"Jeg beklager, jeg er altså ikke helt skarp lige nu, for jeg burde egentlig forberede mig til noget, jeg skal om et kvarter". Arbejdslivsforsker Henrik Lambrecht Lund stopper op efter tre minutters interview. Han ved godt, at Folkeskolens deadline nærmer sig, men bliver tydeligt lettet, da vi udskyder interviewet nogle timer. Og 16.30 klinger en helt anderledes rolig og fokuseret stemme i røret.

"Det her fik mig virkelig til at tænke på lærerne, som nu skal forberede sig på kommando. Det kan man ikke. Det svarer til det, der skete for mig i morges, da du ringede. Jeg kunne ikke fordybe mig i samtalen, fordi jeg havde andre ting kørende. Det samme sker for lærerne. Hvis du er i en meget intensiv undervisningssituation, så er du ikke mentalt omstillet til at forberede dig ti minutter senere. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre".

Flere kommuner og kredse er enige om lærerarbejdstid

Henrik L. Lund forsker i intensitet og tempo i arbejdslivet, stress og psykisk nedslidning på Center for Arbejdslivsforskning, RUC. Han har foretaget to studier i læreres arbejdsliv før reformen og har besøgt et antal skoler og talt med lærere og lavet workshops efter reformen. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at lærerne er pressede - og mere pressede end de var før reform og lov 409.

"Lærerne har altid talt om travlhed og underskud af tid, men det er blevet langt mere intenst. Her er tale om en kronisk stresstilstand. Og så er der måden at lægge skemaer, hvor forberedelsen er presset ind i mindre blokke i løbet af ugen. De kan ikke fordybe sig nok til at lave ordentlig forberedelse. Samtidig har de dårligere betingelser for at være nærværende over for børn og kolleger. Det er meget alvorlige faktorer i forhold til arbejdsmiljø".

»Vi har simpelthen ikke tid til at forberede os«

Undervisning er anderledes end andet arbejde

I Henrik L. Lunds egen kalender ville han aldrig sætte forskning ind om eftermiddagen, hvis han har en forelæsning om formiddagen.

"At undervise er specielt, fordi man skal sætte sig op og være på. Det er en helt anden situation end at drosle ned og fordybe sig. Og alle mennesker har brug for tid til at omstille sig fra det ene til det andet, og det kan umuligt gøres på 10 minutter".

Han forklarer, at mange skift i en hverdag giver problemer med at skabe kvalitet i den tid, der skal til for at løse en opgave. Lærerarbejde er kendetegnet af ekstremt mange skift mellem undervisning, nærvær over for børn, team, administration. Hvis det bliver alt for fragmenteret, så bliver det en kaotisk hverdag. Derfor har lærere i højere grad end så mange andre erhverv brug for en pause, inden de kan forberede sig.

"Man skal ned i gear - handle ind og lave aftensmad på en ordentlig måde - før man kan komme ind i det særlige mode, som er forbundet med fordybelse og forberedelse".

»Jeg er så glad for, at jeg ikke skal stemple ind og ud«

Dårlig samvittighed stresser mere end lange dage Lærere har altid haft problemer med balancen mellem arbejde og fritid. Og det store dyr i åbenbaringen skulle så være, at man indhegner arbejdstiden og siger, at alt skal foregå på skolen mellem 8 og 17, men det er illusion, at det skulle give mindre stress, siger Henrik L. Lund.

"Det er mit klare indtryk, at de fleste lærere altid har arbejdet mere, end de fik betaling for. Når man så lægger flere opgaver ind på mindre tid, så bliver det hele intensiveret og du når ikke det, du skal på en fagligt tilfredsstillende måde. Og så kommer arbejdet for alvor til at fylde meget mentalt. Det er en fejl at tro, at stress kommer af lange arbejdsdage eller mange opgaver. Det, der stresser, er arbejdets mentale fylde, og den stiger helt vildt, når man ikke føler, at man kan levere ordentlig kvalitet".

Samtidig er lærerne situation særligt stressende, fordi de arbejder med børn. Der vil hos en lærer være en konstant indre evalueringsproces af, om det går godt eller dårligt med børnene. Den dårlige samvittighed og presset på den enkelte medarbejder vil være langt større, fordi det er børn, der lider under tidspresset.

 Problemerne skal ikke løses af den enkelte lærer En af de vigtige faktorer i forhold til at gøre noget ved problemerne, mener Henrik L. Lund er, at se på udfordringerne i fællesskab og løse dem organisatorisk. Det skal ikke være op til den enkelte lærer alene.

"Det mest enkle er at fjerne opgaver, men som lærer er det faktisk meget svært at skære ting fra, fordi opgaverne er så komplicerede og børnene er afhængige. Det er problemet ved selvledelse, at nemt ender med at føles som ens egen skyld, hvis tingene ikke lykkes. Jeg mener heller ikke, det hjælper, at læreren taler med lederen om, hvad præcis hun skal skære fra, for så kommer det bare til at føles som om der skal tage særlige hensyn. Det her handler om, at hele skolen beslutter, at man fx skærer ned på skole-hjem-samarbejdet eller evalueringerne, så ingen går og har dårlig samvittighed".

I virkeligheden er det også her, Henrik L. Lund mener, at de lokale arbejdstidsaftaler har en betydning. Han mener ikke, at man kan tale om gode og dårlige eksempler i lærerverdenen afhængigt af om den enkelte kommune har en aftale. For der er så mange faktorer der spiller ind på lærernes og skolens situation.

"Men lokalaftaler er i sig selv en anerkendelse af, at vi har nogle problemer, som ikke bare kan løses af den enkelte, og det er vigtigt. Hvis de her udfordringer skal løses, så kræver det en meget stor fælles italesættelse".