"Vi er gået aktivt ind for at sikre den bedst mulige folkeskole ud fra de midler, vi får til opgaven. Vi sidder ikke bare på hænderne", lød det fra skoleledernes formand, som efter flere opfordringer fra talerstolen i dag forklarede skoleledernes indsats for en bedre folkeskole.

Frederiksberg-formand: Skoleledere, kom mere på banen

"Vi siger igen og igen, at reformen er underfinansieret. Men I er nødt til at acceptere, at vi har en anden rolle. Vi er bindeleddet mellem dem, der får tildelt midlerne, og dem, der skal udføre arbejdet. Derfor siger vi tingene på en anden måde, fordi vi er i en anden position. Men det betyder ikke, at vi ikke gør noget."

Han fortalte, at Skolelederforeningen blandt andet har holdt møder med de uddannelsespolitiske ordførere, toppen af KL og Børne- og Kulturchefforeningen og haft lokale samtaler.

Skolelederne til politikerne: En milliard mere om året til folkeskolen

Skolecheferne lukker forbindelsen ved medieomtale

Men det er ikke altid lige nemt at kæmpe kampen, forklarede Claus Hjortdal:

"Jeg sagde til Politiken, at vi var bekymrede over skolen, og at vi mangler midler. Jeg fik to reaktioner fra skolechefer i to kommuner: 'Hvis I begynder med et hylekor, så lukker vi forbindelsen".

Han fremhævede, at Anders Bondo kan sige nogle ting i medierne, fordi han sidder i en anden position end skolelederne. Men det betyder ikke, at lederne ikke gør noget, fastslog han.

"Vi gør også noget, vi gør det bare ikke så tydeligt, for når vi går i pressen, lukker vi nogle kanaler for os selv. Anders kan gøre nogle ting, jeg kan gøre nogle andre, så vi arbejder parallelt, og det må I acceptere".

Niels Christian Sauer: Lad dem bare lukke

Hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauer kommenterede på Claus Hjortdals tale.

"Lad dem da bare lukke for kanalerne! De har mindst ligeså meget brug for jer, som I har for dem. Måske er det endda meget godt, at de lukker kanalerne i et stykke tid, så vi kan sunde os over det i hver vores lejr", sagde Niels Christian Sauer og fortsatte:

"Det nytter ikke noget at klappe i. Vi er nødt til at fortælle sandheden om, hvordan det er, for vi kan se, at der stort set ikke er noget af det, der er lovet om reformen, der bliver til noget. Det er en håbløs opgave. Folkeskolen er i rivende forfald, og de, der kan, leder efter udgangen. Både elever og lærere. Og det tyder kun på, at det bliver værre og værre".

Han brugte oprettelsen af flere privatskoler, ventelister til dem og en lærerflugt fra folkeskolen mod disse skoler som eksempel.

"Hvis ikke vi som profession skulle sige fra, hvem skulle så? Vi skal løfte samfundsopgaven. Det må være det, vi skal holde fast i", afsluttede han.

Lederne taler skolen op

Claus Hjortdal pointerede i sin tale også, at lederne gør en indsats for at tale den danske folkeskole op.

"Vi har en fantastisk god folkeskole. Punktum. Vi præsterer på et internationalt højt niveau - på trods af, hvad der står i aviserne, leverer vi godt, og flere end 80 procent vælger folkeskolen, hvor de møder veluddannede medarbejdere, som aldrig har været dygtigere. Det er vores strategi bevidst at gå ud med den historie hele tiden", sagde han og kom i samme ombæring med en lille røffel til lærerne for deres måde at tale om skolen.

Forskere: Folkeskolen er bedre end sit rygte

"Jeg må sige, at det er ikke det billede, I tegner i dag. I fortæller ikke med stolthed om en god skole. Og vi er bekymrede over det billede, der bliver skabt af en katastrofal folkeskole, som sejler direkte mod afgrunden. Det er altså et andet billede end det, der tegnes ude på skolerne", sagde han.

"Reformen får skyld for alt muligt - og nu er jeg lidt fræk - den får også skylden for influenzaepidemier. Men det er altså ikke reformens skyld det hele. Det virkelig store problem i folkeskolen i dag er underfinansiering. Der er masser af gode elementer i folkeskolereformen", tilføjede Claus Hjortdal til stort bifald fra salen.

Det fik Heidi Rasmussen fra Danmarks Lærerforenings kreds 16 på talerstolen:

"Det er rigtigt, at vi skal tale folkeskolen op. Vi gør det godt. Men man skal heller ikke tale ensidigt om, at det går godt. Man kan i stedet sige: 'I forhold til den pressede situation, vi står i, hvor der ikke er penge nok, og en reform der presser, er det utroligt, at det går så godt, som det gør'. Og så kan vi pege på de ting, vi rigtig gerne vil, men som der ikke er penge til".