Næsten alle støttekroner til digitale læremidler brugt i 2015

Ud af en pulje på 65 millioner kroner til medfinansiering af køb af digitale læremidler blev 97 procent uddelt sidste år. I de fire år, kommunerne har kunne søge puljen, er søgningen steget markant.

Offentliggjort

FAKTA: IT-PULJEN

Puljen er en del af den fællesoffentlige indsats for it ifolkeskolen, hvor staten har afsat 500 millioner kroner i perioden2012-2017 til øget brug af it i folkeskolen. Indsatsen indgår iaftalen om et fagligt løft af folkeskolen og er samtidigt en del afden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Indsatsen skal blandt andet bidrage til, at it og digitalelæremidler i højere grad integreres i den daglige undervisning.Hovedparten af midlerne er afsat til at medfinansiere kommunernesindkøb af digitale læremidler. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I de seneste fire år er der løbende blevet afsat penge til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler til folkeskolen fra en pulje på i alt 500 millioner kroner, som den tidligere regering afsatte til en række initiativer, der skal fremme brugen af it i folkeskolen.

I perioden 2012-17 er det meningen af 350 millioner kroner ud af den halve milliard skal bruges til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler, men de første tre år er det kun 215,5 ud af 275 millioner afsatte støttekroner, der er blevet udnyttet. Kurven er dog opadgående.

Kravene bliver løbende justeret

Via puljen kan kommunerne få medfinansieret 50 pct. af deres udgifter til digitale læremidler, dog op til et bestemt tilskudsloft baseret på antallet af elever i kommunens skoler.

Pengene kan bruges på digitale læremidler, der lever op til nogle fastsatte krav.

Kravene bliver løbende justeret fra år til år. I 2015 blev det et krav, at producenterne skal angive, hvilke forenklede Fælles Mål, læremidlerne understøtter, mens det i 2016 er tilføjet, at producenterne nu også skal udarbejde inspirationsmateriale til lærerne i, hvordan man med læremidlet kan arbejde med at opfylde de forenklede Fælles Mål.

Nye krav til digitale læremidler: Inspiration til målstyret undervisning

Styrelsen for It og Læring har tidligere udtalt til Folkeskolen, at det forventes, at mindst 350 af de 500 puljemillioner skal bruges til medfinansiering af kommunernes indkøb af digitale læremidler i perioden 2012-2015. Sidste år blev puljen forlænget til 2017.

Se detaljeret oversigt over kommunernes brug af puljen for 2015 ved at følge link til højre for artiklen.