Hvis man deler de 10 millioner kroner ud mellem kommunens 36 folkeskoler, er der knap 300.000 til hver.  Og den hjælp rækker ikke langt, mener formand for skolebestyrelsen på Agedrup Skole, Vicky Møberg Torp.

"Det lyder jo som et dejligt stort tal, men når pengene skal deles ud på skolerne, svarer det nok ikke til mere end en halv stilling. 10 millioner er forsvindende lidt. Jeg er rigtig skuffet. Det kommer til at betyde, at vi ikke kan gennemføre nogen som helst folkeskolereform. Vi har besvær nok med bare at få en lærer i alle klasser, så der bliver ingen midler til inklusionen, undervisningsdifferentiering eller bedre fysiske rammer", siger hun og tilføjer, at skolerne formentlig kommer til at bruge pengene på at dække vikarbudgettet.

Forvaltning: Odense er 100 millioner skolekroner bagud

Skolerne havde i forvejen en ekstrabevilling på 10 millioner kroner til vikardækning, og den bevilling udløber i 2016. Der er derfor ikke tale om en reel investering i folkeskolerne, mener Anne-Mette Kæseler Jensen, der er formand for Odense Lærerforening.

"Der er ikke tilført penge til skolerne næste år, det er status quo. Vikarbudgettet er stærkt underfinansieret, så de 10 millioner forsvinder til at dække hullet", siger hun og tilføjer, at der måske bliver lidt tilovers i 2017, når beløbet i stedet er 15 millioner.  

Lærerformanden er skuffet

Forud for budgetforhandlingerne havde adskillige politikere meldt ud, at de ville forsøge at skrabe penge sammen til de hårdt ramte skoler, blandt andet på baggrund af et notat fra Børn- og Ungeforvaltningen, der påviste en resursemangel på over 100 millioner, hvis Odense-skolerne skulle nå op på niveau med andre storbyer. Samtidig har skolebestyrelserne protesteret mod de senere års besparelser på området. Lærerformanden er derfor skuffet over, at den kontante håndsrækning ikke er større.

Odense: De triste resultater af flere års besparelser

"Det er meget skuffende. En ting er, at man ikke kan finde alle millionerne år et, noget andet er, at politikerne heller ikke har forpligtet hinanden fremover. Det hænger simpelthen ikke sammen, og vi er stærkt bekymrede. Selvom alle besparelserne ikke viser sig fra dag et, er konsekvenserne begyndt at melde sig på skolerne. Det er både forældrene og forvaltningen opmærksomme på", siger hun og tilføjer:

"Der er en voldsom ubalance, så det er tvingende nødvendigt, at kommunen nu ser på, hvilke områder, skolerne ikke skal leve op til".

Odense: Forældre forkaster budgettet på halvdelen af skolern

Omprioriteringsbidrag står i vejen

Peter Rahbæk Jensen er socialdemokraternes ordfører på området, og han er tilfreds med budgetforliget.

"Det er et rigtig godt forlig, for udgangspunket var, at vi på grund af omprioriteringsbidraget på de 85 millioner ikke havde nogen penge at dele ud af".

Han håber, at Venstre-regeringen fremover vil lade kommunerne om at prioritere økonomien, og er utilfreds med, at regeringen før sommerferien pålagte kommunerne at tilbageføre 85 millioner til staten i 2016.

"Omprioriterignsbidraget kom som en tyv om natten. Jeg håber, at regeringen fremover vil holde nallerne væk fra kommunernes penge. 85 millioner kunne have gjort meget godt for skolerne" siger han. 

Han erkender, at det er begrænset, hvad skolerne kan få for de 10 millioner, men kalder det alligevel et pænt skridt på vejen:

"Vi kan ikke levere penge til skolerne i det omfang, vi ønskede. Men vi sender et klart signal om, at vi anderkender, at der er et problem med resursetildelingen. Vi vil gerne, at pengene skal finde ud til klasselokalerne, men vi kan ikke dele flere penge ud, end vi har. Det var det, vi kunne i dette budget. Det er et pænt skridt på vejen".

Odense Kommune er i gang med en større vækststrategi, der blandt andet skal styrke erhverslivet og sænke ledigheden, og Peter Rahbæk Jensen satser på, at det kan give afkast i form af flere skolemillioner. 

"Vi har gang i en større udvikling i Odense og håber, det vil hæve vores indtægter, så vi får råd til en bedre skole i fremtiden", siger han.

Det argument giver Anne-Mette Kæseler Jensen ikke meget for:

"De har investeret velfærdsmilllioner i væksstrategi. Men indtil det giver afkast, er der altså mange børn, der skal gå i skole, og det er de børn, vi skal bygge vores fremtid på".