Vinderbilledet fra Arenaskolen i Greve. Se de mange billeder fra skumbadet på Arenaskolen ved at vælge de næste billeder.

#karameldag16-vinder fundet

Fredag var store karameldag. Det blev fejret med grin, vand, skum og masser af karameller. Flere havde delt billeder fra dagen i folkeskolen.dks Instagram-konkurrence, og nu er vinderen udtrukket.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I fredags havde alle, der havde lyst, mulighed for at deltage i en konkurrence om en stor pose kvalitetskarameller. Dagen igennem blev billeder af glade og udklædte elever løbende tagget med hashtagget #karameldag16.

Alle billeder har været med i en udtrækning, og vinderen blev faglig leder på Arenaskolen i Greve Hanne Bagge. Det gjorde hun med et billede af skum, skum og atter skum. Og det er faktisk en tradition, at skolen har lidt mere skum end de fleste andre skoler.

Se de flotte billeder fra årets karameldag 

"Efter 9.-klasserne har kastet med karameller, samles hele skolen på skolens græsbaner. Her kommer det lokale ungdomsbrandkorps med to brandbiler, og så går de ellers i gang med at skumme på livet løs. Hele banen bliver simpelthen fyldt med skum", fortæller vinderen.

Brandkorpset består af frivillige elever på 13 - og 14 år fra de omkringliggende skoler i Greve, der er på et otte ugers uddannelsesforløb i brandmandsfærdigheder.

Vandbassiner står klar til at skylle skum væk

Ifølge Hanne Bagge er det hvert år en kæmpe succes blandt både elever og lærere. Og flere af eleverne møder op i badetøj og med skiftetøj i tasken.

"Vi har vandbassiner klar, så eleverne kan få skummet ud af øjne og ører, og mange af eleverne bliver drivvåde helt ned i gummiskolen. Men de elsker det. Og skummet på banen er så smart, at det helt selv forsvinder på under en halv time", siger hun.

Præmien på 1 kilo gourmet karameller fra Karamel Kompagniet på Bornholm havde hun først omgang overvejet at dele ud til hele skolens elever. 

"Men det ville ikke blive til mange gram til hver elev, og de har jo også allerede lige fået en masse karameller. Derfor havner karameller på lærerværelset, hvor de forhåbentlig vil skabe glæde", fortæller hun.

Du kan se vinderbilledet og andre billeder fra det store skumshow på Arenaskolen ovenover artiklen.