samarbejdet", siger Lars Sørensen.

Københavns Lærerforening vil tale med forvaltningen om at prøve at bevare en uddannelse til styrkelse af samarbejdet i 'Trioen' også fremover. Ligesom han håber, at stress-håndteringskurserne vil fortsætte for de udsatte lærere. Fordi det handler om at styrke hele organisationen i skolen.

Læs rapport om Balanceprojektet via link til højre for artiklen