Tre forsøg om vejr og klima har de to elever planlagt. I alt står fem elever samtidig i fysik/kemi-lokalet. De er sidste hold i den fælles naturfagsprøve i 9. klasse her på skolen.

Eleverne i klassen får karakterer fra 02 til 10. Lærer Pernille Vinther Søby Holm har også lige modtaget klassens karakterer for den digitale prøve i fysik/kemi. Hun udbryder et lettet "yes". Alle har 'bestået', og klassens gennemsnit i fysik/kemi er på 7,9.

Hun har valgt, at klassen skal op til den fælles prøve på tværs af naturfagene. Det er frivilligt for skolerne i år og bliver obligatorisk fra næste skoleår. Men formen her passer godt på den måde, klassen har arbejdet med fagene på. At inddrage hverdagen, se sammenhænge mellem fagene og forstå naturfagene i en virkelighedsnær kontekst.

Fælles prøve: Frivillig i år, obligatorisk næste sommer

Inde i fysik/kemi-lokalet går lærer og censor deres første runde til de tre grupper. De har pakket deres grej ud og er ved at stille op. Kristoffers emne er kernekraft - strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Han vil måle baggrundsstråling i nogle små forsøg.

Andreas og Niels Christian fortæller om bæredygtighed. Emnet er olie og plastic. De er ved at varme vand i en el-kedel og første forsøg er at vise, at når det varme vand hældes ned over en plasticflaske, så bliver den blød, de kan krølle flasken sammen og ændre dens form. De fortæller om det danske pantsystem, der betyder, at flasker i høj grad bliver genbrugt.

"Plastic bliver fremstillet af olie", fortæller drengene og viser på computeren en kæmpe plasticsump i havet. Plastic er meget forurenende og skader dyr i naturen. Dyrene spiser plastic, kan ikke nedbryde det og får fyldt deres maver med plastic. Det dør de af.

Oversvømmelser truer

Eleverne er stille, taler lavmælt og fylder ikke meget i det store faglokale. Lærer og censor står bag tavlen og taler, ser lidt på elevernes dispositioner og tager så en runde igen.

Blog: Fælles prøve: få fælles fodslag

Freja og Simon forklarer om klimaforandringer, drivhuseffekt og om Grønlandspumpen, der driver havstrømmene og giver Nordeuropa lunere vejr. At den varme strøm ligger i toppen af havet og den kolde strøm i bunden.

"Det er sket tidligere, at Grønlandspumpen stoppede, og så frøs det til på den nordlige halvkugle", siger Simon.

Eleverne og censor er ikke tilfredse med den illustration, der er i deres bog, så den diskuterer de lidt.

Freja forklarer, at havets temperatur er blevet én grad varmere siden 60'erne. Det lyder måske ikke af meget, men det er det. For det betyder, at mere is smelter og for eksempel er dele  af Holland og Maldiverne truet af oversvømmelser.

De taler om koralrev, Great Barrier Reef i Australien, og om at hiv-medicin fremstilles af blandt andet en svamp, der lever på korallerne. Det har også store konsekvenser for hele kredsløbet og fødekæden, når store områder af koralrev ødelægges. Koraller samarbejder også med alger, og flere kan kun leve under bestemte temperaturer, fortæller Simon og Freja.

161 skoler har valgt ny fælles naturfagsprøve i år

"Jeg er ikke enig i, at det behøver at gå så galt. Hvorfor er jeg ikke det", spørger censor.

De når frem til, at det er, fordi temperaturerne i havene ændrer sig, så der vil andre steder blive mulighed for at koraller kan gro. Koralrev kan altså opstå andre steder end i dag.

Lærer og censor går videre til Kristoffer, der har fundet en model af et kernekraftanlæg frem. De taler mere om baggrundsstråling og hvilke forskellige slags stråling, der findes. Han nævner kemo-kure og røntgen. De taler også om fordele og ulemper ved kernekraft.

Andreas og Niels Christian fortæller, at olie er organisk materiale - for eksempel plankton i havet, og at det har ligget under pres i meget lang tid.

"Sådan noget som 14 dage?" spørger Pernille Vinther Søby Holm.

De smiler - nej, sådan noget som millioner af år, svarer de. Og forklarer hvordan man får olien op.

Virker næsten som almindelig lektion

Lærer og censor slutter af hos eleverne med at spørge til noget, de gerne vil have uddybet næste gang, de kommer forbi.

Bagefter fortæller Freja, at det var rart at have tid til at stille forsøgene op, og at lærer og censor kom forbi dem flere gange.

"Det virkede lidt som en almindelig skoletime", siger hun. Hvilket var rart, for eleverne var noget nervøse. Det var også første afgangsprøve i år. Mandag skal de op i dansk og senere i engelsk og samfundsfag.

Freja siger, at de har brugt en del tid på deres disposition, og at det hjalp dem undervejs. De følte, at de havde ok styr på det.

Netop dispositionen er vigtig, viser det sig tydeligt, da lærer og censor skal tale om gruppernes præstationer. Det betyder meget, at eleverne har opbygget deres emne logisk, når de skal forklare. Et par af eleverne får at vide, at der ikke var logik i deres opbygning, så det blev noget rodet, da de skulle fremlægge.

Film viser, hvordan den fælles naturfagsprøve foregår

Svært at disponere

Det betyder også rigtig meget, at eleverne har brugt deres forberedelsestid godt.

"Vi kræver meget af eleverne. At de skal drage konklusioner. For nogle af eleverne er det meget i forhold til deres kognitive udvikling. Det kan være svært for dem at disponere, det er faktisk først omkring denne alder, at det er noget, de kan", siger Pernille Vinther Søby Holm, der underviser i naturfag, tysk og engelsk.

Hun er rigtig glad for, at hendes elever er oppe i den nye fællesprøve, fordi den rækker ud til virkeligheden.

"Vi skal have en viden, fordi vi skal bruge den til noget. Hele perspektiveringen er god. Jeg kan lide at undervise i naturfag, fordi det kommer ud af lokalet og er noget, man kan bruge. Det kan lette faget lidt".

Pernille Vinther Søby Holm har tidligere været censor i naturfagene og synes, at det foregik mere stift. Her skulle eleverne for eksempel fortælle, at en væske blev neutral, når syre og base blev blandet. Men de behøvede ikke nødvendigvis at forholde sig til, hvad man brugte den viden til.

"Men den lange forberedelsestid betyder, at vi forventer meget af eleverne. De får mulighed for at fordybe sig, og jeg har kunnet vejlede den enkelte, så de ved, hvad de har mellem hænderne til prøven. Siden de trak deres emne i grupperne, har vi været i fysiklokalet i naturfagstimerne, og de har fået vejledning dér. Det er et andet vurderingsgrundlag, fordi de har haft lang tid til at forberede sig på deres emne i".

Hun fortæller, at nogle af eleverne selv har undersøgt og fundet frem til forsøg, mens andre har søgt mere vejledning. Hun har guidet dem, der har haft svært ved at opstille en problemformulering og finde forsøg.

For eksempel har gruppen med olie og plastic selv valgt forsøg og hvad de ville gå i dybden med i deres emne. Det har de ikke haft så meget undervisning i, men det er et emne, der interesserer de to drenge.

Mindre fagspecifikt

Pernille Vinther Søby Holm synes også, at dette er en mere afslappet prøveform, hvor eleverne kan arbejde og hun og censor kommer på runder for at se deres forsøg og høre deres fremlægninger.

"Men denne prøve giver ikke så naturlig en overgang til naturfagene i gymnasiet for eksempel. Dér er det meget mere fagspecifikt, og det kan godt forsvinde noget i denne prøveform. Det handler mere om, hvordan fagene kan bruges i virkeligheden og ikke så meget om at nørde indenfor et bestemt fag eller specifikt emne".

Prøveformen giver også en større afslappethed, fordi eleverne dagen før fik lov til at pakke en lille plastickasse med det, de skulle bruge til deres forsøg. Alt var klart, de skulle bare medbringe kassen og en computer, når de skulle til prøve.

Grupperne har lærere og elever talt om. For eksempel har flere grupper bestået af en dreng og en pige, fordi det tidligere har vist at give et godt arbejdsmiljø. Eleverne har været to sammen eller alene, hvis de ønskede det eller hvis læreren havde talt med dem om, at det kan være bedre at være alene, hvis man ellers ikke får sagt så meget under prøven.

Simon og Freja var helt klar på, at de ville tale om global opvarmning, da de trak emnet om vejr og klima. Men de mente, at det var bedst at have mere at komme med end et enkelt emne. Derfor besluttede de at dykke mere ned i havet, som de udtrykker det.