Undervisningsminister Ellen Trane Nørby glider af på spørgsmål om det præcise antal Fælles Mål fra Merete Riisager, Liberal Alliance

Ellen Trane læner sig op ad forskere i svar om Fælles Mål

Undervisningsministerien læner sig op ad professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensens opgørelse, når hun skal svare på, om der er kommet flere eller færre Fælles Mål i skolen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

3.990 - så mange mål er der i de forenklede Fælles Mål, har skoleforskeren Keld Skovmand talt sig frem til. Det har fået undervisningsordføreren fra Liberal Alliance, Merete Riisager, til at spørge undervisningsministeren, hvordan det hænger sammen med, at hensigten med 2014-revisionen af Fælles Mål blandt andet var at reducere antallet af mål.

"Jeg har noteret mig, at forskerne Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen fra mastergruppen for forenklingen af Fælles Mål vurderer, at det mest retvisende er at fokusere på, at der er 215 overordnede kompetencemål og dertilhørende 866 færdigheds- og vidensområder (børnehaveklassen til 9. klasse). Det er betydeligt lavere end de 2257 mål, der var i Fælles Mål 2009 på disse klassetrin - og de 3.990 mål, som Keld Skovmand nævner i sin bog "Uden mål og med"(2016)", svarer Ellen Trane Nørby.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

Ministeren giver altså ikke et tal på egne vegne eller på ministeriets vegne, men forlader sig på de to forskere fra DPU og Via.

Men hvad gælder? Hvad har lærerne at rette sig efter? 866 bindende mål. Eller 3.990? Eller et helt tredje antal mål? Hvor mange har regeringen og forligspartierne og Undervisningsministeriet bestemt, at der skal være? 

Det svarer ministeren altså ikke helt præcist på i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Men Folkeskolen har gravet videre efter svaret - læs mere i næste nummer af bladet, nummer 11, der udkommer torsdag den 9. juni. Artiklen bliver lagt på folkeskolen.dk samme dag.

Afsløring: Ingen evidens for, at læringsmålstyret undervisning virker

Evidens for læringsmålstyret undervisning

Merete Riisager har også bedt ministeren om at forholde sig til artiklen "Ministeriet: Vi har opfundet læringsmålstyret undervisning", bragt på folkeskolen.dk, og forholde sig til, at der tilsyneladende ikke er forskningsmæssigt belæg for, at læringsmålstyret undervisning virker.

"Læringsmålstyret undervisning er en betegnelse, som ministeriet og de deltagende vidensmiljøer har valgt som en tilgang til planlægning af undervisning med udgangspunkt i læringsmål/Fælles Mål. Læringsmålstyret undervisning tager udgangspunkt i en relationsmodel, som et konsortium bestående af tre professionshøjskoler og medarbejdere fra DPU har udviklet for ministeriet", svarer Ellen Trane.

"Rammen for beskrivelsen af den tilgang, betegnelsen dækker over, er således udviklet i Danmark til brug i en dansk kontekst. Derfor er den i sin konkrete udformning ikke set i andre lande - og derfor er der i sagens natur ikke evidens for denne konkrete ramme", tilføjer hun.

Ministeriet: Vi har opfundet 'læringsmålstyret undervisning'

Definitionen, der blev væk

Merete Riisager har desuden underet sig over, at en kilde (Morisano & Locke 2013), som ministeriet har brugt til sin definition af begrebet 'læringsmålstyret undervisning' i vejledningen om netop læringsmålstyret undervisning, er blevet fjernet efter, at skoleforskeren Keld Skovmand har påvist, at der ikke er dækning for ministeriets definition i den pågældende forskningsartikel.

Ja, ikke kun kilden er blevet fjernet, også selve definitionen af, hvad læringsmålstyret undervisning er, er blevet fjernet fra ministeriets vejledning om læringsmålstyret undervisning. Hvorfor, vil Riisager gerne vide.

"I forbindelse med den konkrete vejledning og dialog med praktikere og skoler var der ikke stor efterspørgsel efter formelle definitioner og referencer, men i højere grad på konkret inspiration til arbejdet med læringsmål med udgangspunkt i ministeriets didaktiske ramme", svarer ministeren.

"Derfor er tekstboksen med definitionen af læringsmålstyret undervisning - og dermed den reference, der var angivet i tekstboksen - ikke medtaget i den justerede version", tilføjer hun.

Den oprindelige vejledning hed i øvrigt "Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning". Den justerede udgave, som altså ikke indeholder en definition af 'læringsmålstyret undervisning', har skiftet navn til "Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen".   

Skoleforsker: 
»Læringsmålstyret undervisning« er højt spil

Læs mere

Ministerens svar om antal mål

Svar om kompetencemål

Svar om fjernet definition af læringsmål

Kommentar til artikel om opfundet begreb