DLF holder offentlig høring om modtageklasser

I Danmark kæmper kommunerne lige nu med at modtage flygtninge og sørge for, at formentlig i år 15.000 nytilkomne børn kommer i skole. Senest kan en aftale mellem regering og kommuner betyde, at loftet over antal elever i modtageklasser bliver hævet fra 12 til 15 elever (18, hvis de taler samme sprog) - og at kommunerne kan vælge at etablere såkaldte særlige tilbud uden krav til antal elever eller til lærernes kvalifikationer. 

Men noget tyder på, at flygtningebørns skolegang skal tages dybt alvorligt. Hvis ikke for børnenes skyld, så for samfundsøkonomiens. I Norge, som sidste år modtog det største antal asylsøgere nogensinde, viser en ny forskningsrapport, at mangelfuld uddannelse af flygtningebørn kan koste samfundet dyrt.

Rapporten, som er bestilt af det norske undervisningsministerium konkluderer, at mangelfuld uddannelse vil koste samfundet 3,8 millioner norske kroner per barn. Og når rapporten samtidig tager udgangspunkt i, at Norge gav opholdstilladelse til omkring 7.000 mindreårige i 2015, giver det et samfundsøkonomisk tab på næsten 27 milliarder norske kroner - alene med for de flygtninge, der kom til Norge i 2015. 

Norge: Lærere opfordres til at melde sig til akut asylhjælp

En ond cirkel

Mangelfuld uddannelse defineres i rapporten sådan, at hvis børn og unge, der kommer til Norge, ikke får de samme kompetencemæssige forudsætninger til at deltage i videre uddannelse, arbejdsliv og det øvrige samfundsliv, som norske børn og unge får, er deres uddannelse mangelfuld.

Det kan have personlige konsekvenser, da flygtningebørnene muligvis ikke tager en uddannelse, de står svagere på arbejdsmarkedet, og deres demokratiforståelse kan halte. Det betyder, at mange ender på offentlig forsørgelse eller i et lavtlønnet job. Den svage tilknytning til arbejdsmarkedet kan føre til øget kriminalitet, dårligere psykisk helbred og livskvalitet.

En tidlig indsats

Rapporten peger derfor på fire punkter, som der skal sættes flueben ved, for at flygtninge får en ordentlig grunduddannelse:

Børn skal starte i skolen så hurtigt som muligt. Flygtninge, der har oplevet krig og kaos, har brug for tryghed, og en række studier i Norge og andre lande viser, at skolen kan skabe trygge rammer for flygtningebørnene. Herudover skal flygtningebørnene sikres en tilstrækkelig sprogundervisning. Skolen skal tage hensyn til, at børnene kan have psykiske vanskeligheder, og der skal derfor følges op på elevernes psykiske helbred.

Til sidst er det vigtigt, at skolen gør en indsats for at inkludere børnene i det sociale fællesskab. Det betyder blandt andet, at skole-hjem-samarbejdet skal styrkes, da det er særligt udfordrende for denne gruppe.

"Det handler om børn af kød og blod"

(function(d, s, id) {  var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0];  if (d.getElementById(id)) return;  js = d.createElement(s); js.id = id;  js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3";  fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));