Med den nye læreruddannelse fra 2013 blev adgangskravet til læreruddannelsen hævet, så kun ansøgere med et snit på mindst syv får direkte adgang til uddannelsen, mens ansøgere med et lavere karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen skal gennem en optagelsessamtale for at komme igennem nåleøjet. Det skulle føre til, at færre dropper ud før tid.

Men på professionshøjskolen Vias læreruddannelser har man erfaret, at frafaldet også er stort blandt de studerende, der opfylder karakterkravet. For de studerende med snittet til at komme ind har ikke altid tænkt valget ordenligt igennem, fortæller uddannelsesleder på Via i Aarhus, Annette Roed.

Lærerstuderende: For mange kommer for let igennem 

"Hvis man er fagligt dygtig, er der mange uddannelser at vælge imellem. Mange kvote-1-ansøgere søger bredt, og så lander de måske nogen gange lidt tilfældigt på læreruddannelsen. Derfor vil vi tilbyde frivillige samtaler til alle, inden de vælger at søge læreruddannelsen", siger hun.

Folkeskolen.dk skrev i sidste uge, at de første tal fra den nye læreruddannelse viser, at frafaldet stadig er højt på læreruddannelsen.

Samtale giver mere afklarede studerende

Ifølge Annette Roed har læreruddannelsen i Aarhus ikke været lige så hårdt ramt af frafald som nogle af andre af landets øvrige læreruddannelser. Men som i resten af landet oplevede man på første år med den nye læreruddannelse et kraftigt fald i antallet af ansøgere.  I Aarhus valgte man derfor for første gang at åbne for et efteroptag. Det fik ifølge Annette Roed flere til at kritisere uddannelsen for at tage "revl og krat" ind. Men sådan var det faktisk ikke: 

Tårnhøjt frafald fortsætter på ny læreruddannelse 

"Vi foretog en undersøgelse på det efteroptag, vi lavede, og den viste, at der var ikke mere frafald på denne gruppe af studerende. Så det var på ingen måde en slags andenrangsstuderende, vi fik ind. Tværtimod. Den afklaring, det havde givet at skulle forberede sig til en optagelsessamtale, gav faktisk de studerende et skærpet ønsket om, at de vil være lærere. Den gode erfaring har vi tænkt os at bruge i noget til de her vejledningssamtaler".

Mange skifter til en anden professionsuddannelse

Ifølge Annette Roed vil samtalen være et frivillig tilbud om en snak, der bygger på tankegangen fra optagelsessamtalerne, som skal føre til, at de endelige ansøgere er mere afklarede i forhold til, at de gerne vil være lærer.

"Vi oplever et ret stort bytte mellem professionsuddannelserne. Hvis man eksempelvis synes, at undervisningsfagligheden fylder for meget og hellere vil have det sociale med børnene, så flytter man over på pædagoguddannelse. Modsat ligger universitetet lige til højrebenet, hvis man dybere ned i fagligheden og har et snit over syv", fortæller hun.

Sådan ser læreruddannelserne ud i de nordiske lande 

Ifølge Annette Roed er det endnu uvist, hvor mange der vil benytte sig af muligheden, da det er første år, at Vias læreruddannelser tilbyder de mange samtaler. Men hun forventer, at op mod 30 procent af kvote 1-ansøgerne vil tage imod tilbuddet om en snak.

"Det er selvfølgelig resursetungt for os med så mange samtaler, men det skulle gerne opvejes af, at vi får reduceret frafaldet. Vi har siden 2013 oplevet en stor fremgang i antallet af ansøgere, så vi har ingen problemer med at besætter pladser. Denne her indsats handler derfor ikke så meget om at styrke optaget og tage flere ind. Vi har brug for at holde på dem, vi har".

Den nye uddannelse kom for hurtigt fra start

Hun forstår godt, at især det første år på den nye uddannelse har ført til et stort frafald.

"Den blev implementeret meget, meget hurtigt, og det gjorde, at vi skulle bygge vejen, imens vi kørte på den, og desværre skulle de studerende køre med os i den proces. Det tror jeg har været rigtigt hårdt for de studerende. Det er især gået voldsomt udover 2013 årgangen. Men vi oplever, at vi bliver mere og mere hjemme i uddannelsen, så det går klart i den rigtige retning. Og det skal de her samtaler også være med til at biddrage til", fortæller hun.

Læreruddannelse: Første år var et særligt svært år 

Ifølge en rapport fra Styrelsen for Videregående Uddannelser var den samlede andel af optagne på læreruddannelsen med uddannelsen som førsteprioritet på cirka 90 procent i 2013. I 2014 udgjorde andelen cirka 85 procent.  I 2014 blev 233 ansøgere svarende til 12 procent afvist efter en optagelsessamtale, fordi deres samlede score lå under den fastsatte minimumsscore på 30 point. Året forinden blev kun tre procent afvist.