Flygtningebørn starter i modtageklasse på skoler landet over, når de skal sluses ind i det danske skolesystem. Men selvom Undervisningsministeriet ikke har godkendt modellen, er der flere og flere kommuner, der beslutter at bruge den såkaldte Hørsholm-model. Her starter flygtningebarnet direkte i en almindelig dansk klasse uden at kunne dansk. Idéen er, at børnene hurtigere bliver socialt integreret, end når de modtager undervisning isoleret i en modtageklasse.

Hedensted Kommune droppede modtageklasser for over ti år siden, fordi kommunen modtog så få flygtninge. I dag har kommunen omkring 80 flygtningebørn fordelt på 21 skoler. Og her mener man, at ordningen er en succes.

"Vi har gode erfaringer med, at børnene hurtigere bliver en del af lokalsamfundet og får nogle forbindelser, de kan drage nytte af i fritiden. De får nogle kammerater, de kan lege med i fritiden, de kan blive en del af en lokal foreningen, der bliver knyttet bånd mellem familier - sandsynligheden, for at det sker, er større, når man starter i en lokal skole. Og det giver bedre integration fra dag et", siger Peter Hüttel, chef for læring i Hedensted Kommune.

Resurserne er knappe

I en anden kommune i region Midtjylland mødes dette dog med en vis portion skepsis. Modtageklasselærer Bodil Amstrup på Rolf Krakes Skole er bekymret for Holstebro Kommunes planer om at droppe modtageklasser og i stedet integrere flygtningebørnene direkte i de almindelige klasser. Hun har sammen med skolens andre modtageklasser skrevet et åbent brev til politikerne i kommunen, hvor de giver udtryk for deres bekymringer - de mener simpelthen, at man er ved at svigte nogle børn:

"Vi har skrevet et åbent brev, fordi vi slet ikke kan se, hvordan eleverne kan integreres ad den vej, som kommunen har foreslået. Børnene bliver hægtet af fagligt og integrationsmæssigt. De får ikke et fælles sprog indbyrdes og med skolen om de problemer, de har, og om det, der er svært ved at starte i en dansk skole", siger Bodil Amstrup.

Hun er ikke alene om at være bekymret. Lærerstuderende Diana Thaagaard har i dette skoleår arbejdet som modtageklasselærer på en Haldum-Hinnerup Skolen i Favrskov Kommune. På skolen har man en model, man kalder en "deltids-modtageklasse", hvor eleverne både modtager undervisning i de almindelige klasser og i en klasse, hvor de modtager undervisningn i dansk som andetsprog. Diana Thaagaard valgte at skrive om basisundervisning af nyankomne tosprogede elever i sit bachelorprojekt på læreruddannelsen. I opgaven undersøger hun blandt andet,, hvordan basisundervisningen organiseres i kommunerne i region Midtjylland, og hvilken betydning modtagelsestilbuddene har, og hun er stødt på store udfordringer.

"Lærere, der i forvejen arbejder hårdt og målrettet for at efterleve undervisningens faglige mål i en klasse med 25 andre børn, vil kunne opleve vanskeligheder ved at afstemme og differentiere undervisningen, så de nyankomne også bliver inkluderede", siger Diana Thaagaard.

Hun fremhæver, at lærerne i de almindelige klasser både mangler tid og viden om dansk som andetsprog. Når en nyankommen flygtnign skal udvikle sine danskkompetencer, skal det  ske gennem aktiviteter, hvor de i trygge rammer kan afprøve og udvikle sig sprogligt.  

Børn med mental bagage

Begge modtageklasselærere advarer om, at der er tale om børn med traumatiske oplevelser på nethinden og medfølgende udfordringer.

"Når de lige har fundet ud af, at lærere i Danmark ikke slår, kan de godt have nogle kraftige reaktioner, når de får grænser. Vi har oplevet, at når elever i andre klasser er vidne til, at nogle af vores elever bliver trigget og reagerer voldsomt, så bliver de bange for dem. Jeg ved ikke, om lærere i almindelige klasser magter, at de her børn kan være meget konfronterende. Som lærer i en modtageklasse skal man være til stede lige nu og her. Man skal være udhvilet, og man skal virkelig mene det, man siger. Man skal have gjort stoffet til sit eget og så formidle det, så eleverne kan se, høre, læse, skrive og mærket det, siger Bodil Amstrup fra Rolf Krakes Skole og fremhæver, at børnene også læser alt andet end ordene".

Fra flygtningebarn til skoleelev

Men det er Peter Hüttel i Hedensted Kommune ikke enig i. Han mener ikke, at flygtningebørn nødvendigvis kommer med stor mental oppakning.

"Man skal passe på med at sige, at de børn, der kommer, har traumer med. Det er nok meget sådan man italesætter det, og hvis der er behov for eksempelvis psykologbistand, så er den der selvfølgelig. Men man skal passe på med at sige det per automatik", siger skolechefen.

Ændringer er velkomne

Med i debatten om modtageklasser er regeringens lovforslag, som giver kommunerne mulighed for at oprette særlige tilbud, og som giver kommunerne mulighed for at lægge undervisningstilbuddene uden for folkeskolen. Hverken Bodil Amstrup eller Diana Thaagaard mener, at de rene modtageklasser er den eneste rigtige ordning, men kritiserer alligevel regeringens forslag.

"Det specielle ved modtageklassen, som er helt særligt og unik og ekstremt vigtigt, er, at det er der, resurserne findes. Det er fuldstændig fagligt uforsvarligt at slække på kravene på den måde, som man vil gøre i det her lovforslag. Alle de krav, som tidligere har været med til at kvalitetssikre undervisningen, bortfalder. Og det er jo et område, man aldrig må sænke kvaliteten på, fordi det er så vigtigt. Dansk som andetsprog er så vigtigt et fagformål om, at man skal give de her elever mulighed for en aktiv og ligeværdig deltagelse i vores samfund.  Og så må jeg bare spørge, om man virkelig er villig til at gå på kompromis med det ved sådan et lovforslag", siger Diana Thaagaard.

England afskaffede modtageklasser for 30 år siden

De to modtageklasselærerne mener ikke, at kravene til en god modtagelse er nogen hindring for, at de nyankomne flygtninge også kommer ud i almindelige skoleklasser. Bodil Amstrup ser gerne, at der stilles krav til, at eleverne allerede skal modtage undervisning i et enkelt fag i den almene undervisning efter bare en måned. Og Diana Thaagaard foreslår en lignende model.

"Den allermest oplagte model ville være, hvis man fik indskrevet børnene på de distriktsskoler, som de tilhører. På distriktsskolerne skal man have modtageklasser eller -hold, hvor eleven i starten vil have en overvejende del af sine timer, men samtidig være i kontakt med den almene klasse, som barnet på sigt skal have alle sine timer i", siger Diana Thaagaard.

Inden for lovens rammer

Stigningen i antallet af flygtninge i Hedensted Kommune har ikke fået kommunen til at overveje at genindføre modtageklasser. Hørsholm Kommune blev for nylig bedt om at redegøre for lovligheden af deres model til undervisningsministeriet, og Hedensted mener ligesom Hørsholm, at kommen holder sig inden for lovgivningen.

Hørsholm skal redegøre for droppede modtageklasser

"Vi følger det, der står i bekendtgørelsen og følger de muligheder, der er der. Vi har bare valgt at gøre det på en anden måde, end størstedelen af landets kommuner har gjort. Og det synes vi, vi har gode resultater og erfaringer med", siger skolechef Peter Hüttel.