O kroner til folkeskolen i det forslag til finanslov, som regeringen fremlægger i dag. Det viser en hurtig gennemlæsning af forslaget.

Sidste år fik skolerne trods alt lidt ekstra penge til inklusionsopgaven, nemlig 75 millioner kroner fordelt over tre år.

Men i år har regeringen altså ikke tænkt sig at give ekstra penge til skolerne, så de får bedre mulighed for at virkeliggøre folkeskolereformen.

Tværtimod bliver der færre penge til skolerne. Kommunerne, som jo har det økonom,iske ansvar for folkeskolerne, skal således spare 500 millioner kroner næste år - det såkaldte omprioriteringsbidrag, som regeringen annoncerede allerede ved sin tiltrædelse her i sommer.

Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune 

Læreruddannelserne bliver også ramt af omprioriteringsbidraget. De statslige uddannelser skal således barberes med to procent, svarende til 900 millioner kroner.

"Jeg må konstatere, at folkeskolen ikke særskilt er prioriteret i det her forslag til finanslov, og det er bekymrende, for folkeskolereformen er underfinansieret, det er efterhånden åbenlyst for alle", siger lærernes formand Anders Bondo Christensen til folkeskolen.dk.

"Derfor må man i hvert fald bruge nogle af de penge, der er i omprioriteringsbidraget på folkeskolen", tilføjer han.

"Ellers er der jo tale om direkte besparelser på folkeskoleområdet, og det nytter ikke noget, hvis vi rent ud sagt skal have en folkeskole også i fremtiden. Allerede nu er vi begyndt at mangle lærere, fordi de ikke føler, at de kan løfte opgaven", påpeger Anders Bondo Christensen.

Regeringens spareplaner graver hul på 300 mio. i læreruddannelsen 

Regeringen skrotter SR-regeringens børnepakke

Arbejdsmiljøet og arbejdsløse lærere, der ryger ud af dagpengesystemet kan også få sparekniven at mærke. Regeringen vil således hente 500 millioner kroner ved at effektivisere den aktive indsats på kontanthjælpsområdet og reducere i tiltagene fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet besøger 150 skoler

Dertil kommer, at regeringen skrotter den såkaldte børnepakke på i alt 2,5 milliarder, der skulle udmøntes fra 2016 til 2019 til blandt andet at forbedre børnenes overgang fra børnehave til skole.

De 75 millioner til inklusionstiltag, som SF og Enhedslisten fik igennem sidste år, har regeringen dog ikke fjernet. Også i 2016 og formentlig 2017 vil der blive givet 25 millioner til inklusion.

Og fra den ene milliard kroner frem til 2020, som den tidligere regering gav til kompetenceløft af lærere og pædagoger udmøntes i 2016 127,8 millioner kroner, hvilket nogenlunde er det samme som de 129.6 mio. kr, der blev givet for  2015.

Desuden har regeringen i forslaget indbygget en sum penge på 1,7 milliarder kroner, som der ikke er navn på endnu. Dem kan der handles om, og spørgsmålet er om Dansk Folkeparti, De Konservative eller Liberal Alliance i de kommende forhandlinger vil kræver, at nogle af disse penge bliver brugt på folkeskolereformen.

Regeringen har øjnene rettet mod sundhedsvæsenet

Men regerings øjne er altså ikke her i første omgang rettet mod folkeskolen, de er rettet mod sundhedsvæsenet, som i forslaget bliver løftet med 2,4 milliarder i 2016 med fokus på kronikere, kræft og demens.

"Det er afgørende for regeringen at sikre, at vi har et velfungerende sundhedssystem, hvor der tages særlig hånd om ældre og svage. Derfor tilfører vi alene næste år 2,4 mia. kr. til området. Det lovede vi i valgkampen, og det løfte holder vi. Samtidig er det mig magtpåliggende, at vækst og fremgang ikke kun er et storbyfænomen, men er noget der foregår i hele landet. Derfor lancerer vi også en række tiltag, der skal løfte områderne uden for de store byer", udtaler finansminister Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelelse.