Kun 48 procent af de lærere, der underviser i musik i folkeskolen, er uddannet musiklærere. Sådan lød budskabet, der trak overskrifter i medierne, da den private Tænketank for Musikundervisning i foråret med en rapport satte fokus på dannelse og uddannelse i musik. Tallene kom fra en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet fra 2010.

Kort efter udgav Undervisningsministeriet den nyeste statistik over kompetencedækningen i skolen, og her viste tallene, at i skoleåret 2015/2016 blev 84,2 procent af musiktimerne gennemført af en lærer med undervisningskompetence i faget. Skoleåret før var kompetencedækningen ifølge Undervisningsministeriets tal endnu højere.

Musik er det eneste fag med tilbagegang i kompetencedækning

Det har fået flere debattører på folkeskolen.dk til at spørge til, hvorfor den private tænketank har valgt at bruge et tal fra 2010.

"Vi brugte lang tid på at diskutere, om det var rigtigt at bruge tallene fra rapporten fra DPU fra 2010", fortæller professor Inge Marstal fra tænketanken. "De tal, som bliver samlet i ministeriet, og DPU's tal er ifølge vores informationer indsamlet på forskellige måder. Der er de vejledende timetal, og så de timer, der rent faktisk bliver undervist i musik. Skolelederen skal indberette linjefag eller tilsvarende kompetencer. Men hvad dækker det? Der er formodentlig tale om en bred fortolkning, og derfor har vi valgt at bruge de gamle tal, som tager udgangspunkt i det anbefalede timetal", siger Inge Marstal fortæller, at gruppen har gjort kulturminister Bertel Haarder opmærksom på den diskrepans, der mellem tallene.

Der bliver uddannet færre musiklærere

Tænketanken har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten været i kontakt med skoler og repræsentanter fra læreruddannelser.

"Vi hører, at mange skoler mangler musiklærere, og at de konverterer musikundervisningen til andre musisk-praktiske fag. Så vi har et indtryk af, at der desværre stadig er store problemer med dækningen".

Hun fortæller, at der med læreruddannelsen i 1997 skete strukturelle ændringer, der betød, at mulighederne for uddannelse til musiklærer blev reduceret med 33 procent. Med læreruddannelsesloven i 2006 blev mulighederne yderligere reduceret, da uddannelsen blev udbudt færre steder - og det førte til færre studerende. Samtidig er antallet af musiktimer, en elev har  i folkeskolen sat to timer op med folkeskolereformen i 2013.

Blog: Hvad vil det sige at have musiklærerkompetencer

"Der har været en nedgang i antallet af uddannede musiklærere på grund af strukturelle ændringer. Når man øger antallet af musiktimer, så må manglen blive endnu større, for så skal der i princippet endnu flere lærere til", siger Inge Marstal.  

Ønsker bedre musikundervisning i skolen

Hun understreger, at Tænketanken for Musikundervisning har lavet rapporten for at pege på problemer for musikundervisningen og løfte den for alle parter. En af anbefalingerne i rapporten er, at der kommer flere lærere, der har den formelle uddannelsesmæssige kompetence.

"Vi mener ikke, at det er musikskolerne, der skal løfte musiktimerne i skolen. Musikskoler skal samarbejde med skoler om projekter og initiativer, men de kan ikke stå for den daglige undervisning", siger Inge Marstal.

En anden anbefalinger, der er i tænketankens rapport er, at efteruddannelse af musiklærere bliver prioriteret højere.

"Det skal blandt andet ske, fordi lærere der underviser i faget uden formel kompetence, så ville kunne opnå en sådan. Når det gælder efteruddannelse, har andre fag har haft højere prioritet. Det er bestemte fag, der er blevet bevilliget efteruddannelse i. Og det er ikke musik".

Tænketanken opfordrer også til et tættere samarbejde mellem læreruddannelser og konservatorier og også til, at der bør stilles musikalske krav til ansøgere, der ønsker linjefag i musik. 

"Man bør have nogle musikalske kompetencer. Uddannelsestiden på læreruddannelsen er så kort, så hvis man ikke i forvejen kommer med nogle kompetencer, kan det være meget svært at honorere de krav, der møder en som musiklærer. Risikoen er naturligvis udmiddelbart, at færre vil søge musik som fag, men på længere sigt vil det kunne højne niveauet", mener Inge Marstal.

Tænketanken håber, at rapporten vil føre til politiske initiativer, der vil føre til styrkelse af musikfaget i folkeskolen. Lige nu er rapporten på kulturminister Bertel Haarders bord. Samtidig har han også inviteret blandt andre Inge Marstal til at deltage i en tænketank om musikskolerne, hvor det blandt andet skal drøftes, "hvordan musikpædagogernes vej ind i folkeskolen kan lettes".

Ny tænketank for samarbejdet mellem musikskoler og folkeskolen

Inge Marstals holdning er, at det vigtigste er, at der er nok veluddannede musiklærere fra læreruddannelserne.

"Vi ønsker at medvirke til at løfte musikken i folkeskolen. I folkeskolen - ikke udenfor. Derfor må vi have flere uddannede folkeskolelærere, der har den fornødne kompetence i faget".