"Ministeriet skal have stor ros for at lægge det så tydeligt frem, så alle kan se, hvor alvorlige problemerne er. Korrelationen mellem første og anden test er alt for lav i alle fag, så man kan simpelthen ikke bruge testene til at sige noget som helst om den enkelte elev", siger Jeppe Bundsgaard.

Ministeriet har nemlig for nylig offentliggjort en analyse af 30.000 elevers besvarelser af to test med relativt kort mellemrum, og den viste, at 12 procent af besvarelserne svingede endnu mere fra gang, end den statistiske usikkerhed kan begrunde. Problemerne er altså endnu større end de problemer med den statistiske usikkerhed, som Jeppe Bundsgaard opdagede, da han prøvede at bruge testene til at måle eleverne udvikling i et inklusions- og undervisningsdifferentieringsprojekt.

Nationale test: 12 procent af eleverne svinger overraskende fra test til test

"Da vi fik nogle helt vilde grafer over elevernes udvikling fra en frivillig test til den obligatoriske, begyndte jeg at sætte mig ind i alt det med den statistiske usikkerhed på SEM 0,55, som blandt andet Marina Norling havde skrevet om længe på folkeskolen.dk", fortæller Jeppe Bundsgaard.

Han har siden, først i en kronik i Politiken og senest i et blogindlæg på folkeskolen.dk vist, hvad den statistiske usikkerhed i testene medfører. At selvom læreren blot får at vide, at Peter har fået en score på 50 i tekstforståelse i 2. klasse, så medfører den indbyggede statistiske usikkerhed, at man ikke med sikkerhed kan sige andet, end at han er på niveau med seks klassekammerater, der har fået en lavere score, og ni elever, der har scoret højere end ham.

Blog: Så upræcise er nationale test

Han har længe været bekymret over testene fra et pædagogisk/fagligt synspunkt, fordi de tester nogle hjørner af fagene, som lærerne så er nødt til at tillægge al for stor vægt i undervisningen. I dansk, som er Bundsgaards fag, betyder det, at læseafkodning kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget langt op i skoleforløbet på bekostning af andre, vigtigere sider af faget.

Gavner kun sociologisk forskning

"Jeg er ikke nødvendigvis imod test og bruger jo ind i mellem før- og eftertest i forbindelse med forskning. Men de tekniske problemer med de nationale test er meget påtrængende, og nu har man også valgt at bruge testene til at måle, om folkeskolereformen er en succes. Det er jo et kæmpe problem, at man indfører en reform for at skabe en spændende og varieret skoledag og gøre eleverne så dygtige, som de kan, og så bruger man en målemetode, som presser lærerne til at gøre det stik modsatte", påpeger Jeppe Bundsgaard.

"De eneste, der har haft glæde af de nationale test, er sociologiske forskere. Der var for nylig en gruppe forskere, der påviste, at elevernes præstationer i de nationale test er meget afhængig af, hvad tid på dagen, de tager testene. Deres studie viste, at eleverne klarer sig dårligere, jo senere på dagen de tager testen, men at en pause får resultatet til at stige igen. Så denne undersøgelse kan bruges til at sige, at eleverne har brug for pauser i løbet af dagen, og at tre timers undervisning i træk ikke gavner præstationerne. Det var måske nok noget, man vidste, men nu har vi evidens for det. Det kan de nationale test bruges til - det kan sådan set enhver test bruges til - men her har vi bare nogle test, som tages af hele populationen", siger Jeppe Bundsgaard - og synes, at de nationale test er en lovlig dyre og tidskrævende for det ene formål.

Forskning: Pauser får elever til at præstere

På tirsdag skal Folketingets børne- og undervisningsudvalg tage stilling til et forslag fra Enhedslisten om en eksperthøring om problemerne med de nationale test.

"De nationale test måler så præcist, man kan på 45 minutter"