Det er børnenes miljø og den madkultur, de vokser op i, der betyder mest for, hvad de kan lide at spise. Genkendelighed har størst betydning for at vi kan lide en fødevare, mens de genetiske faktorer betyder mindre, end forskerne havde forventet.

Teenagere er mest skeptiske overfor ukendt mad

Piger kan lidt bedre lide hindbær, rå broccoli og blomkål end drenge, mens drenge bedst kan lide søde, salte og fede fødevarer. Men drengene kan også bedre lide noget anderledes, stærkt - og så rugbrød.

Forskerne er ret sikre på, at Chili Klaus har påvirket drengene til at være mere vilde med chili end pigerne er. Desuden kan børn og unge fra Storkøbenhavn bedre genkende - og dermed bedre lide - tang end børn, der bor uden for Storkøbenhavn. Forskerne regner med, at det er, fordi københavnerbørnene har nemmere adgang til sushi og derfor kender smagen bedre.

Masseeksperimentet: Betyder sunde madvaner noget for koncentrationen

Lærebøger skal skrives om

Masseeksperimentet er et årligt tilbagevendende forsøg, som er designet til børn og unge i grundskole og gymnasium. En række forskere samler de mange resultater ind og undersøger dem, så eleverne er med til at hjælpe forskerne med at få ny viden om et emne. I år altså duft og smag.

Masseeksperimentet er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsfestival og smagsforskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Nordea-fonden har sponsoreret arbejdet.

Elever hjælper forskere med sundhedsmåling

"Lærebøgerne skal så at sige skrives om. Vi ved nu, at børn kan lære at sætte pris på al mad, blot de er i det rette miljø, hvor de bliver præsenteret for mange forskellige slags fødevarer", siger sensoriker og forsker ved Københavns Universitet, Michael Bom Frøst, sensoriker og forsker ved Københavns Universitet og forskningscenteret Smag for Livet i en pressemeddelelse.

"Vi har fået ny værdifuld viden, der kan ændre på forståelsen af børns spisevaner. Børn vælger det, de kender. Men hvis du viser vejen med nye fødevarer og inddrager børnene, så kan de lære at sætte pris på alle mulige fødevarer".

Mange kan lide frisk koriander

Masseeksperimentet fandt sted i uge 39-41. Eleverne blev præsenteret for tre duftprøver, tre smagsprøver og to smagestrimler og skulle også svare på et spørgeskema, om hvor godt de kan lide forskellige fødevarer, og hvad deres forhold er til nye og ukendte frugter og grøntsager.

Skolers indeklima er stadig alarmerende dårligt

Eleverne smagte på ymerdrys, tang og myseost. Desuden fik de en smagetest på et bitterstof - Phenylthiocarbamid (PTC) - som nogle kan smage, mens andre ikke kan smage det. Eleverne blev også udsat for duftprøver blandt andet af korianderolie lavet på blade fra koriander.

Frisk koriander deler som regel vandene. Mens nogle holder meget af smagen, beskriver andre den som sæbe-agtig. Omkring 30 procent af eleverne kendte ikke koriander på forhånd, og kun 11 procent genkendte duften som koriander. Men eleverne syntes generelt godt om duften, hvilket overraskede forskerne. Selv blandt elever, der beskrev duften som sæbe, var opfattelsen positiv. Forskerne kommer i rapporten med det, de kalder en "kæk konklusion": at børn og unge er mere klar til koriander i deres mad end de personer, der tidligere er blevet spurgt om det.

Rapporten om Masseeksperimentet 2015 indeholder flere resultater om duft og smag, ligesom der er forslag til, hvordan man i undervisningen kan tale om, hvorvidt man har ændret smag og for eksempel lært at spise nogle fødevarer, som man ikke tidligere kunne lide.

Se link til Masseeksperimentet 2015 til højre for artiklen