Til en såkaldt læringscafé mellem klokken to og tre, blev det for meget for eleverne i 5.e. De kunne ikke mere. Med folkeskolereformen har de og resten af de skoleleverne i Danmark fået verdensrekord i skoletimer. Og eleverne var - og er - frustrerede. Den lange skoledag har negative konsekvenser på en række områder. Dermed er eleverne på linje med 81 procent af landets lærere, der i en ny undersøgelse i fagbladet Folkeskolen fortæller, at skoledagens nye længde er værre eller meget værre end før reformen blev indført.

Lærere: Reformen virker stadig ikke

Eleverne fra 5.e ville oprindeligt have deres skoleleder gøre dagen kortere - men timetallet er ikke bestemt af lederen. Så eleverne endte med at skrive et brev til Folketinget, hvor landspolitikerne jo har bestemt, hvor lang tid eleverne skal være i skolen. I en ret afdæmpet prosa gør de opmærksom problemerne:

"Hej folketinget

Mig og min klasse, og sikkert også andre skoleklasser, er virkelig træt at folkeskolereformen, fordi at vi ikke har tid til vores sport, og generelt bare fritid. Vi syntes bare, at vi har lange skoledage, og at vi ikke har tid til noget. Vi vil gerne bare høre, om I kunne ændre på skolereformen. Vi har det fint nok med, at der er Læringscafe/lektiecafe, men vi vil gerne have tidligere fri fra skole som fx kl 14:00 og ikke 15:00. Vi håber at i vil ændre på skolereformen.

Kærlig hilsen

5.E, Sofielundskolen 4300 Holbæk"

Brevet blev sendt den 17. april klokken 19.02. Da fagbladet Folkeskolen i for nylig var ude og tale med eleverne i 5.e, ville de gerne uddybe deres pointer. Ordet var frit, og eleverne fortalte:

"Jeg synes, at man er meget træt, når man kommer hjem. Man har ikke rigtigt den samme energi som tidligere".

"Man har ikke tid til sport og venner og sin fritid - for når man kommer hjem fra en lang skoledag, så er man træt og udmattet".

"Man er meget træt og kan ikke det, man normalt kunne. At gå ud i haven og lege, det kan man ikke, fordi man bare gerne vil hjem og sove".

"Når man kommer hjem, vil man bare ligge ned og enten sove eller bare slappe af. Man føler ikke rigtigt, at man kan spille fodbold fordi man er for udmattet og træt. Man kan ikke længere de ting, man har lyst til".

Mange af eleverne går stadig til fritidsaktiviteter, men de lange skoledage giver et stramt program. En elev fortæller:

"Når jeg kommer hjeme, så har jeg halvanden time til at være hjemme. Så skal jeg til amerikansk fodbold indtil klokken syv. Bagefter skal jeg spise, i bad og i seng. Så jeg har kun en- en halv time i løbet af dagen uden noget program".

I forbindelse med folkeskolereformen blev over 15.000 repræsentativt udvalgte eleverne spurgt om, hvordan de oplevede skoledagens mange nye elementer.

Blandt andet blev de spurgt: "Hvordan oplever du skoledagens længde". Men der skulle en aktindsigt og massivt politisk pres til, før Undervisningsministeriet og SFI offentliggjorde, at 76 procent af eleverne syntes skoledagen var for lang. Siden er dagen blevet forlænget med den obligatoriske lektiehjælp/læringscafe. Det provokerer eleverne, at de ikke er blevet taget med på råd.

Da elevernes oplevelse af skoledagens længde blev mørklagt

"Jeg synes ikke, vi bliver respekteret. De spørger os, men er ligeglade", siger en - en anden uddyber:

"Man føler bare, at de siger: det er ligegyldigt, hvad I siger. Vi gider ikke lytte til jer, vi gør hvad vi synes, og vi er ligeglade med jer, som det faktisk går udover".

"Jeg føler mig til grin", sagde en tredje.

Flere konflikter

Selve brevet til Folketinget blev skrevet af Chamille, Julius og Irem. De skrev brevet i deres fritid, for deres lærer syntes ikke, det passede ind i undervisningen.

Sidste skoleår var folkeskolereformen indført, men læringscafeen, som de har døbt tiden til lektier og faglig fordybelse på Sofienlundsskolen, var frivillig. Derfor kunne eleverne selv vælge, om de ville til læringscafe. Og en genindførelse af den mulighed ville ifølge eleverne være et stort skridt i den rigtige retning:

"Sidste år kunne man sætte kryds om man ville eller ikke ville til læringscafé. Det ville være fedt, hvis man gjorde det igen", siger Chamille.

"Man føler sig ikke tvunget, hvis man selv kan bestemme, hvad man vil lave", siger Julius.

De tre brevskrivere fortæller, at de lange skoledage giver mere træthed, mindre glæde og flere konflikter: Både med forældre og skolekammerater.

"Man er mere sammen i skolen - og folk bliver lettere irriteret på de andre i skolen, når vi er sammen så længe", siger Irem.

De tre har et forslag, så børnene i højere grad kan få indflydelse på deres hverdag:

"Vi kunne lave et børnefolketing", siger Julius, Chamille uddyber - de vil kun have indflydelse på ting, der betyder noget for børnene - ikke alt det andet:

"Vi skulle bare kunne stemme på de ting, der er vigtige for os, ikke de andre ting", siger Chamilla.

Børneforsker: Manglende indflydelse skaber apatii

Det var elevernes projekt

Rikke Kejser, har 5.e til dansk, idræt, læringscafe og natur/teknik, det var i hendes undervisning, at ideen om at skrive et brev blev født. Hun fortæller, at det er svært at drive eleverne ud for at bevæge sig og holde pause efter klokken 12 - de er simpelthen for trætte. Hun fortæller desuden, at den lange skoledag er værst for de svageste elever - der har det ekstra hårdt, når de skal strække koncentrationen. Selvom Rikke Kejser altså har konstateret, at de lange skoledage er en belastning for eleverne, skulle brevet skrives i fritiden.

"Det var deres projekt, og det var ikke en del af et undervisningsforløb. Og hvis de vil, må de selv arbejde for det. Vi gør meget ud af, at lære børnene selv at tage initiativ", fortæller Rikke Kejser, det kom bag på hende, at eleverne rent faktisk fik sendt deres opråb. Men debatten der lå til grund for elevernes brev var spændende:

"Vi havde en rigtig god snak om, hvordan systemet hænger sammen, og hvad man kan gøre som almindelig borger, hvis man gerne vil have ændret tingene. Det kan jo ikke hjælpe noget bare at gå ude på boldbanen og brokke sig over det", siger Rikke Kejser. Hun peger på, at klassen har flere flerkulturelle elever og for dem var det godt med en debat om, hvad ytringsfrihed egentlig giver mulighed for. 

Sundt tegn

Udover brevet til Folketingets uddannelsesudvalg, skrev eleverne også et brev til Enhedslistens Eva Flyvholm. Hun sendte dem et svar - og det var en sejr for eleverne, at de fik et rigtigt svar, der ikke engang var skrevet af en sekretær. Eva Flyvholm er imponeret over elevernes initiativ:

"Jeg synes, det er rigtigt godt tegn på demokratisk handlekraft: Eleverne oplever, at folkeskolereformen ikke fungerer i deres hverdag, og de skrider så til handling og skriver til politikerne. Det, synes jeg, er rigtigt stærkt", siger Eva Flyvholm, som er uddannelses- og forskningsordfører for Enhedslisten.

"Jeg kan godt forstå, at eleverne har haft en oplevelse af at blive kørt ud på et sidespor i forhold til folkeskolereformen. Jeg synes i øvrigt, at den oplevelse både gælder elever, lærere og forældre, der er blevet hørt alt for lidt i forhold til den her reform. Det er en mærkelig måde at lave politik på, når man ved hvor meget det betyder for elevernes udbytte af skoledagen, at de har det godt i skolen", siger Eva Flyvholm, der i det lys er glad for, at eleverne bliver ved med at råbe op.

"Der har også været nogle rigtig fine demonstrationer arrangeret af folkeskoleelever. Det er sådan noget, der gør, at jeg får tiltro til, at det kan bliver anderledes i fremtiden", siger Eva Flyvholm og håber, elevernes appel vil bære frugt:

"Eleverne bliver for trætte, de fortæller, at de ikke har tid til andre ting end skole - det er bekymrende, og jeg håber det lykkes at få sænket skoledagens timetal", siger Eva Flyvholm.